Egils vers om sejlads i hvast vejr
Hopp til navigering
Hopp til søk
Skjaldekvad
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
 |
|||
|
|
|||||
|
|
|||||
|
||||||
|
Egill Skallagrímsson
Egils vers om sejlads i hvast vejr[1]
fra Egils saga Skallagrímssonar
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
- Stedse støder mastens
- stride puste-jætte
- hul i vovens vædders
- vej med stormens mejsel;
- granens kolde grådyrs
- grumme stødvind prøver
- ganske uden ophør
- Ales svanes forstavn.
Note:
- ↑ Egil Skallagrimssons saga fortæller: De gjorde klar til at sejle, og da de var færdige, gik Egil op på øen (Herdla i Norge). Han tog en hasselstage i hånden og gik op på en fjeldhammer, der vendte ind mod fastlandet. Så tog han et hestehoved og satte det på enden af stagen. Han talte derpå over det og sagde: »Her rejser jeg en nidstang, og jeg vender dette nid mod kong Erik og dronning Gunhild« — han drejede hestehovedet ind mod land — »og jeg retter dette nid mod de landvætter, som bebor dette land, således at de alle skal fare husvilde omkring og ikke finde hjem, før de har drevet kong Erik og Gunhild ud af landet.« Siden stødte han stagen ned i en fjeldsprække, hvor han lod den stå. Han ristede runer på stagen, som meddelte hele denne forbandelse. Derefter gik Egil om bord på skibet. De hejste sejlet og stod til havs. Da blæste det op, og vinden blev hård, men gunstig. Skibet sejlede hurtigt, og da kvad Egil dette vers.
