Hákonardrápa (Goþþormr sindri) (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Goþþormr sindri
Norsk. Det 10. årh.


Hákonardrápa


1. Bifrauknum trað bekkjar
blárǫst konungr ára;
mætr hlóð mildingr Jótum
mistar vífs í drífu;
svangœðir rak síðan, 

sótti, Jalfaðs flótta,
hrókr giljaðar hylja
hrafnvíns at mun sínum.

2. Almdrósar fór eisu
élrunnr mǫrum sunnan
trjónu tingls á grœna
tveim einum selmeina, 

þás ellifu allar
allreiðr Dana skeiðar
valsendir hrauð vandar,
víðfrægr at þat síðan.

3. Selund náði þá síðan 

sóknheggr und sik leggja
vals ok Vinða frelsi
víð Skáneyjar síðu.

4. Skattgilda vann skyldir
skautjalfaðar Gauta; 

gollskýflir vann gjǫflastr
geirveðr í fǫr þeiri.

5. Ok sóknhattar setti
svellrjóðr at því fljóði
Ónars, eiki grónu,
austr geðbœti hraustan, 

þann es áðr frá Írum
íðvandr of kom skíðum
salbrigðandi Sveigðis
svanvangs liði þangat.

6. Valþagnar lét vegnum
vígnestr saman bresta 

handar vafs of hǫfðum
hlymmildingum gildir; 

þar gekk Njǫrðr af Nirði
nadds hámána raddar
valbrands víðra landa
vápnunduðum sunda.

7. Almdrógar varð œgis
opt sinn (en ek þess minnumk)
barma ǫld fyr Baldri
bensíks vita ríkis;
bǫðsœkir helt bríkar,
brœðr, sínum, ok flœðu
undan, allar kindir
Eireks, á haf snekkjum.

8. Hræddr fór hjǫrva raddar
herr fyr malma þverri;
rógeisu gekk ræsir
ráðsterkr framarr merkjum;
gerra gramr í snerru
geirvífa sér hlífa,
hinns yfrinn gat jǫfra 

óskkvánar byr mána.

   1. Konungr trað bekkjar blárǫst bifrauknum ára; 
mætr mildingr hlóð Jótum í mistar vífs drífu; Jalfaðs svangœðir rak síðan flótta; hrókr hrafnvíns hylja sótti at mun sínum "giljaðar" = Kongen betrådte havets blå vej med årenes rystende trækdyr (skibene); den udmærkede fyrste nedlagde Jyderne i kampen; krigeren forfulgte derpå de flygtende, men ravnen søgte hen til den lokkende føde.
   2. Almdrósar eisu élrunnr fór tveim einum tinglsmǫrum sunnan á grœna trjónu selmeina, þás vandar valsendir víðfrægr síðan at þat, hrauð allreiðr allar ellifu skeiðar Dana = Krigeren begav sig på to skibe alene til Sællands grønne næs sydfra, da krigeren, som siden blev vidt berömt, havde med heftigt mod fuldstændig ryddet 11 danske krigsskibe.
   3. Sóknheggr náði þá síðan leggja und sik Selund ok Skáneyjarsíðu, víð frelsi Vinða vals = Krigeren opnåde da at underkaste sig Sælland og Skånes kyst, de vidstrakte tilflugtsteder for Vendernes udvalgte mandskab.
   4. Skyldir skautjalfaðar vann Gauta skattgilda; gjǫflastr gollskýflir vann geirveðr í þeiri fǫr = Skibets styrer gjorde Göterne sig skatskyldige; den meget gavmilde guldøder havde kampe på det tog.
   5. Ok sóknhattar svellrjóðr setti hraustan geðbœti austr at því fljóði Ónars, eiki grónu, þann es íðvandr salbrigðandi Sveigðis, of kom áðr liði svanvangs skíðum þangat frá Írum = Og krigeren (Hakon) gjorde den tapre brave mand til hersker i østen over den del af landet, bevokset med ege, den retskafne kriger, som för var kommen med sit mandskab på skibene fra Irerne (Irland).
   6. Gildir handar vafs lét vígnestr bresta saman of hǫfðum vegnum valþagnar hlymmildingum; Njǫrðr nadds hámána raddar gekk þar af Nirði valbrands sunda víðra landa vápnunduðum = Den gavmilde fyrste lod spyd støde bragende sammen over hovederne på de dræbte krigere; krigeren gik dér bort fra den anden kriger (Guthorm) som våbenbidt.
   7. Ǫld barma almdrógar œgis varð 
opt sinn - en ek minnumk þess - vita ríkis fyr bensíks Baldri; bǫðsœkir bríkar helt snekkjum sínum á haf, ok brœðr, allar kindir Eireks, flœðu undan = Krigerenes brodersönner måtte ofte - jeg mindes det - få magten at føle fra krigerens side; krigeren styrede sine krigsskibe ud på havet, og brødrene, alle Eriks sönner, flygtede for ham.
   8. Herr fór hræddr fyr hjǫrva raddar malma þverri; rógeisu ræsir gekk ráðsterkr framarr merkjum; garmr gerra hlífa sér í geirvífa snerru, hinn jǫfra, es gat yfrinn byr mána óskkvánar = Hæren flygtede ræd for krigeren; han trængte handlekraftig frem foran fanerne; kongen skåner sig ikke i kampen, hin blandt konger, som fik et overmål af mod.