Guðbrandur Vigfússon biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Guðbrandur Vigfússon
Biografisk oversigt

Guðbrandur Vigfússon
(1827-1889)



Vigfússon, Guðbrandur, 1827-89, nordisk Filolog. G. V., hvis Forældre vare Vigfús Gíslason og Halldóra Gísladatter, var født 13. Marts 1827 paa Litli Galtardalur i det vestlige Island, hvor Faderen, som foruden at være Bonde tillige var Guldsmed, den Gang var bosat, men faa Dage efter Fødselen tog en kvindelig Slægtning ham til sig, og ved hendes Hjælp forberedtes han til Studering, saa at han 1844 kunde sættes i Latinskolen. 1849 blev han Student og dyrkede derefter ved Kjøbenhavns Universitet filologiske Studier, som dog snart udelukkende rettedes mod oldnordisk Sprog og Litteratur. Ved 1856 at blive Arnamagnæansk Stipendiar fik han en kjærkommen Lejlighed til Fordybning i de gamle nordiske Haandskrifter og naaede stor Færdighed i at læse og afskrive dem; han havde en sjælden Indsigt i disses indbyrdes Slægtskab og hvert enkelt Fragments Historie; først af alle opfattede han klart den Arnamagnæanske Samlings forholdsvis ringe Tab ved Branden 1728. Hans første betydeligere Arbejde er en grundlæggende Afhandling om Tidsregningen i de islandske Sagaer (trykt i «Safn til sögu Íslands» I, 1856), som han med stor Kombinationsevne og Herredømme over Stoffet bestemmer hovedsagelig paa Grundlag af Oldskrifternes Stamtavler; tillige virkede han som Udgiver, i nær Tilslutning til Jón Sigurðsson (XV, 578 ff); han arbejdede hurtig og med utrættelig Flid og afskrev efterhaanden store Partier af Oldlitteraturen. Nøje knyttedes han i disse Aar til Professor Unger i Norge saa vel som til Professorerne Th. Møbius og navnlig K. Maurer i Tyskland, og om de Indtryk, som han ved Besøg i Norge og Tyskland modtog af Land og Folk, vidne velskrevne Rejseerindringer i «Ný félagsrit» 1855 og 1860. Af Sagaudgaver fra dette Tidsrum foreligge en Række Bispesagaer (i «Biskupa sögur» I-II, 1858 ff), nogle mindre Sagaer, udgivne for «Nordisk Litteratursamfund» 1860, de i Tyskland udgivne «Fornsögur» (1860) og «Eyrbyggja saga» (1864) samt fremfor alt den af ham fra Ende til anden afskrevne umaadelige «Flateyjarbók» I-III, som han i Forening med Unger udgav 1860-68.
  1864 fulgte G. V. en Opfordring til at redigere og udgive det af forskjellige Islændere i Kjøbenhavn, navnlig K. Gíslason (VI, 24 ff), 1840-54 indsamlede Materiale til en islandsk-engelsk Ordbog over den prosaiske Oldlitteratur, som den 1847 afdøde Englænder R. Cleasby havde planlagt, hvilket medførte, at han fra nu af tog Ophold i England, først i London, men fra 1866 til sin Død i Oxford, hvor Ordbogen under Titel af «An Icelandic-English Dictionary» og med Cleasbys og G. V.s Navne paa Titelbladet udkom paa Universitetets Bekostning 1869-74. Denne Ordbog har som skreven paa et af de store Kultursprog haft overordentlig Betydning for Spredningen af Kjendskab til oldnordisk Sprog og Litteratur, er typografisk mønsterværdig (tospaltet Kvart) og udmærker sig ved fyldigt Indhold, støttet til Fortroligheden med Islandsk som levende Sprog. G. V.s personlige Andel i Arbejdet og det modtagne Materiales Ufuldstændighed er fra engelsk Side stærkt fremhævet; at i alt Fald en Del af dette (Artikler af K. Gíslason) har været fuldt tilfredsstillende, er dog senere oplyst. I Oxford fik G. V. 1871 Plads paa Christ Church College og blev Master of Arts; her traadte han i Forbindelse med Kollegiets juridiske