De vare syv og syvsindstyve

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Ridderscene
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
4. De vare syv og syvsindstyve.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. De vare vel syv og syvsindstyve[2],
der de droge ud fra Hald;
og der de komme til Brattinsborg,
der sloge de Silketjald.
Det donner under raske Hovmænd, der de udride.


2. Kong Isung stander paa højen Værn[3],
og ser han ud saa vide:
„Hvi monne de Kæmper have deres Liv saa fal[4],
at dennem lyster her at stride?


3. Hør du, Sivord Snarensvend,
du har været saa vidt om Land:
hveden er disse gyldene Skjolde?
monne du ej de Kæmper kende?“


4. „Der skinner i den første Skjold
Løven alt saa bjært;
Kronen af det røde Guld
den er Konning Didriks Mærke.


5. Der skinner i den anden Skjold
en Hammer og en Tang;
den fører Vidrik Verlandsøn,
beder slaa og ingen tage til Fange.


6. Der skinner i den tredje Skjold
en gylden Orm[5] i Lænke;
den fører Mester Hildebrand,
sine Raad han kan vel tænke.


7. Der skinner i den fjerde Skjold
Linden alt saa grøn;
den fører han ungen Humlunger,
er Hornbog Jarlens Søn.


8. Der skinner i den femte Skjold
en Ulv i vilden Mark;
den fører han ungen Ulv fan[6] Jærn
han er en Kæmpe stærk.


9. Der skinner i den sjette Skjold
en Gam saa rød som Guld;
den fører Helled Haagen,
han kæmper vel til fulde.


10. Der skinner i den syvende Skjold
en Fedel og en Bove[7];
den fører han Falkvor Spillemand,
vil drikke og ikke sove.


11. Der skinner i den ottende Skjold
en Fiil[8] og saa en Mand;
den fører han Tetlev Danske,
sit Sværd vel røre kan.


12. Der skinner i den niende Skjold,
der skinner Ørnen hin brune;
den fører hin unge Hr. Raadengaard,
han kan saa vel de Rune.


13. Der skinner i den tiende Skjold
to Pile, og de ere hvide;
dem fører han Hvitting Herfredsøn,
for han vil altid stride.


14. Der skinner i den ellevte Skjold,
der skinner en brændende Brand;
den fører Hr. Brand Vidfærdling
gennem alle Herrers Land.


15. Der skinner i den tolvte Skjold,
der skinner i en Kølle;
den fører han Munk Broder Alsing,
de Kæmper lyster hannem at følge.“


16. „Hør du, Sivord Snarensvend,
du est en rask Hovmand:
du skal stride mod en af Didriks Mænd
for mig og al min Land[9]!“


17. Det var Sivord Snarensvend,
han under Tjælden tren:
„Er her nogen Kæmpe god,
som Dysten vil med mig rende?


18. Hvilken af eders Dannesvende
som Hesten kan ride allerbedst,
med ham da vil jeg ride i Dag
om begge vores gode Heste.“


19. De Kæmper kasted Tærning paa Tavelbord,
de Tærninge runde saa vide;
Lodden faldt ungen Humlunger til,
han skulde mod Sivord stride.


20. Det var ungen Humlunger,
han gaar for Vidrik at stande:
„Vilt du laane mig Skemming i Dag,
da vil jeg sætte dig Pant.“


21. „Sivord er en starblind[10] Svend,
han ser ikke sit Spær til Ende;
fanger han Skemming[11] Skade i Dag,
du bøder det ikke med alle dine Frænder.“


22. Jeg har mig en Søster,
en Spejl[12] over alle Kvinde;
faar han Skemming Skade i Dag,
jeg bøder det vel med hende.“


23. „Du faar ikke af Skemming[13] i Dag,
uden du sætter mig visse Pant:
otte Borge i Birtingsland
og din yngste Søster til Hand[14].“


24. „Otte Borge i Birtingsland
dem sætter jeg dig til Fæste[15],
dertil min yngste Søster,
hun bliver dig Pantet bedst.“


25. Humlunger satte sig paa Skemmings Bag,
saa gladelig monde han ride;
Skemming tykte det underligt at være,
at hannem stod Spore i Side.


