FJ-Litteraturhist.Bd.1 - Bjarne gullbrárskáld Hallbjarnarson

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Første Bind


af Finnur Jónsson


Anden udgave
G. E. C. Gads Forlag
København 1920


Første tidsrum

2. afsnit: SKJALDEKVAD


§ 7 Islandske skjalde


C. Fyrsteskjalde.


Bjarne gullbrárskáld Hallbjarnarson

Om denne Bjarne fortælles (1), at han og hans broder, sønner af Hallbjörn skefill fra Laxárdalen, engang rejste udenlands sammen med en Þórgrímr Hallason, hvem brødrene idelig spottede (»flimtede«), rimeligvis på vers. De kom til Trondhjem og blev her modtagne af den mægtige Kálfr Árnason, som tilbød brødrene ophold om vinteren. Dette kan ikke være sket før end i året 1050. I digtet om Kálfr, der er rettet til ham selv, omtales en begivenhed fra 1044, men i årene 1039-50 var Kálfr landflygtig, og 1051 faldt han på Fyn. Det er derfor en kronologisk fejltagelse, når Magnus den godes saga (2) lader Magnus endnu være konge i Norge, da Bjarne kom der. Den nævnte vinter bragte Bjarne Kálfr det omtalte lovkvad, hvori han i høje toner roste ham for hans tapperhed og særlig for hans færd i Stiklestadslaget. Þorgrímr var også hos Kálfr og var meget misfornøjet med at høre den stærke lovprisning af udåden ved Stiklestad, og da Bjarne desuden på det groveste havde fornærmet ham personlig, slog Þorgrímr ham kort efter ihjæl; selv blev han så dræbt af Bjarnes broder. Denne Bjarne får i Skáldatal tilnavnet gullbrárskáld (det samme tilnavn, som Gizurr svarte havde; har de bægge digtet om en og samme kvinde?). Den samme Bjarne som den, der var hos Olaf Tryggvason, kan han af kronologiske grunde ikke være (se ovfr. s. 544).

Af Bjarnes kvad haves kun nogle lævninger af hans digt om Kálfr, Kálfsflokkr (3); de handler om, hvorledes denne deltog i kampen ved Bokn mod Erling Skjálgsson 1028, hvorledes han, efter at kong Olaf havde forladt Norge, begav sig til kong Knud i England og sluttede sig til ham 1029; dernæst omtales hans deltagelse i slaget ved Stiklestad, at han var en af de høvdinger, som hæntede Magnus den gode fra Garderige 1035, at han 1039 måtte forlade Norge, og endelig at han deltog i slaget i Péttlandsfjorden mellem jarlerne Rögnvaldr og Þorfinnr.

Versene er i det hele ret smukke og viser, at Bjarne har været i besiddelse af et stort versifikationstalent; ved sin smukke versebygning og sin meget indskrænkede brug af omskrivninger hører han til de bedre skjalde fra det 11. årh., ligesom også hans brug af særtegnende og malende tillægsord gør hans vers livlige og fremstillingen meget anskuelig.




Noter

1) Fms. VI, 31-3.
2) Sst.
3) Navnet: Hkr. 526; ÓH (53) 238; Fms. V, 123; Flat. II, 374. Versene i Skj. digtn. B I, 363-65.