Hr. Verner i Fangetaarn

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Hr. Verner i Fangetaarn
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Ridderviser
47. Hr. Verner i Fangetaarn.


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen


1. De Fruer sidder paa Lindholms Hus[1],
De Hovmænd de drikker, de gøres god Rus[2].
De Fruer kunde aldrig gemme[3] saa riger en Fange.[4]


2. De Hovmænd de drikker, de gør dem glad,
saa gør og Hr. Verner, i Taarnet sad.


3. Hr. Verner bar op[5] en Vise og kvad,
det hørte de Fruer, i Loftet sad.


4. Fru Ingeborg vaagned, og op hun saa:
„Hvilken af mine Møer slaar Harpen saa?“


5. „Det er slet ingen Harpeslæt[6],
det er Hr. Verner, han kvæder saa let.“


6. Fru Ingeborg taler til Svende to:
„I beder Hr. Verner ind for mig gaa!“


7. Ind kom Hr. Verner og stedtes for Bord:
„Hvad vil I, Fru Ingeborg, hvi sendte I mig Ord?“


8. „Hør du, Hr. Verner, hvad jeg siger dig:
en Elskovens Vise saa kvæder du mig!“


9. „En Elskovens Vise jeg aldrig nam,
jeg kvæder en anden, det bedste jeg kan.“


10. Hr. Verner bar op en Vise og kvad,
der sovned de Fruer, i Loftet sad.


11. Der sovned baade Jomfruer og Møer,
der sovned Fru Ingeborg under Skarlagen rød.


12. Hr. Verner han ser sig op udi Vraa,
saa ser han, hvor de Nøgler laa.


13. Han skuede de store, han skuede de smaa,
saa tog han den Nøgel, til Bolten laa.[7]


14. Hr. Verner han var de Fruer saa tro:
han hængte de Nøgler paa Lindholms Bro.


15. Der han kom for oven By,
da bar han op en Vise af ny[8].


16. Hr. Verner han vifter med sin Hat:
„I siger mig Fru Ingeborg tusend Godnat.


17. Krist signe den Frue, der bad mig kvæde,
nu fanger hun mig ret aldrig mere.


18. Igaar vilde hun ikke for en Skæppe af Guld,
nu faar hun den ikke med Pendinge fuld.“[9]
De Fruer kunde aldrig gemme saa riger en Fange.



Fodnoter

  1. 1 Hus, her i særlig Betydning: den murede Borg.
  2. de gøre ɔ: de gør sig.
  3. gemme, passe paa.
  4. Det er ud paa Aftenen, siden Svendene sidder og drikker; Fru Ingeborg er allerede falden i Søvn, da hun atter vaagner ved Sangen fra Fangetaarnet (V. 5). Dette forklarer da, at Hr. Verner saa let synger Borgfruen og hendes Møer i Søvn.
  5. 3 bære op, begynde.
  6. 5 Harpeslæt, Slag paa Harpen, Harpespil.
  7. 13 Han betragtede alle Nøglerne, baade store og smaa, og fandt den, der passede til hans eget Fangejern.
  8. 15 en Vise af ny, en Vise gjort fra ny, en af ham selv digtet Vise
  9. 18 igaar vilde hun ikke give mig fri mod en Skæppe fuld af Guld i Løsepenge; i Dag kommer jeg ud uden at give saa meget som en Skæppe Smaapenge.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.