Elgjagten (Kalevala)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Lemminkäinens elgjagt
Maleri af Väinö Hämäläinen

Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i Kalevala II
Kalevala
Ferdinand Ohrt



Elgjagten



Mæled muntre Lemminkäinen    XIII. 1
nu til Pohjahjemmets Frue:
»Giv mig nu, gamle Viv, en Pige,
bring mig nu een af dine Døtre,
kom med det bedste Barn i Flokken,
slankeste Mø af Pigeskaren!« 


Det var Pohjahjemmets Frue,
taled hun det Ord og sagde:
»Ikke giver jeg dig en Pige,
ingen af mine Døtre faar du,    10
bedste Barn saa lidet som ringest,
slankeste Barn saa lidt som kortest:
Forud du har dig en Hustru,
ejer en Ægteviv derhjemmel« 


Mæled muntre Lemminkäinen:
»Kylli binder jeg i Bygden
til en andens Husdørtrappe,
til et fremmed Ledhuls Stolpe;
herfra faar jeg bedre Hustru:
Bring du mig nu hid din Datter,    20
skønnest mellem Jomfruskare,
vænest blandt de lokkefavre!« 


Sagde Pohjahjemmets Frue:
»Ikke giver jeg min Pige
til en uforstandig Husbond,
til en Mand som intet evner;
da først tør du kræve de Døtre,
mine Børn med Blomster i Haaret,
naar du har hentet Hiisi-Elgen,
bragt den herhid fra Hiisis Marker.«    30


Og den muntre Lemminkäinen
bandt sig Kogger fast paa Ryggen,    91
bandt paa Hærd den nye Bue,
og sin Stav han holdt i Haanden,
frem han skred paa sine Skier,
stødte fra med skiklædt højre,
tog til Orde selv og sagde:
»I Guds hele vide Verden,
under dette Himmeldække
springer næppelig i Skove
saadant Dyr paa fire Fødder    100
som ej naaes paa disse Skier,
som ej sagtens kunde jages
her med Kalevasønnens Skier,
Lemminkäinens glatte Gænger.« 


Hiisi-Hoben hørte Talen,
Judas-Skaren lytted efter;
Hiisi nu til Elgen taled,    119
raaded Renen sin og sagde:
»Spring min Elg, hos Hiisi baaren,
flyt din Fod, du gæve Ganger,
op til Reners Kælvepladser,
op til Lappefolkets Lande!
Jag, saa svedig bli'r en Skytte,
først og fremmest Lemminkäinen!« 


Længst den muntre Lemminkäinen    141
skred paa Skier efter Elgen,
jog i Moser, jog i Marker,
jog ad aabne Svedjelande —
der stod Ild af Skyttens Skier,
Røg fra Spidsen paa hans Skistav —
ikke saae han end sit Elsdyr,
saae det ikke, hørte det ikke.


Gled han over Li og Lavning,
gennem Lande bagved Havet,    150
over Hiisis Ødemarker,
over alle Kalmas Heder;
frem til Dødens Gab han glider,
ud for Kalmas Gaard han iler,
Døden alt sit Gab oplukker,
Kalma luder med sit Hoved
for at gribe fat i Helten,
for at sluge Lemminkäinen,
men den mægter ej at naa ham,
vinder ikke Tid til at slaa ham.    160


End ett Stykke Land var ham levnet,
ubesøgt var een Vraa i Skoven;
gik han nu op at gæste denne,    165
søge den fjærne Vraa i Skoven.


Da han var kommen til Stedet,
hørte han et ordentligt Bulder
her fra Pohjolas lange Vidder,
oppe fra Lappefolkets Lande:    170
Hunde som glammer i Gaarde,
Lappernes Børn i Graad og Jammer,
Lappekonernes Latter smælder,
atter andre Lapper, de skælder.


Vunden did han tog til Orde,    179
fritted, da han frem var kommen:
»Hvorfor lo de Lappekvinder,
lo de Kvinder, græd de spæde?
Hvorfor jamred gamle Gubber,
hvorfor halsed Bygdens Hunde?« 


»Hiisis Elg sprang her forbi os,    189
strog afsted med glatte Klove,
sparked Tønden om i Teltet,
kørte Kedlen ned af Ilden,
spildte Grødmad ud af Gryden,
vælted Vælling ned paa Arnen.« 


Raske Skælm med røde Kinder,
muntre Lemminkäinen derpaa
skubbed Skien hen ad Sneen
som en Huggorm under Græsset,
skød sin Fyrreskinne fremad
som en Snog, der flink sig sniger,    200
rap han iler, rask han iler,    211
støt han iler, strakt han iler;
første Gang han Foden flytter
intet Øje mer ham øjner,
andet Tag han fremad rykker
intet Øre mer ham hører,
og ved tredje Tag han trænger
lige frem til Elgens Lænder.


