Dundren og anden lyd i høje
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind I, s. 23
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
88. En gammel Kone fortæller, at hendes Mand, Anders Tolder, havde set en lille Mand med en rød toppet Lue paa springe oppe paa Kringhøj , der ligger lidt længere vester paa end Bys-Ende, og naar Anders lagde Øret til Højen, kunde han høre, det ringlede der nede med Kister Og andet Tøj.
Jensine Degn, Nordby.
89. Mellem Højerup og Ringe var ogsaa en stor Høj med store Sten paa for omtrent 50 Aar siden. Under disse Sten var en Aabning, hvori en Dreng, som i Regnvejr vogtede Kvæg, faldt i Søvn, men da blev der en frygtelig Tummel i Højen og en Smækken med Kistelaage, hvorved Drengen i 3 - 4 Dage var som fortumlet i Hovedet.
Maler Ringe. Højerup. Vedel-Simonsen.
90. Ved Landsbyen Heldum er der paa en Mark en Bakke, som kaldes Kongsbjærg eller det kongelige Bjærg, ved hvilket Vejfarende om Natten ofte er blevne foruroligede af Gjenfærd. Samme Steds er der en Høj, som hedder Hobershøj, i hvilken der ofte høres en Støj, som om der bankes med mange Hamre.
Resen VI, 754.
91. Ellekons Høj ligger lige vest for den Vej, der gaar fra den gamle Vase og ned ad Frølund. Førhen gik Busk Kirkevej ogsaa lige der forbi, saa her tæt ved Højen var altsaa en Korsvej. Busk-Vejen er nu nedlagt, men Højen er der da endnu.
Den Mand, der ejer Højen, hedder Kristian Viborg, og en af hans Drenge gik en Dag der oppe og passede deres to Køer, og saa lagde han sig ved Højen. Han hørte nu, det gav en Skraslen der inde. Han løb saa hjem og fortalte hans Fader det. Kristian Viborg gav sig nu til at grave i Højen, men fandt ikke andet end Sten. Lærer Mikkelsen vidste ikke af det, ellers havde han overtalt ham til at lade det være. Det sees endnu tydelig, at der er gravet i Højen.
Efter Lærer S. Mikkelsen, Busk.
Se om den Høj ogsaa J. F. III, Nr. 116 I min Tid var den uforstyrret. Jeg kom tit forbi den.
E. T. K.
92. Der laa et Hus ved østre Side af Hellum Bakker, og den gamle Mand der i Huset sagde, at der var Nisser inde i dem. A var der i 15 Aar og hørte hvert Aar, at der var saadan Dumren i de Bakker fra November til Jul, men saa snart Jul havde været, saa hørte vi ikke noget mere. Til sidst blev vi saa vante til den Lyd, at vi brød os ikke om det.
Søren Larsen, Røllen.
93. Der har været en Høj paa Jerslev Mark, der har a tit hørt det banke inde i Højen ligesom i en Smedie.
Nede i Svennum norden for Byen var ogsaa en Høj, hvor de Folk, der boede tæt ved den, kunde tydelig høre, det kunde ret klævre, som de hug Kister i.
Der var Snak om, at der var noget, der gik ved to Høje vesten for Mellerup paa østre Side af Vejen.
Johanne Marie Jensdatter, Klæstrup.
94. En gammel Kone har siddet paa en Høj, der ligger omtrent i Nord for Turehøj, og hørt en Klokke slaa 3 der nede, og hun hørte det saa gjørlig. Hun havde hendes Ko der oppe i Marken og vilde sidde ved Højen og passe paa den.
Ane Marie Andersdatter, Aasted.
95. Paa Gamsl Mark er der en stor og bred Høj, saa bred, at de nok kan kjøre ovenpaa den med 20 Spand Heste. Der er saadan Dundren i den, og de kan høre, det kjører nede i den og kjærner der inde.
Hans Jokum Lavridsen, Vejen.
96. En gammel Mand fortalte, at han havde hørt noget rasle med Jærnkjæder nede i den Høj, der er paa Skjolde Skolemark.
Lærer K. V. Jensen, Skjolde.
97. Til for faa Aar siden laa en stor flad Sten paa Toppen af Bæk-agerhøj paa Brundby Mark. Den tjente de i Bakken boende Underjordiske som Dør. Folk hørte i gamle Dage hyppig Støj i Højen, som naar Tintallerkener og Tinfade slaaes sammen.
(Ved Jens Øster, Brundby.) Dyrlæge Andreas Pedersen.
98. Min Moder har i Regdalshøj hørt et forfærdeligt Dunder, som et frygteligt Slag paa en Ambolt.
En Pige gik paa en Hedebrink og lagde sig for at hvile lidt. Da saa det ud for hende, som Bakken hævede sig og vilde falde ned i Dalen.
P. Chr.
99. Essing Bjærg . Udi denne Bjærg siges af nogle gamle Folk at skal være hørt nogen klinkende Lyd og Klang undertiden.
Sal. Indber. t. Ole Worm.
100. Nørvest fra Kirken ligger og nogle adskillige Høje og Bjærge, én kaldes Lundhøj , én kaldes Madhøj, paa hvilken man kan under tiden høre adskillige Slag og Fald. Gjellerup Kirke er indviet til St. Laurits.
Gjellerup. Indber. t. Ole Worm.
101. Holflod i Nøvling er omgivet af Bakker, og i dem siges der, at man kan høre én, der banker om Aftenen. Men man véd ikke, hvem det er.
