IX. Om Seiglatzen fra Norge eller Iisland til Grønland
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
de Gamles Beretninger sammen skrevne af Peder Claussen Undal i
hans Beschrivelse pag. 172 og lignede med mit Exemplar paa Papiir
Wii har fornommet at sandfærdige og kloge Folck Grønlændere af Nation, som sidst er kommen derfra, har berettet, at mand fra Stadt i Norge til Austurhorn paa Iisland kunde seigle ret i Wester hen i siuf dage.
Til Grønlands er den gienneste Vey fra Snæfellsnæs paa Iisland, hvilchet mand i to Etmaal kand seigle ret i wester, hvor mand midt paa veyen mellom Iisland och Grønland finder Gunnbiarnar-Skiær, og det var den sædvanlige Seiglatz, som de gamle pleyede at bruge: men nu kand mand iche komme dend vey, siden at fra Nordbotnum er kommen saadan mængde af Iis til den øe, at mand uden største Lifs-fare iche kand forsøge det. Fra Langanæs Punt i Iisland, som lengst strecker sig ud, seigler mand nordost i to Etmaal til Svalbard, hvilchet er den første Odde som Hafved støder paa.
Naar mand skal seigle fra Bergen lige ad Grønland, og ej sticke af til Iisland; da faar mand tage sin Kaas lige udj vester hen, indtil mand har opnaaed Reikia-Næs, som er det yderste næs paa sønder siden, dog en 15 tydske miile derfra; naar mand da seigler lige derfra, saa faar mand det welbekiente Bierg Hvarf i Grønland udi Sigt; dog lader det Sneefield Hvit-serk sig enddog forhen til siune. Imellem disse tyende Fielde Hvarff og Hvidserk, kommer et næs Heriolfs-næs her for, derhoes ligger den Hafn Sandhaffn kaldet, de Norskes og Kiøbmændenis almindelig Hafn og Kiøbstævne. Men skall mand fra Iisland fare til Grønland, da faar mand tage Kaasen fra Sneefields næset, som strecker sig 15. tydske miile nordvestlig fra Reykianæs, og gaar 24. timer, lige i West; siden gaar sydvest an, for at holde sig fra Hafiisen, som ligger for Gunnbiarnar-Skæri. Siden faar mand gaa et Etmaal nordvest an. Saa faar mand den ynskede Sandviks-hafn, som er hoes Herjolfs-næset.
Herhoes har Bisp Theodorus Thorlacius antegnet dette: De gamle har icke kiert sig saa stort ad windene at skillie imellem; men kun veedst af 8te slags vinde at sige, nefnl: de 4re Hovedvinde, og ligesaa mange mellem. Men at de har taget for vesten vind, den som er imellem vesten og syd vest, og ligesaa med de Hiine.
Den beskrivelse, som Biørn de Skardza har taget af dett gamle Pergament, er saaledis: de gamle Søe-farne folk siger, at det er sive Etmaals reyse fra Stadt i Norge till Horn østen paa Iisland; men fra Snæfæls Næs 4re Etmaal til Hvarf i Grønland. Fra Bergen i Norge vil alt fort gaaes i West ad samme Hvarf. Men da faar Kaasen tagis forbi Het-land Nord ad, saafremt taagen ej betager ud sigten. Men fra Færøe synden an, saa mand seer kun halparten af fiældet, og icke Iisland nærmere, end som fuglene derfra i det længste fløye eller hvalene svemme fra Land. Fra Reikianæss, det syndere næss af Iisland till Joldulaup udj Iirland (hvoraf Jeg vel ikke har videre Kundskab, uden hvad om den Bye Colagh kand være) er 3 Etmaals Seyladz Sydlig an. Men fra Langenæss for Norden paa Iisland og til Svalbard som ligger just ved Havs-Enden, imod Nord, ere 4re Dagers fart. Men een dags fra Kolbeinsøe till Nordkanten af Grønland.