Kløver han sig en Vaand af Ahorn,
griber en Birkegren i Lunden,    220
og med denne binder han Elgen,
binder den bag et Egegærde:
»Staa nu stille, du Elg fra Hiisi,
rømte Rensdyr, her skal du trippe!« 


Og han klapper den paa Ryggen,
stryger Elgen hen ad Skindet:
»Her paa Skindet gad jeg hvile,
her var sødt for mig at sove
ved den unge Jomfrus Side,
hos den spæde lille Høne!«    230


Heraf hidses Hiisi-Elgen,
Renen tager til at sparke,
selv den taler, saa den siger:
»Pokker skulde komme til dig,
for at du kan bo hos Piger,
lægge dig hos unge Døtre!« 


Rap da rev den, rask da rev den.
Birkegrenen søndersled den,
trak itu sin Ahornklave,
brød igennem Egegærdet,    240
derpaa tog den til at springe,
bort fra Stedet iled Elgen
mod de Moser, mod de Marker,
mod de kratbedækte Bakker.


Raske Skælm med røde Kinder    247
gribes nu af Nag og græmmes,
gribes grumt af Harm og Vrede,
efter sit Elsdyrs Spor han jager;    250
men ved det første Skridt han farer
brækker han straks en Ski ved Remmen,
Spydet brydes ovenfor Odden,    255
Staven brister over sin Dupsko —
selve Hiisis Elg, den springer,
intet Øje øjner den længer.



_________________________________



Det var muntre Lemminkäinen,    XIV. 1
overlægger, overvejer,
om han Hiisis Elg skal slippe, 5
selv ad Hjemmet til sig vende,
eller end en Gang forsøge,
færdes langsomt frem i Lunden,
søge Gunst hos Skovens Frue,
stemme Lundens Døtre blide;    10
førte derpaa denne Tale,
disse Ord han dernæst ytred:
»Ukko, Herren i det høje.
Fader som i Himlen hersker,
gør mig et Par gode Skier,
lette Skier, skindbetrukne,
hvormed rap jeg fremad farer,
hen igennem Pohjas Heder,    20
did hvor Hiisi-Elgen tramper,
rømte Ren i Jorden stamper!


Ene Skytte gaar jeg til Skoven,
ene Helt paa min Færd jeg farer,
træder ad Tapiolas Veje,
gaar igennem Tapios Gaarde;
hil dig du Bjærg og hil dig Bakke,
hil jer Fyrreskove, som suse,
hil jer Elmelunde, saa lyse,
hil og den som hilser paa eder!    30


Lund og Vang, vær blid og venlig,
Tapio, giv din Gunst, du gyldne,
led til Holmen Jægersmanden,
bring ham venligt op paa Bakken,
hvor det søgte Vildt ham venter,
hvor han Jægerbyttet henterl« 


Det var muntre Lemminkäinen,    79
endnu stadig uden Bytte
foer ad Marker, foer ad Moser,
foer ad mørke Ødemarker,
over svedne Gudebakke,
over kulbrændt Hiisihede.


Een Dag løber han og tvende,
saa tilsidst paa Tredjedagen,
kom han til en vældig Bakke,
op paa vældig Sten da steg han,
vendte nu sit Blik mod Vester,
op mod Nord, langs Mosegrunden:    90
Tapios Gaarde dær han skued,
deres gyldne Døre lued
ned fra Nord paa Mosegrunden,
under Lien, gennem Lunden.


Det var muntre Lemminkäinen,
gik paa Stand derhen til Stedet,
nær til Gaarden han sig nærmed.
under Vindvet hen han vandred,
bøjed sig saa ned at kigge
ind igennem sjette Vindu:    100
Bagved boed Gavefolket —
og dær laa de Lundens Mødre
klædt i slidte Hverdagsklæder,
lurvetgamle Pjalteklæder.


