FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Hrómundar saga Greipssonar

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 18. Fornaldarsögur og nogle dermed beslægtede sagaværker
A. Sagaer vedrørende historiske personer i Norge


2. Hrómundar saga Greipssonar


2. Hrómundar saga Greipssonar. Som ovenfor bemærket blev en saga om Hromund forfattet af bonden Hrólfr og fremsagt ved brylluppet på Reykjaholar (1119). Det ses, at den har bestået af 3 hovedafsnit eller begivenheder, en kamp med vikingen Hröngviðr, en anden med Olaf lidsmannakonge, samt Tráins højbrud og kampen med højboen1). Andrews har villet betvivle, at sagaen, som den kendes fra rimerne, går tilbage til Hrolfs saga eller er identisk med denne, idet han tvivler om Sturlungabemærkningens ægthed. Det kan naturligvis ikke bevises, at sagaen er identisk med Hrolfs; jeg for mit vedkommende finder dog ingen grund til at underkende bemærkningens ægthed og rigtighed og tror, at sagaen i alt væsenligt er Hrolfs. Andrews har også søgt at udrede kilderne for de enkelte motiver, men der er meget hypotetisk heri og usikkert. Selve sagaen skulde efter ham ikke være ældre end fra den sidste halvdel af det 13. årh. Hromund er uden tvivl en historisk person. I Ldn. (k. 6) siges Björnolf og Hroald at have været sønner af Hromund Greipsson, hvis hjem snarest må have været Telemarken; Björnolf var Ingolfs bedstefader. Herefter skulde Hromund have levet i den første halvdel af det 8. årh., altså i så gammel en tid, at der let kunde danne sig sagn om ham og æventyrlige begivenheder knyttes til ham. Men alt, hvad der knyttedes til ham i det 12. og 13. årh., er digt og ikke gammel overlevering. Tværtimod får man her syn for sagn om, hvorledes vidtforskellige motiver og sagnelementer sattes sammen og knyttedes til en enkelt person2). Hromund er i sagaen en dattersøn af Hrokr d. svarte (jfr. Hálfssaga). — Den oprindelige saga er gået tabt, men bevaret i rimerne om ham (Griplur, udg. i Rimnasafn I); efter dem er den nuværende saga (udg. i Fas. II) i AM 601 b, 4° m. fl. ligefrem lavet3). Hvad der giver sagaen en særlig betydning er afsnittet om kampen med bersærken Hröngvid, hvis broder er Helge d. frøkne. Denne Helge har en frille, Kára; det er forlængst set, at heri ligger en antydning af sagnet om Helge Haddingjaskate og valkyrjen Kára (med digtet Káruljoð4), men i en meget afbleget og misopfattet form; det ophøjede valkyrjeforhold er blevet til et almindeligt frilleforhold og frillen opfattes som etslags heks. Også det herhen hørende sagn om Blind den bölvise genfindes her. Men hele dette sagn har oprindelig intet med Hrómund at gøre. Nærbeslægtet med valkyrjemotivet er Hrómunds og kongedatteren Svanhvides elskov, der er kønt skildret. Alt i alt har denne saga hørt til de interessanteste »oldsagaer«.

Anm. Til de nævnte sagaer har måske sluttet sig en saga, der nævnes i Ldn. k. 160 (129) saga Böðmóds gerpis ok Grímólfs (eller B., Gerpis ok Grímólfs Grettiss. s. 20), skønt den tilhører en noget senere tid; men sagaen er forlængst tabt.



Noter:
1) Jfr. A. le Roy Andrews: The Hrómundarsaga Gripssonar i Mod. Philol. VIII nr. 4, IX nr. 3, og X nr. 4 (1911—13). Kölbing: Beiträge osv. 1876.
2) Se herom Andrews' afhdl.
3) Således også Andrews, der antager, at sagaen er lavet efter rimerne, som de engang forefandtes i AM 603, 4°.
4) Omtalt i codex reg. af den ældre Edda.