Egill Thórhallason biografi
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Egill Thórhallason
(1734-1789)
Thorhallesen (Thórhallason), Egill, 1734-89, Missionær, er født 10. Nov. 1734 paa Borg i Vestisland, hvor hans Fader, Thórhalli Magnusson, var Præst; Moderens Navn er Bóthildur Egilsdatter. E. T., som immatrikuleredes 1759, studerede ved Kjøbenhavns Universitet, indtil han 1765 ansattes som Missionær paa Godthaab i Grønland, hvor han virkede til 1775, fra 1773 tillige som Viceprovst i det sydlige Distrikt. Hans Ansættelse stod oprindelig i Forbindelse med Planer om Anlæggelsen af en islandsk Koloni i Grønland. Som Resultat af sine topografiske Undersøgelser har han udgivet «Efterretning om Rudera af de gamle Nordmænds og Islænderes Bygninger paa Grønlands Vesterside» (1776), hvor hos han i Manuskript har efterladt en Beskrivelse over Missionerne i det søndre Distrikt. 1776 udnævntes han til Præst i Bogense (Provst 1780) og ægtede 1777 Elisabeth Marie Thorstensen. Hans Dødsaar er 1789 (begravet 24. Jan.). Som Resultat af hans Missionsvirksomhed, som han omfattede med Interesse, foreligge paa Grønlandsk en Bønnebog og en Katekismus samt et Skema over nogle af Verberne. 1763 havde han udgivet en dansk Oversættelse af den islandske Lov «Jonsbogen», som affødte en Polemik med H. Finsen. (Nyerup, Lit. Lex. P. Pétursson, Hist. eccles. Island. S. 396.)
Kr. Kaalund.
Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)