Delineatio Gronlandiæ Gudbrandi Thorlacii Episcopi Holen sis anno 1606
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Forklaringer over de Bogstaver som findes i denne Tavle anteignet af hr. Gudbrand selv:
| A: | Snæfells-Jøkull, eet meget høyt Bierg vesten paa Iisland. |
| B: | Hvit-serk, eet Bierg udj Grønland. |
| C: | Andet Bierg udj Grønland fuldt af Snee, og iche mindre høyt, er fra Hvitserch imod syn den 14 Dagers reyse. |
| D: | 3die Bierg paa Øster siden af Grønland, og nærmest til Erichsfiord: dette field skal mand have Rett i Nord, førend mand kommer ind i Grønlandz-fiorden. |
| E: | E: E: Øster-siden af Grønland[1] med mange fiorder og klimper, saa og iis, som mangfoldig ligger omkring strandsiden: og iche uden af Syden og Sydvest-vind kand uddrifvis i det Nordische hav, ellers ligger hand Continuerlig ved Landet, hvilken naar søe-farende folch ere blevne kiede af, haver de nogle gange giort forgiæfvis Reyser til Grønl: De norske pleyed tilforne at seyle til Grønland fra Bergen, først i Westen an, og siden noget til Norden[2], ind til de opnaaede den Klimpe Heriolfsnæss udj Grønland. |
| F: | Den største fiord udj Grønland Eirichsfiord, saa kaldet af een Iislænder, som hand først opfandt, hvilcket mand kand see af historierne selv. |
| G: | Anden Grønlandsfiord foruden Navn uden hand kaldis af vester-bygden. |
| H: | H: H: Wester-siden af Grønl: u-beboed, og hos de gamle u-bekant. |
| I: | Eet sund imellem det yderste af Grønland mod synden, og andet fasteland, som de Nye kalder Americam: giennem dette sund har de gamle fordum løbet, naar de fandt Vinland, som nogen maatte tænche, at være den samme, som Maginus kalder Estotiland. Dette samme sund kaldte de gamle Ginnungagab: det betydersaa meget som eet breedt gab. Jeg meener ellers at fra Estotiland, om det ellers er samme som Vinland, kand mand komme til Grønland lige hen i Norden. |
| K: | Det som Gemma Frisius skriver om Quadrato Nautico imellem Iisland og Grönland, lader noget fabel-agtig. |
| L: | Een Hav-svælg, som de gamle meente være aarsag til flod og Ebbe, skiønt vj har lært anderleedis af de Nye. |
| M: | Friisland saa kaldet af Mercatore og Magino, men gemeenlig Ulpaland, er eet nyt Land, beliggende i syden og Sød-vest fra Iisland, og meenis at være halften mindre end som Iisland. |
| N: | N: N: Paa denne lange siide af landet beskriver Mercator og Maginus adskillige stæder og byer, som ieg med deris forlov tør sige forfængelige, og opdigtede, eftersom det store pladz gansche er ubeboeligt, saasom de ligger under Polo eller Nord-stiærnen selv. |
| O: | Det Nordische Hav, eller Nord-søen. |
Herom skriver Magr. Theodorus Torlacius saaledis:
Endog ieg ingenlunde meener denne Grønlands afrissning at være lastværdig saasom hendis Author er den meget kloege og Høy-Lærde Mand hr. Gudbrand Thorlachssøn, Biscop for Norden paa Iisland i 56 aar, een meget goed Mand mod Kircker og scholer. Iche dissmindre, eftersom ieg i min Grønlands afrissning siunis at meene noget anderleedis, da vil ieg (saadan een Mands værdighed u-forraschet) korteligen sige de betenckninger, som ieg af antiqviteternis idelig læssning har fatted. Saa schulle ieg da for det første meene de 3de Bierge, som om mældis under de bogstaver B. C. D. iche bør søgis paa Østersiden af Grønland, mens meget meere paa Norder-siden, foruden (kandschee) det bierg Hvitserch som den gamle skreven boeg Gripla beretter at være nærmere til syndre-siden eller de beboede Pladser, end som de toe andre.[3] For det andet meener ieg den Klimpe Heriolfsnæss icke beligger længst imod synden af Grønland, mens noget længer i nord, hvilchet blant andet de Norskes Seylatz fra Norge till Grønland nock synis at be kræfte. Thj de seylede (som hr. Gudbrand under den bogstav E), selv bekiender, fra Bergen først i Vesten an, og siden noget til norden, intil de opnaaede Heriolfs-næss, hvoraf mand kand see, denne Klimpe at have meere Norder-breede end som Bergen (som ligger under 60de breedens grad). Saa maa det være nock, korteligen at have tilkiendegivet min meening, hvilken om iche er ret, vil Jeg giærne høre og adlyde den, som mig viiser andet bedre.
.jpg)
