Hvor kommer fiskene fra? (P. Egede)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Poul Egede
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
»Efterretninger om Grønland«
Uddrag af Paul Egedes dagbøger 1721 til 1788
Hvor kommer fiskene fra?
På min rejse ind i Baals Revier fortalte en gammel mand mig følgende som et vederlag for, hvad han havde hørt af mig: »Da en grønlænder gik på jagt efter nogle rener, fik han øje på en hel flok kvinder, som legede i et stort vand. Men de var forvandlede til gæs og havde lagt deres klæder eller hamme på jorden ved vandet Da nu den jæger så klæderne, løb han hen og tog dem til sig. De bad ham meget og længe om at give dem deres klæder tilbage. Hver af dem fik rigtignok også sit tøj igen på nær to af de smukkeste, hvis klæder han beholdt Dog endelig efter lang bøn fik den ene sine tilbage, men den andens rev han i stykker, hvorfor hun måtte følge ham hjem og blive hans kone. Med hende fik han omsider en søn.Mens de nu således levede sammen, samlede konen alle de vingefjer, hun kunne få fat på, indtil hun fik en stor sæk fuld. Da manden spurgte hende, hvad hun skulle bruge alle de fjer til, sagde hun: »Din søn skal have dem på sine pile«. Manden lod sig nøje med den forklaring og tænkte ikke mere derpå. Nogen tid derefter var han ude på sælfangst og da han kom hjem igen, råbte han op til sit telt efter konen, at hun skulle komme og hjælpe ham at slæbe fangsten på land. Men ingen svarede eller kom ned til ham. Han gik i land, kom ind i sit telt men fandt ingen og besluttede derfor at gå ud for at lede efter sin kone og søn.
På vejen kom han til en stor elv, hvor der stod en ældgammel mand og huggede spåner af et stykke træ. Med disse spåner tørrede han sig mellem benene og kastede dem ud i vandet, hvor de blev til fisk. Dette stod den anden bag ved et fjeld og så på og endelig besluttede han at gå hen til ham. Men da den gamle fik øje på ham, sagde han: »Hvorfra kommer du? Kom du bag på mig, da skal du leve, men kom du for fra til mig, da skal du dø«. Thi han skammede sig over, at den anden skulle have set ham blotte sig, da han bestrøg spånerne med sin sved for at gøre dem til fisk. Den anden svarede: »Jeg kom bag ved dig og så dig ikke, før jeg var ganske nær ved dig. Jeg har gået så længe og ledt efter min kone og min søn, som er gået fra mig, og jeg ved ikke, hvor de er«.
Den gamle tog straks fat om sin økse og huggede med den en stor spån, gjorde med den som de forrige og lagde den i elven, hvorpå den straks blev til en laks, og derpå sagde han til vandringsmanden: »Sæt dig bagvendt på ryggen af denne laks og luk øjnene, og selvom du hører lyden af folk, som taler, så må du dog ikke åbne øjnene, før du mærker, at laksen standser«. Han turde ikke sige meget imod dette og satte sig skælvende på laksens ryg og lukkede øjnene, hvorpå laksen løb bort med ham. Undervejs hørte han megen susen og brusen, og da han hørte lyd af mennesker, begyndte han at åbne det ene øje, hvorved han nær var faldet af laksen. Han lukkede derfor straks øjet til og så ikke op, før han tydeligt kunne høre folk tale og laksen standsede ved det tørre land.
Da han kom på land, så han straks sin søn, som gik og legede blandt de andre smådrenge, hvorpå han gik hen til ham og omfavnede ham. Sønnen, som også straks kendte sin far, løb ind i teltet til moderen og sagde: »Min far er udenfor«. Moderen svarede: »Det tror jeg ikke. Det er nok ikke så let en sag at komme hertil over havet«. Manden, som lige efter kom ind i teltet, fandt sin kone ved siden af en anden mand. Konen blev rød i ansigtet, og manden, som sad hos hende, tog straks sin kiste og gik ud«.
»Dette om fiskenes oprindelse«, sagde han, »har vi troet, før I kom her til landet Er det ikke sandt at vi er nogle tåber og tossede folk? Dog, nu foragter vi det«. Denne betegnelse kunne jeg ikke vel benægte overfor ham, men sagde videre, at jeg håbede, de hellere troede, hvad jeg havde lært dem, thi jeg havde ikke andet at sige dem end det som var fornuftigt og det vil I selv anse for mere troværdigt end jeres urimelige fornuftstridige historier. (Ss. 54-55)
Kilde
Poul Egede: Efterretninger om Grønland, uddragne af en Journal holden fra 1721 til 1788. Genudgivet af Mads Lidegaard, 1988 (Det Grønlandske Selskabds Skrifter, nr. XXIX).
