Femte, Sakaris og strandtroldene i Hattarvík
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Femte, Sakaris og strandtroldene i Hattarvík
Anker Eli Petersen
© 2005
Troldesagn fra Fugloy
En aften - det er ikke mere end nogle mandsaldre siden - gik børnene i Hattarvík på Fugloy ud for at lege, og de plejede at springe ind og ud af husene. Omkring den tid hvor lysene tændes, kommer et af dem springende ind i bydelen "uppi í Húsi" og siger:
"En trold er efter mig."
Barnet sætter sig ned ved døren, men i samme øjeblik kommer en arm ind gennem døren og tager barnet ud med sig. Da sprang en gammel mand, kaldet "Femte", ud og satte efter trolden, sum nu var ovre ved den anden side af huset. Han indhentede trolden nede ved bakken (skrænten ud mod havet), og tog barnet fra den. Men i det samme sprang trolden i havet, og derfor mener man at det var en såkaldt "strandtrold" (fjørutrøll).
Femte havde fået sit tilnavn, fordi han var den femte mand i det hus som bar navnet Hanus. Han var både klog og belæst.
Nogle år senere begyndte man igen at mærke til en trold som også kom fra havet. I begyndelsen kom den ikke før det var blevet mørkt, men efterhånden kom den tidligere og tidligere om aftenen, og efter otte dage, kom trolden allerede i skumringen. Trolden havde et fælt udseende, overgroet med tang, og slæbte masser af sten med sig.
Folk var meget bange, og efter mørkets frembrud turde ingen at gå udenfor. Vand og andet, som skulle bruges om aftenen, måtte være båret ind mens det endnu var dag.
Da trolden kom, lød det som om den drog møllestene efter sig, og det var som om hele gårdspladsen var gået løs og malet over ende under troldens fødder. Så stor var trolden, at den nåede op over tagryggen på huset "niðri í Húsi".
Sådan gik det en tid lang, og det ville måske have gået helt galt, hvis ikke en mand kaldet Sakaris fra "niðri í Húsi" ikke havde set sig i stand til at fordrive trolden.
En aften som trolden igen var på vej, gik han udenfor for at tage imod den. Han pålagde husfolket, at ingen måtte komme ud for at lede efter ham, uanset hvor længe han var borte.
Sakaris var længe væk. Ved sengetid var han stadig ikke dukket op, men dog turde ingen at gå udenfor en dør for at lede efter ham.
Så til sidst kom han, våd som om han var hevet op af havet - det løb fra hver tråd. Han skulle efter sigende have manet trolden ned i en kløft, kaldet Títlingagjógv, ca. hundrede favne fra huset. Siden har man ikke hørt om nogen strandtrold.
Om Femte fortælles det, at han en aften, hvor der blev afholdt bryllup i Hattarvík, manede en masse trolde op på Kirkja (Fugloy’s anden bygd) og drev dem til Hattarvík og ind i selve bryllupshuset, lige som folk havde sat sig til bords. Folk besvimede for et godt ord ved bordet, men førnævnte Sakaris niðri í Húsi, fik drevet dem ud igen.
Ovenfor huset "uppi í Húsi", er en bakkeskråning som de kalder "uppi í Brúnum." Der skulle en huldemand efter sigende bo, og hver første julemorgen gik Femte i sit fineste skrud op til Brúnum, for at holde jul hos denne huldemand. Da han kom tilbage, og folk spurgte, om han var blevet godt beværtet, svarede han, at han havde fået den bedste beværtning man kunne tænke sig.
Femte var synsk. Da han var bunden til sengen på grund af alderdom, troede folk at han talte i vildelse af og til. Blandt andet hørte de ham sige:
"Hør mig søde! (dette var et af hans almindelige udtryk) Det som piner mig mest, er de stakkels kvinder som vil blive enker ovre i Kirkja."
Alle håbede at dette ikke havde nogen betydning. Men året efter skete en ulykke i Kirkja, da en båd med syv mænd forulykkede tæt ved landingspladsen, og kun en af dem blev reddet.
Da Femte blev adspurgt om hvordan det ville gå med hans æt - om der ville komme mange efter ham kaldet Hanus - svarede han, at der skulle være en femte, sjette og syvende og så ikke flere. Og sådan blev det. Der kom to efter ham, som blev kaldt Hanus, men da den ottende skulle komme, var det en pige.
