Frode
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danmarks krønike
oversat af
Fr. Winkel Horn
Kongemagten gik strax efter over til hans Søn Frode. Hans Lykke, som øgedes ved Vaabendaad og Krig, naaede et saadant Maal, at han atter lagde de Lande, der i sin Tid var faldne fra Danmark, under det gamle Aag og tvang dem til Lydighed som i fordums Dage. I England, som alt en Stund havde været kristnet, tog han imod den hellige Daab, og da det var hans Attraa, at den Frelse, han selv havde vundet, ogsaa skulde blive hans Folk til Del, bad han Agapetus, som den Gang var Pave i Rom, om at lade Danmark oplære i Kristendommen. Men han oplevede ikke at faa sit ønske opfyldt, thi han døde, inden Sendemændene fra Rom var komne; hans Hensigt var visselig bedre end hans Held, og for sit fromme Forsæt opnaaede han lige saa stor Løn hisset som andre for, hvad de faar udrettet.
