Hildebrands dødskvad

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Skjaldekvad


Hildebrands dødskvad

fra Ásmundar saga kappabana


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons Den norsk-islandske skjaldedigtning, 1912-1915


Vældig sjældent
véd man på forhånd,
at én fødes
til den andens fordærv.
Drot i Danmark
var din mor;
den selv samme
var i Svitjod min.


Før var der to,
der fristede strid
— de var Budles eje —
så brast det ene.
Dåinsleif var dygtigt
dværgesmedet;
hverken før eller siden
fandt man dets lige.


Ved mit hoved står
et forhugget skjold,
og otte tiere
tælles derpå;
mærkerne vidner
om mænd, jeg dræbte.


I kampen faldt
min kære søn —
den ene arving
jeg opnåede at få;
imod min vilje
voldte jeg hans død.


En bøn — min bror! —
be’r jeg dig om;
afslå den ikke,
min eneste bøn:
Svøb mig nu ind
i dit eget klæde —
trods det sjældent
tilstås af drabsmænd.


Mens livet svinder,
ligger jeg her
af de svare sår,
som sværdet gav.