Mæled muntre Lemminkäinen:
»Sig hvorfor, o Skovens Frue,
vandrer du i Hverdagsklæder,
gaar i lurvet Arbejdskjole?
Hvi er dit Ansigt sort at skue,
hvi er dit Aasyn ondt og skummelt?    110
O du Lundens ømme Frue,    135
Skovhjems honningmilde Moder,
sæt til Side dine Høsko,
ryst af Fod de ringe Barksko,
kast dog hen din Arbejdskjole,
aflæg dine Hverdagsklæder!    140
Drag saa Lykkedragten paa dig,
klæd dig kønt i Gaveklæder
disse Dage, for en Skytte,
for en Mand der søger Bytte!
Ond er Kvælden uden Glæde,    151
drøj er Dagen uden Vinding.


Skovens Gubbe, gamle Graaskæg,
Løv-om-Hatten, Lav-om-Pelsen,
klæd nu Skov og Lund i Linned,
grønne Løvsal kønt i Lærred,
Elmelund i lyse Vadmel,
Ellekrat i Elskovsklæder;
klæd i Sølv de slanke Fyrre,
klæd i Guld de grønne Graner,    160
bred paa Birke gyldne Blomster,    163
strø paa Stubbe gyldne Bjælder!
Gør det som i gamle Tider,
som i dine bedre Dage:
Granens Gren som Maanen lyste,
ret som Solen Fyrrens Kviste;
Skoven dufted sødt af Honning
og som Mjød den grønne Løvsal,    170
mildt som Malt de Svedjelande,
frisk som Smør de Moserande.


Skovens Mø, du Jomfru milde,
Tuulikki, du Tapios Datter,
driv dit Kvæg til grønne Skrænter,
før det over aabne Svedjer!
Er det dovent til at løbe
eller trevent til at rende,
tag et Ris fra Skovens Sale,
Birkeris fra Lundens Dale,    180
kild saa Kvæget lidt i Lysken,
prik det med din Vaand i Flanken,
lad det springe hid i Skynding,
lad det løbe let og lystigt
frem til denne Mand som søger,
tæt til ufortrødne Jæger.


Kommer Kvæget saa paa Stien,
driv det stedse frem paa Stien,
begge Hænder bør du brede
som et Hegn ved Vejens Rande,    190
at ej Kvæget bort sig sniger,
over Vejens Kanter viger;
dersom Kvæget bort sig sniger,
over Vejens Kanter viger,
led det saa ind paa Vej ved Øret,
træk det ind paa Stien ved Hornet!
Ligger en Stamme tværs for Stien,
maa du skubbe Stammen til Side;
ligger der Træer midt i Vejen,
kløve du dem i tvende Stykker!«    200


Saadan muntre Lemminkäinen    231
længe langsomt fremad glider,
vinder Gunst hos Skovens Frue    235
samt hos Skovens Drot tillige
og fortryller alle Piger,
bøjer Tapios Møer til Mildhed.


Lod de da stryge, lod de da springe
Hiisis Elg fra det skjulte Gæmme,    240
frem bag Tapiofjældets Side,
hid over Hiisibakkens Skrænter,
fremad til Manden, Vildtets Søger,
tæt til tryllekyndige Jæger.


Selve den muntre Lemminkäinen
snildelig slynged sin Snare
ned over Hiisi-Elgens Hoved,
ned over Halsen paa Kamelen,
at den ikke skal arrigt sparke,
naar han stryger den henad Ryggen.    250


Frem til Pohjola nu gik han,    265
kommen did han tog til Orde:
»Nu har Hiisis Elg jeg hentet,
bragt den hid fra Hiisis Marker;
giv mig nu, gamle Viv, din Datter,
ung og vakker Brud du mig bringe!«    270


Louhi, Pohjahjemmets Frue,    373
hun til Orde tog og sagde:
»Da først giver jeg min Datter
og den unge Brud dig bringer,
naar du skyder Elvens Svane,
fælder den favre Fugl i Floden,
Dødninglandets Flod, den sorte,
Helligstrømmens vilde Hvirvel.«    380


Muntre Lemminkäinen derpaa,    383
skønne Kaukomieli vandred,
mod den Plads hvor Svanen plasked,
gik at finde Langhalsfuglen;
frem med lette Skridt han stiger,     389
hastig hen ad Vejen higer
did til Dødninglandets Flodløb,
Helligstrømmens vilde Hvirvel,
med en Bue skøn paa sin Skulder,
Pilekoggeret bag paa Ryggen.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.