FJ-Litteraturhist.Bd.2 - Völsaþátts vers

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie

Andet Bind


af Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag
København 1898


Andet tidsrum

1. afsnit: DIGTNING


§4. Islandsk digtning


D. Uægte vers i sagaerne.

a. De uhistoriske sagaers vers (versene i de såkaldte Fornaldarsögur)


Versene i Völsaþáttr. I Olaf den helliges saga i Flatøbogen (1) findes blandt andre yngre indskud den såkaldte, alt i alt temmelig obscøne þáttr om den hedenske familje »på et næs i det nordlige Norge«, der siges at have dyrket en balsameret hestefallus (völsi); denne blev hver aften taget frem og ethvert medlem af familjen skulde tage den i hånden og fremsige derover et vers. Som kilde herfor anføres »et gammelt digt« (d. v. s. et, der var ældre end omtrent 1370), hvoraf der straks anføres et vers i fornyrðislag. Det fortælles nu, at kong Olaf (den hellige) hørte noget om denne besynderlige afgudsdyrkelse og begav sig da, ledsaget af Finnr Arnason og Þormóðr kolbruneskjald, derhen; beskrivelsen af deres modtagelse og ophold gives. Om aftenen blev fallus som sædvanlig taget frem og den begyndte sin runde i huset; den kom også til de tre fremmede; det beskrives, hvorledes den blev modtaget og behandlet af de forskellige tilstedeværende. Det endte med, at kongen kastede den hen til den store gårdhund, hvorpå familjen måtte antage kristendommen. Til grund for hele beretningen ligger muligvis en virkelig begivenhed; men det digt, der nævnes og hvortil fortællingens vers mulig hører, kan ikke være ældre end det 13. årh.s sidste halvdel; derfor borger dets form og den efterklassiske smags retning, som deri viser sig helt igennem. Versene, i alt omtrent 13, for det meste i fornyrðislag, lægges i munden på de forskellige tilstedeværende personer, og deres indhold retter sig efter enhvers tilbøjelighed, idet det er mere eller mindre venligt mod den dyrkede genstand og mere eller mindre obscønt i udtryksmåde.


Noter
1) Flat. II, 331-5; Nord. Oldskrr. XXVII, 133 ff.