Den store Saaning (Kalevala)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Ilmatar
Maleri af Robert Wilhelm Ekman

Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i Kalevala II
Kalevala
Ferdinand Ohrt



Den store Saaning



Rejste sig nu Väinämöinen,    II.1
stilled begge Ben paa Heden,
og i mange Aar han dvæled,    5
leved stadig Livet fremad
paa et Øland ubebygget
og af ingen Skove skygget;
overlægger, overvejer,
bryder tankefuld sit Hoved:    10
Hvem skal saae paa Jordens Flader,
sprede Sæd i tætte Rader?


Pellervoinen, Søn af Jorden,
Sampsa, bitte liden Pusling,
han skal saae paa Jordens Flader,
sprede Sæd i tætte Rader.


Bøjet gaar han, og Sæden saar han,
spreder Sæd over Mark og Mose,
ned paa den løse Jord i Svedjer,
strør den ud over stenet Jordbund:    20
Fyrrelunde saar han paa Høje,
grønne Graner hen over Bakker,
Lyngen ud over golde Heder,
unge Skud i de dybe Dale;
Birke saar han i side Marker,
El i de løse, lette Jorder,
Hæggetræer i de vaade Vange,
Piletræer paa fugtige Steder;
Rønnen paa hellig Grund han sætter.
Vidjer ned paa de vaade Pletter,    30
Enebuske paa tørre Steder,
Egetræer ved Strømmenes Bredder.


Skoven begynder at trives,    225
grønne Lunde vokser saa villigt,
Blade paa Træer, Græs over Jorden,
Fugle fra Kvist tog til at kvidre,
Drosler smaa stemmed i at juble.
Gøgen gav sig glad til at kukke.    230


Bær over Vangene voksed,
gyldne Blomster groed paa Marken,
Græsstraa spired af alle Arter,
frem de mylred i mange Former —
ene Kornet kan ikke komme.
Sædens Spire kan ikke skyde.


Og den gamle Väinämöinen
vandrer frem og overvejer
ved den dybblaa Havrygs Strande,
Bredden af de vide Vande;    210
Frøkorn fandt han, seks i Tallet,
syv Slags Sædekorn han sanked,
som paa den øde Strand ved Havet
laa i det bløde Sand begravet;
putted dem ned i Maarskindsposen,
bar dem varligt i Egernbælgen,
og han gik hen at saae paa Jorden,
sprede Sædekornet paa Marken,
nær til Kalevabrønden kom han,
skred til Osmomarkernes Skraaning.    250


Kvidred liden Mejse fra Træet:
»Osmo-Kornet vil ikke komme,
ej vil Kalevas Havre højnes,
før med Økse man Skoven rammer,
fælder alle de Fyrrestammer,
svider dem af med Ildens Flammer.« 


Trygge gamle Väinämöinen
sleb sig nu en sikker Økse,
derpaa fælded han en Svedje,
han et vældigt Rum fik ryddet;    280
alle favre Træer han fælded,
men en Ungbirk lod han blive
som et Hvilested for Fugle,
som et Kukketræ for Gøge.


Ørnen flyver hen over Himlen,
favre Fugl hen gennem Luften,
kommer did for at skue dette:
»Hvi blev vel denne ladt tilbage,
hvi har dog denne Birk du sparet,
denne væne Stamme bevaret?«    270


Gamle Väinämöinen sagde:
»Derfor blev den ladt tilbage,
for at Fuglene dær kan hvile,
Himmel-Ørnen paa den kan sidde.« 


Ørnen, Himlens Fugl ham svared:
»Det var godt hvad dær du gjorde.
Birken har du ladet blive,
lod den væne Vaand i Live,
staa som Hvilested for Fugle,
tjene for mig selv til Sæde.«    280


Himlens Fugl slog Ild paa Timen,
tændte brat den lyse Lue:
Nordenvinden brændte Svedjen,
fra Nordøst en Stormvind kuled,
sved de faldne Træer til Aske,
lod til Æmmer dem fortæres.


Og den gamle Väinämöinen
tog de Frøkorn seks i Tallet,
syv Slags Sædekorn i Sækken,
gik at saae paa Jordens Agre,    293
tog til Orde selv og sagde:    295


»Bøjet gaar jeg, Sæden saar jeg,
mellem Skabermandens Fingre,
gennem Gud Almægtigs Hænder,
ned i Muld, at den maa lives,
ned i Jord, at den maa trives.«    300


»Muldets Moder i Jorden inde.
Grundens aldrende Gaardværtinde,
giv at Frøet maa fremad skyde,
op af den stærke Jord sig bryde!
Jorden mangler slet ikke Kræfter,
aldrig til nogen Tid og Time —
blot de vil værge den fra Vaade,
Alnaturens Døtre, med Naade!« 


»Vaagn nu, o Jord, af din Dvale,
Skabermandens Ager af Søvne!    310
Lad nu alle Stilke sig strække,
alle de Straa mod Lyset stræbe.
Aks i Tusindevis lad vokse.
Hundredevis sig vidt forgrene
efter min Pløjning, efter min Saaning —
det som mest har voldet mig Møje!« 


»Ukko, Herren i det Høje,
eller Fader hist i Himlen,
som i Sky med Vælde vaager,
hersker over Luftens Taager:    320
Hold et Ting i tætte Skyer,
hold et Raad i Himmelrummet,
lad en Sky fra Østen øjnes,
skyd en Skyvæg op fra Norden,
andre drive du fra Vesten
og fra Sønden send dem fremad;
lad en Dugg fra Himlen dale,
Honning lad fra Skyen dryppe
ned til Kornet, som sig hæver,
Sæden, som i Vinden bæver!«    330


Ukko, Herren i det Høje,
Fader, som i Himlen hersker,
holdt et Ting i tætte Skyer,
holdt et Raad i Himmelrummet,
lod en Sky fra Østen øjnes,
skød en Skyvæg op fra Norden,
andre drev han did fra Vesten,
sendte dem fra Sønden fremad,
skubbed deres Kanter sammen,
Rand mod Rand med Støj han stødte,    340
lod en Dugg fra Himlen dale,
lod fra Skyen Honning dryppe,
ned til Kornet, som sig hæved.
Sæden, som i Vinden bæved.


Alt anden Dagen derefter,    349
to, ja trende Nætter derefter
eller da Ugen helt var omme,
kommer den gamle Väinämöinen
hen for at efterse det hele,
al sin Pløjning og al sin Saaning,
det som mest havde voldt ham Møje.


Kornet voksed som han ønsked,
thi seks Rader var i Akset,
trende Led paa alle Stilke.


Men den gamle Väinämöinen
vender sig og ser omkring sig,    360
da kom Vaarens Gøg til Stedet,
skued den ene Birk som voksed:
»Hvi blev vel denne ladt tilbage,
hvi har mon denne Birk Du sparet?« 


Gamle Väinämöinen sagde:
»Dertil er den ladt tilbage,
dertil skulde den Ungbirk vokse,
dig til et Kukketræ at blive.
Lille Gøg, dær skal du kukke,
dær skal dit Bryst, det lyse, synge,    370
klart skal din Sølverstemme kalde,
lydt skal de klingre Toner gjalde;
kuk ved Kvælden og kuk ved Morgen,
tilmed en Gang ved Middagstide,
at dog min Himmelegn maa frydes,
Skønhed ud over Skoven gydes.
Rigdomme strøs paa mine Strande,
Korn over mine Agerlande!« 

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.