FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Sörlaþáttr

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson
G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 18. Fornaldarsögur og nogle dermed beslægtede sagaværker
C. Sagaer vedrørende Danmark


5. Sörlaþáttr


Som etslags tillæg til alt det foregående kan Sörlaþáttr, der findes i Flat. I, 275—83 (Fas. 1), regnes. Den er enestående, for så vidt som den indeholder mytiske sagnminder og derfor ikke ganske uden betydning. Den går ud fra, at Freyja er Odins frille; hun erhværver Brisingamen hos 4 dværgesmede ved at sove en nat hos hver af dem. Loke, hvis herkomst her meddeles, får dette imidlertid at vide og røber hende for Odin. Til straf pålægger denne Freyja at få en stedsevarende kamp i stand mellem to jordiske konger, hun vækker da den berømte Hjadningekamp, der foregår på øen Há (som hos Snorre), men Ivar ljóme, Olaf Tryggvasons mand, bevirker kampens ophør. Hjadningekampen knyttes således her til guderne, ligesom f. ex. Fafnisskatten og de dermed sammenhængende begivenheder. Det er næppe forfatteren, der har fundet på dette. Det er vistnok et gammelt sagn, men man ser, hvor sagnet om Freyja må være blevet forvansket og gjort almueagtigt. Således som Brisingasmykkets oprindelse og erhværvelse her fortælles, kan det ikke være den ægte gamle myte. Ind i det hele er nu et stykke om Sörle den stærke, en søn af kong Erling på Oplandene, stukket. Han er på vikingetog og fælder en kong Halfdan i Danmark, bliver bagefter bekæmpet af dennes søn Hedin og falder kort efter; her anføres et vers af digtet Sörlastikki (ovf. s. 159), der røber efterligning af Sturlas Hrafnsmál. Så følger sagnet om Hedin, Högne og Hildr. Sörle er identisk med hovedpersonen i Sörla saga (i Fas. III), men denne er et produkt fra 15. årh. og vedkommer os ikke her. Efter rimerne om Sörle at dømme (jfr. Kölbing: Beiträge osv.), er, hvad der her findes, kun et udtog af en ældre saga. Kun uegenlig kan altså det hele kaldes Sörlaþáttr; rigtigere er et navn som »sagaen om Hedin og Högne«, som þáttr'en kaldes i nogle papirshåndskrifter. I øvrigt er den et udpræget litterært produkt med lån og minder fra mange hold; begyndelsen er efter Yngl. s. beg. og Gylfag. k. 33, Þorsteins þáttr uxafóts osv. Den kan således ikke være gammel og næppe ældre end fra den første del af det 14. årh.