FJ-Litteraturhist.Bd.1- Islandske skjalde
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Første Bind
Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920
Første tidsrum
2. afsnit: SKJALDEKVAD
§ 7 Islandske skjalde
Af landnamsmændene, som ifølge fødsel eller herkomst er Nordmænd, angives nogle at have været digtere, eller, rettere sagt, der anføres enkelte vers af enkelte af dem. Disse har betydning, for så vidt de udgør det umiddelbare mellemled mellem den norske og islandske digtning. Disse digtere blandt landnamsmændene vil i al korthed blive omtalte; derefter vil de særlig islandske skjalde blive behandlede i to afdelinger: hirdskjalde og sagaskjalde. De første er de egenlige konge- og fyrsteskjalde, de sidste derimod de, som udelukkende nævnes eller er hovedpersonerne i en saga, uden tillige at være fyrsteskjalde; hirdskjaldene derimod kan godt være sagaskjalde tillige.