FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Tabt jarlesaga

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1923


Andet tidsrum

2. afsnit: SAGALITTERATUREN

§ 11. Islandske konge- og jarlesagaer før Snorre m. m.


6. Tabt jarlesaga.


Gennem de ovenstående undersøgelser er det blevet klart, at der før o. 1220 har foreligget enkeltsagaer om alle norske konger, også om Magnus d. gode og de følgende konger ned til Sigurd Jorsalfar eller til år 1130, hvilket netop også forudsættes, som tit bemærket, ved, at Erik Oddsson begyndte sit værk med Sigurds eftermænd. Endnu et sagaværk er der, hvis tilværelse med fuld sikkerhed synes at kunne hævdes, nemlig en sammenhængende saga om Hladejarlerne (Jarlasaga?) , der i hvert fald har begyndt med Hakon d. gamle Grjotgardsson og rimeligvis før og vistnok sluttet med Erik jarl (eller hans sønner); den saga, der i Fagrskinna B og Grettiss. (se citaterne ovf. s. 605) anføres om Erik jarl, har vistnok været en del af dette sagaværk. Af denne saga er Hakon Ivarssons saga et slags fortsættelse. Sagaen har bl. a. handlet om Sigurd jarl og hans forhold til Hakon d. gode og derpå til Harald gråfeld. Herved falder der et lys over de kapitler i Hakon d. godes saga i Heimskringla, hvis kilder man hidtil ikke har kunnet påvise og som særlig handler om Sigurds offerfest og fyrstelige optræden (k. 14 m. m.), det er fra dette værk, de er hæntede. I den sidste del er det Hakon jarl, der har været hovedpersonen. Mulig er den historiske del blevet indledet med en sagnhistorisk del, bygget over Eyvinds Háleygjatal (jfr. Skjöldungasaga) ; fra denne del kunde den mærkelige beretning om jarlen Herse i Ágrip (k. 12, se ovf. 612) på det bedste være hæntet. Ved en sammenligning mellem de enkelte tekster vilde man vistnok med en tilnærmelsesvis sikkerhed kunne udpege de stykker, der måtte gå tilbage til denne jarlesaga. Under forudsætning af, at en sådan saga virkelig har eksisteret, vil mangt og meget i de sammenhængende kongesagaer bedre eller tilfulde forstås. Når lndrebø antager, at denne saga også er benyttet af Oddr, er dette muligt; den må da være ældre end o. 1190. Men når han udpeger Bjarne biskop Kolbeinsson som dens forfatter, er dette blot en ren gisning; ikke et eneste holdepunkt herfor findes.

Mellemrummet mellem Erik Oddssons værk og Sverrissaga var det let at fylde; Hakon hærdebreds og Magnus Erlingssons saga er uden tvivl blevet forfattet med den bestemte hensigt at fuldstændiggøre hele rækken; den kunde let forfattes efter øjenvidners beretninger omkring år 1200; det er den, der er den fælles kilde både for Fsk. (hvor dog Hakons saga på grund af lakunen i hdskr. A mangler) og Hkr.