Bonden og Bispen

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Bonden og Bispen
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1864


Engang havde Bispen ladet forkynde i sit Bispedømme, at han henimod Vinterens Slutning agtede at foretage sin Rundreise. Den Tid var nær, paa hvilken man ventede ham i et Herred, hvor der boede en Bonde, som haabede paa Biskoppens Besøg, da Alfarveien løb lige forbi Ladet ved hans Gaard, og han belavede sig derfor paa at modtage Bispen paa den bedste Maade.

Det var omtrent ved første Sommerdags Tid, at Bonden en Dag stod ude i sin Høgaard og pakkede Hø i Høkurvene, og som han var ifærd dermed, faldt det ham ind, at han dog maatte øve sig i fine Lader, for at kunne hilse med Sømmelighed paa sin Bisp. Han har nu intet Andet ved Haanden, der kan gjelde for Bisp end en Høtyv; den stikker han da i Høstakken, aftager derpaa den Hue, han pleier at gaae med i Høgaarden, træder henimod Høtyven og siger: »Guds Fred, min gode Høtyv. — Ja, Noget har han at indvende herimod, den velsignede Guds Mand,« siger han til sig selv, begynder derfor paa en frisk Hilsen og gjentager disse Ord: »Guds Fred, min gode Høtyv. — Ja, han lader heller ikke til at være videre godt fornøiet med det der, jeg kommer til at gjøre det endnu bedre, saaledes: Vorherre være med Jer alle Dage, min gode Høtyv. — Ja, nu troer jeg ikke, at han kan have Noget at udsætte paa Høfligheden.« 

I det samme Øieblik husker Bonden, at han har glemt Tilgiften til den skjoldede Ko, og han springer derfor ud af Høgaarden for at hente den henne ved Staldvæggen, men netop som han kommer derhen, rider Bispen ind paa Ladet.

Nu tænker Bonden da, at han skal gjøre sine Sager rigtig godt og med Værdighed hilse paa Bispen; han farer ham derfor imøde og siger: »Vorherre være med Jer alle Dage, min gode Høtyv.« 

Bispen trak paa Smilebaandet og sagde: »Det er menneskeligt at fortale sig, og det kan gjøres bedre en anden Gang!« Med disse Ord bød han den forbløffede Bonde Farvel og red fra Gaarden.