Frode II
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danmarks krønike
oversat af
Fr. Winkel Horn
Efter Huglet fulgte Frode kaldet den Stærke, hvilket Tilnavn han svarede til baade i Henseende til Legeme og Sjæl. Efter i Krig at have fældet ti norske Jarler begav han sig til den ø, der siden fik Navn efter ham, for til sidst at angribe selve Kongen af Norge, som hed Froger og udmærkede sig ved to Ting, idet han var ikke mindre navnkundig for Tapperhed end for Rigdom; han bragte sit Rige i stor Anseelse ved ridderlige øvelser og var lige saa fremragende ved Legemsidrætter som i Henseende til Værdighed. Han var, efter hvad nogle siger, en Søn af Odin, og da han bad de udødelige Guder om at skjænke ham en Gunst, lovede de ham, at han kun skulde kunne overvindes af den, der, medens Kampen stod paa, kunde tage Støvet under hans Fødder op med sin Haand. Da Frode hørte, at Guderne havde begavet ham med saadan Styrke, udæskede han ham til Tvekamp for at prøve, hvad List formaaede over for denne Gudernes Gave. Han lod nemlig til at begynde med, som om han ikke forstod sig paa Krigsvæsen, og bad ham, som han vidste ved øvelse og Erfaring var dreven deri, om at undervise ham. Froger glædede sig over, at hans Fjende ikke blot anerkjendte ham som sin Mester, men endogsaa bad ham om Vejledning, og sagde, at det var forstandigt af ham som et ungt Menneske at ty til en gammel Mands Erfaring, thi hans Ansigt, der var helt frit for Skrammer og Ar, viste noksom, at han ikke var synderlig forfaren i den Slags Ting. Han afridsede derpaa, for at begynde Undervisningen med at bestemme Pladserne, de skulde indtage, paa Jorden lige over for hinanden to Firkanter, en Alen paa hver Led, og da han havde gjort det, tog hver af dem Plads i sin. Saa bad Frode ham, om han ikke vilde bytte Vaaben og Plads med ham, hvilket Froger ikke var sen til at gaa ind paa, thi Frodes Vaaben stak ham i øjnene med deres Glans, hans Hjalte var nemlig belagt med Guld, og hans Brynje og Hjælm var ogsaa overordentlig straalende og kostbare. Frode tog nu Støv op paa det Sted, Froger havde staaet paa, i den Formening, at han derved havde faaet Forjættelse om Sejren, hvilket han heller ikke tog fejl i, thi han fældede strax Froger og vandt saaledes ved saa ringe et Fif det største Ry for Tapperhed; thi hvad ingen før havde mægtet at udrette ved Styrke, naaede han ved Snildhed.