Lektor F, York Powell, som fra nu af blev hans stadige Medarbejder, hvem navnlig Formen i de til Udgaverne knyttede engelske Redegjørelser skyldes. Saaledes udkom 1878 «Sturlunga saga» I-II med udførlige «Prolegomena», som i Virkeligheden behandle hele den islandsk-norske Oldlitteratur og give dennes Historie, 1883 «Corpus poeticum Boreale» I-II, omfattende hele den oldnordiske poetiske Litteratur, med udførlige Exkurser over Litteraturhistorie og Antikviteter; en tilsvarende Samling af den islandske Oldlitteraturs vigtigste prosaiske Værker var derefter paatænkt. Af mindre Arbejder havde G. V. og F. Y. Powell desuden 1879 udgivet en Samling islandske Læsestykker («Reader») og 1886 nogle litterærhistoriske Afhandlinger under Titel «Grimm Centenary». Allerede kort efter Ordbogens Afslutning havde G. V. for de paa offentlig Bekostning udgivne britiske middelalderlige Kildeskrifter paabegyndt en Udgave af de nordiske Kilder til Englands Historie, men dette Arbejde udkom først 1887 under Titel af «Icelandic Sagas» I-II. G. V., for hvem der 1884 var bleven oprettet en extraordinær Professur i Islandsk ved Oxford Universitet, angrebes i Efteraaret 1888 af en Leverkræft, som 31. Januar 1889 medførte hans Død. Han var ugift. Ved Jubelfesten 1877 var han bleven udnævnt til Æresdoktor i Filosofi ved Upsala Universitet.
  G. V. var afgjort Realfilolog og ingen Ynder af sproglig-grammatiske Specialundersøgelser. Hans Hukommelse omfattede hele den islandske Litteratur, og han var fortrolig med alle sit Hjemlands Traditioner og Samfundsforhold; hans Iderigdom og dristige Hypoteser gjør hans Fremstilling vækkende og interessant, men hans Arbejdsmaade kan ikke frikjendes for Flygtighed og Mangel paa Methode, og med Aarene viser sig en tiltagende Vilkaarlighed i Stoffets Behandling, i hvilken Henseende hans mangeaarige Ophold i England, fjærnt fra Studiefæller og videnskabelige Samlinger, ikke har været heldigt. Særlig grelt fremtræde disse Mangler i «Corpus poeticum Boreale». Fremhæves maa, at G. V., som allerede i sine første Arbejder stærkt havde betonet Betydningen af britisk Kulturs Indvirkning paa de norske Udvandrere og derigjennem paa oldislandsk Litteratur, i sine i England udgivne Værker har søgt i det enkelte at paavise denne og saaledes har gjort sig til Talsmand for Anskuelser, som staa den af Professor S. Bugge hævdede Opfattelse nær. G. V. var i flere Henseender en højst ejendommelig Natur. Der var over hans Fremtræden og Taleform noget næsten barnlig naivt, hans Kjærlighed til den gamle Litteratur nærmede sig en Tilbedelse, men dermed fulgte, at han var ganske uimodtagelig for Kritik; Meningsforskjel krænkede ham og vakte hans Uvilje, han skrev derfor hellere for almendannede engelske Læsere end for Fagmænd. Han, som følte sig stærkt tiltrukken af de engelske Samfundsforhold, var en religiøs Natur, som nærede særlig Pietet for den islandske Bibel i dens ældste Oversættelse ved Gudbr. Thorlåksson (XVII, 272 ff.) og søgte paa ny at fremdrage denne. Illustr. Tid. XXX Nr. 20. Andvari XIX. Arkiv f. nord. Filol. II, 156 ff. Zeitschr. f. deutsche Philol. XXII, 213 ff. Academy 1889 S. 131-32. 149. Oxford Magazine 6. Febr. 1889. Max Müller, My Autobiography (1901) S. 245 ff. K. Gislason, Efterladte Skrifter II, S. IX ff.
Kr. Kaalund.

Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)


Bibliografi

Titler i E-Bibliotek


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.