Halbjørns kvad

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Skjaldekvad


Halbjørns kvad[1]


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2017



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Brygkars-Lovn mig byder
bag sin pandelinets
stamme (ærmets eg jeg
opgi’r) stå og tigge.
Bruden bod mig nægter,
blegnet af sorg står jeg;
mit hjertets tag træffes
tungt af denne smerte.



Note:

  1. Landnamsbogen beretter om Halbjørn Oddson, der lever i et kærlighedsløst ægteskab med Halgerd, som har langt og smukt hår. Da de skal flytte, vil Halgerd ikke med. Halbjørn beder hende rejse sig, men hun bliver siddende tavs på en bænk. Han forsøger tre gange at flytte hende med magt, men hun rokker sig ikke af stedet. Han kvæder derpå dette vers og vikler hendes hår om sin arm og vil hale hende derfra, men hun giver ikke efter. Så trækker han sit sværd, hugger hovedet af hende og rider væk. Episoden tidsfæstes til ca. 980.