Humble og Loter
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danmarks krønike
oversat af
Fr. Winkel Horn
Vore Forfædre havde for Skik, naar de skulde kaare en Konge, at staa paa store Stene, der laa fast i Jorden, hvilket skulde give til Kjende, at deres Valg var urokkeligt som Stenene, de stod paa. Paa den Vis blev Humble kaaret og kejset af Folket, da hans Fader var død, men Lykken var ham saa umild, at han fra at være Konge atter sank ned til at være Undersaat. Hans Broder Loter førte nemlig Krig med ham og tog ham til Fange, og han maatte kjøbe sit Liv ved at give Afkald paa Tronen, andet Redningsvilkaar bødes ham ikke. Idet han saaledes ved sin Broders Vold og Uret blev nødt til at frasige sig Kongemagten, gav han Menneskeheden et Bevis paa, at om der end er mere Pragt og Herlighed, er der til Gjengjæld mindre Tryghed i Kongeborgen end i Hytten. Han bar ellers den Uret, der var overgaaet ham, med saadan Taalmodighed, at man skulde tro, han glædede sig over Tabet af sin Værdighed, som om det var en Lykke, der var bleven ham til Del, saa han har efter mit Skjøn dømt som en Vismand om, hvad det at være Konge i og for sig er værd.
Loter fòr ikke mindre grumt frem som Konge, end han havde gjort som Kriger, thi han herskede med stort Hovmod og gik ikke af Vejen for Forbrydelser; han fandt det ret og billigt at skille alle de ypperste Ædlinger ved Liv eller Gods og saaledes berøve Fædrelandet gjæve Mænd, thi i hver den, han holdt for sin Jævning i ædel Byrd, saa' han en Medbejler til Kongemagten. Længe fik han dog ikke Lejlighed til ustraffet at øve sine Skjændselsgjerninger, thi Landsens Folk sammensvor sig imod ham og tog ham af Dage, saa de samme, der havde givet ham Riget, tog hans Liv.