26. Der skinte Guld paa Humlungers Skjold,
som Sol om Midsommers Tide:
Herre Gud naade mig fattig Svend,
skal jeg saa holde og bide[16]!“


27. Den første Red, de sammen rede,
de Hellede vaare baade stærke;
sønder gik begge deres Skjolderemme,
deres Skjolde dreve langt i Marke.


28. „Mig tykkes, du est en favr Ungersvend,
din Hest kant du vel ride;
tag du nu din Skjold igen,
et Stød vil jeg dig bide[17].“


29. Den anden Red, de sammen rede,
da var det Sivords Hovværk:
han stak ungen Humlunger,
at han drev langt i Mark.


30. „Nu har jeg dig til Marken stungen,
og vunden har jeg din Hest,
du sig mig nu, favren Ungersvend,
hveden du kommen est.“


31. „Hornbog hedder min Fader,
er jarl paa Birtings Land;
selv hedder jeg ungen Humlunger,
hvor jeg rider i Marken fram.“


32. „Vel kender jeg din Fader,
han er min fuldgode Ven;
tag du nu din Hest igen,
du est min kær Søstersøn.


33. Tag du nu min Skjolderem,
du bind mig til den Eg!
og rid du saa til Tjælden igen,
du sig, du har vundet den Leg,“ —


34. Humlunger under Tjælden tren,
han kaste sit Sværd paa Bord:
„Nu har jeg bunden den gamle Karl,
der taled de store Ord.“


35. „Hør du, ungen Humlunger,
du far alt med Tant!
det var alt med Vilje gjort,
om du Sivord bandt.“


36. Og det var Vidrik Verlandsøn,
beder sadle Ganger graa:
„Jeg vil mig i Marken ud
og se, hvor Sivord maa[18].“


37. Sivord stander i Lunden,
og ser han Vidrik ride;
han vred Egen op med Rod,
han turde ikke bunden bide.


38. Han vred Egen op med Rod,
han turde hannem ikke bunden bide:
„Kommer her Vidrik Verlandsøn,
han hugger mig Rev[19] fra Side.“


39. Dronningen staar i Højeloft,
og ser hun ud mod Sky:
„Hisset ser jeg Sivord Snarensvend,
han fører os Sommer i By.“


40. Dronningen staar i Højeloft,
og ser hun ud med Somme:
„Sivord har i Lunden været
og rykt op slig en Blomme.“


41. Der gaar Dans paa Brattingsborg,
der danser de stærke Helte;
der danser Sivord, den starblinde Svend,
med Egen under sit Belte.
Det donner under raske Hovmænd, der de udride.



Fodnoter

  1. ↑ Se Indl. S. 81—84; DgF. 1 Bd. Nr.7.
  2. ↑ 1 syvsindstyve = 140.
  3. ↑ 2 Værn, Taarn eller Udbygning paa Muren.
  4. ↑ have sit Liv fal, sætte sit Liv letsindig i Vove (egentlig: hold det til fals).
  5. ↑ 6 Orm, Slange.
  6. ↑ 8 fan (ɔ: af, højtysk von) er med Kæmpens Navn laant fra nedertysk.
  7. ↑ 10 Fedel og Bove, Violin og Violinbue.
  8. ↑ 11 Fiil, Elefant (slgn. Fils ben, Elfenben.
  9. ↑ 16 al min Land, alle mine Lande (gammel Flertalsform).
  10. ↑ 21 starblind, lidende af Stær (øjensygdom), svagsynet; man synes at tænke sig den særlig stærke Kæmpes Voldsomhed ledsaget af Mangel paa Evne til at se sig for.
  11. ↑ han Skemming, han tjener blot til at fremhæve Skemming.
  12. ↑ 22 Spejl, Forbillede, ragende op over alle andre.
  13. ↑ 23 ikke af Skemming = intet af Sk., slet ikke Sk.
  14. ↑ til Hand, i min Raadighed, saaledes at jeg har Lov til at ægte hende.
  15. ↑ 24 til Fæste, til Sikkerhed.
  16. ↑ 26 holde og bide, holde og vente: her klagende: holde og udsætte mig for den visse Skade.
  17. ↑ 28 bie et Stød, vente en Stund.
  18. ↑ 36 hvorledes Sivord har det.
  19. ↑ 38 Rev, Ribben.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=De_vare_syv_og_syvsindstyve&oldid=28689»