Håleygjatal

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►


Skjaldekvad


Ejvind Finnson Skjaldefordærver (Skáldaspillir)


Håleygjatal

(Háleygjatal)


Brudstykker af en opregning af Håkon Ladejarl Sigurdsons († 995) slægtskab med de gamle guder.


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Jarl Håkon — gudernes ætling
1.
Hør tavse
på Højs rusdrik;
Gillingsboden
bæres omkring:
I galgebyrdens
grydevæske
skal hans slægt
sluttes til guders.
 
2.
— —
han flugt-rask
førte den ud
fra Surts dal-
dybe gemme.
 
3.
Asers slægtning —
æret af skjalde —
blev jarlsfar
ved jernvidjen;
i Mandheim
var mændenes ven
da fortsat
i fællig med Skade.
 
4.
— —
[havets ben]
og mange sønner
har skidisen
skænket Odin.
 
5.
— —
da jarlens uven
inddrog grund
på Beles fjendes
fjerne udmark.
 
6.
Grumt måtte
Gudløg tæmme
Sigars hest
for høvdinge østfra;
i overmod
lod Yngves sønner
guldets øder
gynge i træet.
 
7.
Træet stod,
tynget af liget,
vindblæst, skævt,
hvor vigen deles;
stenhoben
på Strømønæs
er vidt kendt
som kongens grav.
 
8.
Til Højs storm
stillede manden
i krat-grinerens
grålige særk.
 
9.
Håkon stod,
som Høgnes datters
træ, værnløs
i våbenstriden;
Frejs slægtning
sluttede livet
i oddegny
ude på Fjaler.
 
10.
Stridsfæller
til Stengards søn
faldt i larm
fra Lodurs ven;
bugtens strøm
ved Stavenes
blev blandet
med blod fra mænd.
 
11.
Sigurd gav
Geir-Tyrs svaner
Hugins øl
fra Haddingers val,
men lod livet
da landsherskerne
angreb ham
inde på Skatvol.
 
12.
[Den ødling]
— —
— —
[uden rædsel]
lå livløs,
da landets konger
brød troskab
mod Tyrs ætling.
 
13.
Mindst af alt
bød mén-vante
Yngvefrej
den årle morgen
ødaner
på idel venskab,
da flåden kom —
fyrsteledet.
 
14.
— —
da sværdalfen
sydfra fremdrev
havets dyr
mod deres hær.
 
15.
Helt østpå
til egders hjem
vogter han
nu Val-Tyrs brud.
 
16.
Min jarlslov
i Jolnirs drik
står nu stærkt
som en stengjort bro.