Hvalretten i Den ældre Gulatingslov
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Hvalretten
oversat fra gammelnorsk af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2014
149. Her begynder hvalretten
En odelsbåren mand — eller en mand, der står over en odelsbåren mand — har eneret til en funden hval, som er 18 alen lang, men enhver anden mand til en halvt så stor hval. Nu finder en mand en hval. Da skal han opskære den hval med vidner eller lade ryg, hoved og hale ligge tilbage; så skal dette bære vidnesbyrd, hvis han ingen vidner har.
Nu skal han opskære på havet og ikke bære det op på grøn tørv. Hvis han bærer det op, da ejer jordejeren halvdelen af hvalen, medmindre den anden udløser landnam, hvis han anser hvalen for at være mere værd. Nu begynder en mand at opskære hval; hvis der på stedet er så meget græs, at det kan ernære får og lam sommeren igennem, skal det udløse landnam, hvis han bærer op.
En hval driver op på en mands jord inden for gærdet; den hval ejes af den, som ejer jorden. Hvis en hval driver op på en mands jord uden for gærdet, og den er større end en eneretshval, da ejer kongen halvdelen og jordejeren halvdelen. Driver en hval ind i en fjord, så den kan nås med et pileskud fra hver af to strande, da tilhører hvalen begge strande, men hvis det er grundt vand, og hvalen står fast længere ude, så tilhører hvalen alligevel stranden.
En mand skal jage hval, hvor som helst han formår. Nu jager en mand hval og nedlægger den på havet; da ejer han hvalen, om den er større eller mindre. Nu skyder en mand efter en hval og rammer, men den farer op på land; da tilhører halvdelen jægeren og halvdelen jordejeren. Nu skyder en mand en hval i en sildestime, men støder gudsgaven væk; da er manden skyldig 40 mærker.
150. Om findespæk
Nu finder en mand en hval, som er større end en eneretshval, og som kan ventes at strande. Da skal finderen have findespæk. Han skal skære et mærke i hvalen og derefter sige det til årmanden.[1] Da har han ret til findespæk af den hval. Han skal have et pilerumfang: Med et skaft så langt som en mandsarm skal der udmåles en firkant og skæres til benet. Og et stykke lige så langt som en midtskibsåre: Der skal lægges bast om åren — oppe hvor bladet begynder — og skæres så bredt et rumfang til benet, som bastet er langt. Lige så langt som roret og lige så langt som øsekarret og skudetiljen.
Nu finder en mand en hval og fastgør den med tov. Hvis en mand da kommer til om natten og opskærer hvalen, mens den er fastgjort, da er han tyv for 40 mærker, men 15 mærker, hvis han skærer om dagen.
Hvis en mand driver en hval ind i en andens hvalbugt og sætter pæle for, da ejer den hvalen, som ejer bugten, og den anden skal bøde landnam derfor.
Nu finder en mand en hval på ude på fiskebankerne. Han må da skære så meget af, som han formår, og siden lade den drive, men han skal ikke skære hul. Driver hvalen ind på alminding, ejer kongen den. Hvis folk skærer den hval op, er skibsstyreren 40 mærker skyldig og hver af dem, der ror med ham, 3 mærker.
Noter:
- ↑ En lokal, kongelig embedsmand.