P. S. Engelbrektsen, Bredkjær.
102. Der var Bjærgfolk i Høgdals Bakker mellem dette her og Serup, og min Moster, der boede der ovre i Vester-Skovgaard, hun snakkede saa meget om, at det kunde give det ene Smælder efter det andet der oppe i Bakkerne, saa det kunde give Gjenlyd ovre i Skoven.
Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
103. Min Mands Fader laa nede i Bør ved Annexgaarden og skulde skyde Ænder tillige med Ole Pedersen. Ligesom de ligger der, saa kommer der saadan Susen og Brusen i Luften, og det gav saadan et Bulder i Bakken, som om det hele skulde ramle sammen. Men de saa ikke noget. De tog nu begge til Harens Gevær, og saa hørte de ikke mere.
1906. Kirsten Olesen, Ovrø.
104. Allerøverst oppe i Staldbankerne er en dyb og langagtig Slunde, der gaar fra Øst til Vest og er lukket i den vestre Ende, men med fri Fart ud til den anden Ende. Den er grøn i Bunden og helt omgiven af Lyng. Her har i Krigstid været en Stald. En Mand var ude at lede om hans Høveder, der var blevne henne i Mørkningen, og han hørte Skud der inde. Det dunede og blev ved at dune, og han blev ræd for det, troede, det var ilde fat, og skyndte sig derfra.
Jens Pedersen Helle, Reventlovshede.
105. Lige ved den vestre Side af Plantagen her norden for var førhen som en lille Sø, hvor en kunde svømme Heste, men nu er der aldrig Vand. Tæt ved er en Høj, der kaldes Stagehøj , og hver Aften, lige naar Solen gik ned, gav det et Dunder som et lille Kanonskud i Højen, og de Heste, der var tøjrede der omkring, de blev da løse og kom løbende hjem. Der gik ogsaa noget Spøgeri fra Almstok Mose og ind til Højen.
Jens Pedersen Helle, Reventlovshede.
106. Noget sønden for Jørgen Madsens Gaard og paa hans Lod i Døjringes Marker laa en liden Høj med en Stenkiste. Bonden fulgte mig selv derhen og fortalte mig, da jeg betragtede Graven, at hans Datter, der var fuldvogsen, havde i Sommer, da hun en Gang sad ved denne Kjæmpedysse, hørt en lydelig Bulder og en Art Stemme inden i samme.
Oldn. Ark. Sorø 1809. Magnus Sommer.
107. En gammel Mand, der hed Kræn Skeg, han boede her norden for Dalen. Saa var han en Aften gaaet her over til min Bedstefader, som boede i et Hus lige her vestenfor; for de gamle vil jo gjærne sidde og snakke. Da han gik hjem og vilde tværs over Dalen, da hørte han saadan et sært Spektakel der nede, det var for ham, som Bakkerne paa begge Sider ligefrem vælt sammen. Næste Morgen gik han derned for at se, om de ogsaa var vælt ned, men de stod der godt nok i den gamle Stilling.
Niels Jensen, Uggerholt.
108. Om den Høj, som ligger her tæt ved Snede By ohngefær 10 Skridt fra den saa kaldede Bondegaard, er det en gammel Tradition, at Kong Snio ligger der begraven. Den er omsat runden om i Udkanten med mangfoldige Urner eller brændte Lerpotter fulde af Ben og Aske, og der uden om store og smaa Kampesten, og om disse igjen Jord. Af disse Lergryder har jeg selv udtaget mange i min Ungdom, naar Bonden, paa hvis Toft Højen ligger, gravede den gode sorte Muld ud for at sprede den paa Ageren.
I min Barndom, da den gamle Orgelmester boede endnu i Bondegaarden, foregav han, at naar han laa ovenpaa Højen, kunde han høre noget buldre og larme, ligesom man kunde slaa Døre og Kister op og i der neden i Højen. Han grov derfor et stort Hul midt oven ned i Højen og fandt en gammel forrustet Sølvkaarde og et Par gamle forrustede Sølvknive.
Ved Nørre-Snede er det ligeledes en gammel Tradition, at Kong Snio ligger der begravet.
Præsteindb. til Bloch. Øster-Snede. J. H. Selmer.
109. Paa Mosbæk Mark i Giver Sogn ligger en Høj, som kaldes Harrehøj , saa vidt jeg husker, er den nordvest for de tre Mosbækgaarde. I den var der underjordiske.
En Dag, da Folk var ude at pløje og harve paa Marken, hørte de et stort Spektakel nede i Højen, der hørtes Stemmer og Buldren, og Kister blev lukkede op og i. Folkene havde en stor skrap Hund med sig, og ham fik en af Sønnerne til at gaa ned gjennem en Hulning i Højen. Men nu blev der først Spektakel. Nogle skreg, og Hunden hylede og peb; men om det var Menneskestemmer, der hørtes, vidste de ikke. Noget efter kom Hunden op igjen, hylende og ømmende sig paa alle fire Ben, men der var intet at se paa den. Siden kunde de ikke faa Hunden til at gaa ned i Højen.
En anden Gang saa de en Ovnsrage og Ovnskaade liggende uden for Højen og var i Stykker. Det laa der et Par Dage, men saa tog en af Sønnerne det hjem og gjorde det i Stand og lagde det saa op igjen. Næste Morgen var Tingene væk.
Ane Marie Andersen Færch, Udby Højskole.
