FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Einars þáttr Sokkasonar
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Andet Bind
G. E. C. Gads Forlag
København 1923
Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN
§12. Sagaer vedrørende de norsk-islandske bilande før Snorre
Einars þáttr Sokkasonar eller Grœnlendingaþáttr findes kun i Flatøbogen (III, 445—54); det er beretningen om, hvorledes Grønlænderne på forslag af en af deres fornemste høvdinger, lagmanden Sokke på Brattahlid, fik oprettet en særlig bispestol kort efter 1120. I den anledning sendtes Sokkes søn Einar til Norge, hvor han ved sin kloge færd udvirkede alt det fornødne. Den sidste del fortæller om stridigheder mellem nogle norske købmænd og Grønlænderne, særlig deres første biskop, Nordmanden Arnald i anledning af behandlingen af arven efter omkomne norske købmænd. Einar havde lovet bispen al sin støtte; nu blev også han indviklet i striden, hvad der førte til hans drab. Þáttr’en er interessant og for det meste fuldt ud historisk; den giver os et særdeles velkomment indblik i de grønlandske forhold i det 12. årh., som vi ellers vilde savne. Den er uden al tvivl skreven på Island — deraf en fejltagelse med hensyn til en formentlig kirke på gården Langanes1) — ; dette antydes endogså ved, at en Islænder Hermundr og hans broder, der havde været med Nordmændene og deltaget i begivenhederne, siges at være vendt tilbage til Island; det er altså disse, der er hjemmelsmændene; mellem dem og nedskriveren (forfatteren) er der sikkert ikke mange led. Denne Hermundr, der kaldes Kodrans søn, hører utvivlsomt til den store Gilsbakkeslægt (jfr. at Hermund Illugason var gift med en sønnedatter af Kodran på Giljá). Rimeligvis stammer så forf. fra Borgarfjorden.
Noter:
1) Det er vistnok den nærliggende kirke undir Höfða i Østfjorden, der menes; se Meddelelser om Grønl. XX, 306-7.
