FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Þorsteins saga Víkingssonar

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 18. Fornaldarsögur og nogle dermed beslægtede sagaværker
A. Sagaer vedrørende historiske personer i Norge


8. Þorsteins saga Víkingssonar


8—9. Sagaer fra Sogn. Det er de to sagaer om hersen Torstein Vikingsson og Fridtjof den frokne, der her er tale om. De danner fortsættelse af hinanden, men de er dog højst ulige og af forskellige forfattere. Jfr. P. A. Munch: Norske Folks Hist. I, 1, 315—22.


8. Þorsteins saga Víkingssonar findes i AM 152, fol., 579, 4°, og fl., alle fra 15. årh. Udg. i Fas. II. Sagaen handler først temmelig udførlig om Víking og hans bedrifter, samt kamp og siden fostbroderskab med en norsk konge Njörfe, hvorefter der udførlig fortælles om Torstein, hans og hans brødres fejder og kampe med Njörfes sønner, forhold til kong Bele i Sogn osv. Skuepladsen er både Norge og Sverrig. Indholdet er i grunden ikke andet end en ustanselig ophobning af alle mulige motiver, krigstog og kampe til lands og til vands, strid om en kongedatter, bersærkedrab, trolddomskunster osv. Den vigtigste fejde ender med en fredslutning mellem bægge parter, Torstein og Jökull, Njörfes søn. Torstein ægter Beles søster Ingibjörg, og alt ender godt. Der er i sagaen fuldt op af historiske lån, men intet som helst historisk. Indialand og dets konge Hárekr járnhauss spiller en rolle og viser, at sagaen i dens nuværende form ikke hører til de ældste; på grund af dens sprog kan den på den anden side ikke sættes længe efter 1300. De geografiske forestillinger er meget fejlagtige, og at forf. (eller er det en bearbejder?) ikke bryder sig om historiske genealogier fremgår af, at han lader Vésete, Bues fader, være gift med Eisa, Loges datter; her er man på de symbolske navnes område.