FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Hrólfs saga Gautrekssonar

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 18. Fornaldarsögur og nogle dermed beslægtede sagaværker
B. Sagaer uden historisk grundlag


1. Hrólfs saga Gautrekssonar


De herhen hørende sagaer må anses for at være rent opdigtede, deres personer er kun almindelige typer med temmelig almindelige navne; det er med andre ord rene romaner, eller hvad man vil kalde dem. Hovedpersonerne er dog eller skal være nordiske, men fremmede navne og fremmede elementer er undertiden indblandede. I dem alle spiller alle mulige krigstog og kampe osv. en overhåndtagende rolle; her er overdrivelserne så at sige satte i system; her er al virkelighedsgrund fjærnet; her optræder jætter og jættekvinder, her findes stemoderæventyret osv. Fremstillingen bliver ofte ret almueagtig, hvilket dog kan stamme fra afskrivere. Hvorvidt disse sagaer i virkeligheden danner et yngre lag i udviklingen, er dog ikke sikkert; i al fald må det hævdes, at de litterært næppe gør det.


1. Hrólfs saga Gautrekssonar findes i AM 567 XIV a, 4°, Sth. 7, 4° mbr.; desuden haves et blad af en gammel membran fra o. 1300 i AM 567 XIVβ; udg. i Fas. III, samt af Detter i Zwei fornaldar Sögur 18911). — Sagaen slutter sig for så vidt til Gjafarefss. (Gautrekss.), som hovedpersonerne Hrólfr og Ketill er sønner af kong Gautrekr og Ingibjörg Toresdatter fra Sogn, men ellers er der intet tilfælles med dem. De to nævnte brødre er hinandens modsætninger (jfr. ovf. 788) og bægge er ret godt skildrede. Sagaen er i øvrigt en bejler-saga, idet ikke mindre end 3 bryllupper fejres i den. De må have deres forhistorie, og her er der da tale om farlige rejser og kampe i Sverrig, Rusland, Irland. Den første og interessanteste er Hrolfs egen frierrejse til Sverrig, hvor han bejlede til den opsvenske, mandhaftige, i mandsdragt klædte kongedatter. Her er endel godt og morsomt fortalt. Af personerne er i øvrigt Tore jærnskjold den interessanteste. Han er en gammel sagnperson, der kendes fra Hyndluljóð. Skildringen af ham, navnlig under hans færd i Irland, er noget af det bedste i Fas. Som Detter har påvist (s. XXXVI f.) har sagaen meget tilfælles med Örvar-Oddss., som jo egenligst hører til den her behandlede række af sagaer. Heinzel antager (Ostgot. heldens. 74), at der i episoden i Irland foreligger en omdigtning af det tyske sagn om Dietrich og Hildebrand, som det findes i Virginal (jfr. Detter s. XXXIX). Der kan dog ikke være tale om nogen ligefrem forbindelse mellem sagnet og sagaen. Der findes i øvrigt i sagaen forskellige påvirkninger fra de romantiske sagaer (f. ex. s. 4—5) og her synes Polyfem-sagnet at være indflettet; enkelte ting som løvekampen (!) i England er også af yngre oprindelse. Sproget indeholder endel, der næppe er oprindeligt; de samme ord og vendinger gentages. Der haves rimur over k. 24 slutn. til 36 beg., men deraf kan næppe sluttes noget m. h. t. sagaens oprindelige omfang; et par stykker (k. 28, 31) er omstillede i rimur (k. 28 efter 30, 31 efter 33); enkelte steder forkorter rimerne, andre steder er de noget vidtløftigere; men i øvrigt er teksten den samme. I hvert fald hører sagaen det 13. årh. til. — Der findes endelig i sagaens slutning en bemærkning om, at der fandtes forskellige sagn om Hrolf — »hvad den ene hører, hører ikke den anden, og dog kan bægge dele være sande«. Dette kunde sikkert med lige så god ret siges om alle disse sagaer og er næppe oprindeligt.



Noter:
1) Jfr. Hollanders ovf. anf. afhdl. i Arkiv XXIX samt hans afhdl. The Gautland cycle of sagas i Journal of engl. a. germ. Philol. XI (1912).