FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Skjöldungasaga

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum
2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 13. Sagaer vedrørende Danmark og Sverrig før Snorre


2. Skjöldungasaga.

Til et sagaværk med dette navn henviser Snorre1) angående det vældige oldtidsslag på Væneren mellem Åle »den oplandske« og kong Adils. Denne således nævnte saga har Snorre sikkert også andre steder benyttet og uddraget (også i sin Edda), uagtet det ikke med fuld sikkerhed lader sig gøre at udpege de enkelte stykker. G. Storm har herom gjort2) den vistnok rigtige bemærkning, at fra Skjöld, er hæntet de afsnit i Yngl. s., der handler om forholdet mellem de svenske konger (Ynglingerne) og de danske (i det mindste delvis, altså f. ex. sagnene om Starkad, Hugleik og Hake, Ingjald og Ivar vidfadme). Stykket om Ivar vidfadme (Fas. I, 363—88) og Bråvallaslaget går uden tvivl tilbage til denne saga, men er ingen direkte eller nøjagtig afskrift deraf. Dette findes nu udgivet sammen med Knytlingas. i den nye udgave af denne, og kaldes Sögubrot af fornkonungum. At kong Rolfs saga beror på Skjöld, og ligeledes Ragnar lodbroks saga, er i og for sig sandsynligt3).

Alt dette bekræftes ved, at det væsenligste indhold af Skjöld. kendes fra Arngrímur Jónssons Supplementum hist. Norw., der indeholder (på latin) uddrag af den eller beretninger om de mytiske eller forhistoriske konger i Danmark ɔ: fra og med Skjold, slægtens stamfader og eponym, til Gorm d. gamle. Vi ser heraf, at sagaen har været et sidestykke til Ynglingasaga. Ligesom denne udgør indledningen til de historiske norske kongers saga, ligger det nær nok at antage, at Skjöld. også har dannet indledningen til et lignende værk om de danske konger; der kunde da kun være tale om Knytlingasaga (jfr. G. Vigfússon Sturl. Proll. lxxxviii ff.). Denne sagas nuværende begyndelse er også sådan, at den bestemt forudsætter en indledning (i det mindste en Gorm d. gamles saga). Knytlingasaga er imidlertid yngre end Snorre og kan således ikke fra først af have hørt sammen med Skjöld., der må have bestået som en saga for sig og være skreven omkr. 1200.

Det er et stort tab, at denne saga ikke mere findes i dens oprindelige skikkelse. Nogen trøst er det, at vi har Arngríms uddrag; det er udgivet af A. Olrik i Aarbøger f. nord. Oldkh. og Hist. 1894. Her påvises, at der må have været en ældre saga — benyttet bl. a. af Snorre — samt en yngre, der har været en bearbejdelse af den gamle, og det er denne, der har udgjort indledningen til Knytl. s. og hvoraf stykker haves i Sögubrot; det antages, at den gamle saga har sluttet med et afsnit om Ragnarssønnerne, altså ved overgangen til den historiske tid. Denne saga har — i modsætning til Saxos fremstilling — særlig karakteriseret sig ved en udførlig beretning om ættefejder (jfr. de isl. slægtsagaer) dels mellem Skjöldungerne indbyrdes, dels mellem dem og de svenske konger4).

Arngrims fremstilling må benyttes med varsomhed, da han åbenbart har benyttet flere kilder på engang. I øvrigt kan vi ikke her komme ind på enkeltheder; i det hele og store kan der henvises til A. Olriks afhandling.

Til det foranstående kan endnu føjes, at Snorre (i Heimskr. III, 39) nævner en »saga om Knud d. gamle« (Knútssaga i cod. Fris.). Efter dette må altså en saga om kong Knud d. store forudsættes før Snorres tid. Tilværelsen af en sådan er da også ganske rimelig, så mange Islændere som der opholdt sig hos ham. Denne saga må desværre betragtes som tabt, da den saga, der indeholdes i Knytlingasaga, sikkert ikke er identisk med den. Den er rimeligvis benyttet i Hkr. og Fsk.; fra den stammer formodenlig beretningen om Knud og Ulv jarl m. m.


Noter:
1) “Om denne kamp fortælles vidtløftig i Skj. s.” Hkr. I, 56. Jfr. Skjöldungabók i Sth. mbr. 2, 4° (Oláfss. helg. 1853 s. XLVII).
2) Sn. Sturl. Hist. skr. s. 66.
3) At derimod den af Snorre nævnte saga om Sigurd hjort skulde have stået i Skjöld. (Storm), forekommer tvivlsomt.
4) Jfr. A. Olrik: Arkiv f. nord. Filol. XIV, 62-65.