Af de gamle Søe-Bøger om Iisland som mand har af Biørn de Skardsa, seer mand, at een dag her omtalet, skal tages for eet Etmaal, som er 24 timer; thj de sætter at mand paa 7 dage kunde seigle fra Iisland runden omkring, og haver reignet hver Dag paa 24 Iislandske Søefarts, eller 30 tydske Miile, og befattet den heele vey i 14 afdeelinger, hver paa tolv Miile, dersom mand skulde seigle Næs for Næs lige frem. Fra Horn, som er det østerligste Klimpe af Iisland, forbi Hiørleifs-Hofda, som de Søefarende kalder Portland. Derfra forbi Reikianæs, Snæfells-Jøkul, Hornstrander, Skagen, Langenæs, til samme stæd Horn. Thi de har lagt disse Næs lige langt fra hin anden, neml: 24 uger Søes, eller 30 Tydske miile mellom hvert. Hafde de nu meent her med een dag foruden Natt, eller kun 12 timer, da skulde de have regnet paa hvert Etmaal (eller 24 timer) 60 tydske miile: Hvilchet var u-rimeligt. Heraf sluttis da, at Iisland runden omkring er 168 Iislandske eller 210 tydske miile. Mens fra Snæfellsnæs til Hvarf eller Herjolfsnæs udj Grønland; skulde være 96 Iislands miile, eller 115 10/70 tydske. Denne vidhed eller wey imellem, siunis Arngrim at striide imod dem, der foregive, at, naar de har værit kommen halfveyes ofver Hafved, midt imellem Snæfellsnæs og Heriolfsnæs; har de kundet have de 2 fielde, Snæfells-Jøkul, og Hvidtserk, begge paa een tiid, udi Sigt. Hvorfor det ord døgn, som een deel tager for nat og dag tilsammen, andre for dag uden nat; kand sig u-mueligt til andet, end til den første bemerckelse udstrecke; hvilchet ogsaa Biskoppen Theodorus Thorlacius vel forklarer, næfnl: at Eendeel haver sætt det for 2 dages, andre 4re dages Seiglatz: og altsaa disse forstaaet dage uden nat; men hine meent Etmaall. Og skal saa denne heele vey imellem, iche være over 57, hvorvel Kortedt sætter den iche over 40 Miile. Mens i sine antegnelser over Fortalen til Landnama siger hand anderleedis, næfnl: at dette ey kand foreenis. Men, at hand (nemlig Arngrim) sætter Seiglatzen imellom Iisland
og Irland [til 3 Etmaal]; det meener Bispen være udskrifverens forseelse: thi ham siunes, at, naar, effter Søe-Kortmagerens bereigning, disse (Lande) skulde være 150. tydske miile, imellom; da kunde mand i gamle dage ey, paa saa kort en tid giort den Reiise af. Mens her taler wii indtet om dend gamle gienvey; hvilchen nu lenge siden, formedelst Iisen er afskaaren; men kuns om den, som den u-omgængelige fornødenhed haver foreskrevet. Thi om denne Iis, taler (forhen anførte skrifft) Speculum Regale, eller Kongs Speil, saaledis: at den Iis er saa mang faaldig, som ellers ingensted, saavidt mand kand viide, udi ald Verden, og er sommesteds saa jæfn og slett, ligesom Oceanus, eller det store, viide, almindelige Haff selv, maatte være tilfrøsen, 4re eller 5: alne tyck: og ligger alt fra Landet fast, saavidt hen ud, som en 3 eller 4 dags Reise, som dog stræcker sig meere udi nord og øster, end i sønder og sydwest; hvorfore Kaasen vil tages i sydvest, og westen; indtil at mand for den (Iisen), veed sig uden fare. Og da først holdes Landverts: thi det ei sielden er hendet, at, i det mand alt for tidlig har holdet til Lands, mange da er løben an paa Iisen, og kommen derofver i lægervold; om endskiønt nogle ere slupne derfra, dog ligevel hører vii nogle, har og seet nogle, som i 14 dage, Ja længer, har med Slæder maat lade sig drage til Lands, men sette Skib og goeds i støche.
Herom følger viidere af Order Erich Valchendorphi Erckebisp udj Trundhiem, og hans Forteignelse. Aº 1512, udj Kong Hanses tid, blev Erich Valchendorph Erke-biskop udj Trundhiem; men som hand, aar 1521. effter Kong Christian den Andens tilægning og lønlige befalning, af den sammes mænd, ved mangehaande u-lemper, blev plaget, og end iche paa sit liv var sicker; da saasom hand, for at afbyrde sig de onde mistancker om sig, vilde fare til Danmarck, blev af Storm og u-veir for dreven, og kom til Amsterdam, hvor Kongen selv var til stæde, og begærede, at hand maatte sig overleveres; men det ej formaatte, efftersom hand havde forskudt sig til Paven af Rom: did hand og henreiste, men døde samme steds, aar 1521. Som Museum Regium vidner.
Hand, for at komme til Grønland, som i saa mange aar u-besøgt, ansøgte hoes Kong Christian dertill frihed i 10 aar; men erholdt det iche. Og imidlertid hand end lefvede i det haab, lavede hand baade paa Skib og udvalde sig nogle Baads folck, og nogle geistlige at faa did ofver: Hvilche hand gaf denne Instrux og effterretning; hvoraf vj ville her anføre, saavidt som Kaasen angaar; det øvrige skall komme siden.
Naar mand seigler fra Stadtsnæset, lige i Wester, kommer mand til øfre Hvarfsnæs fiord, der gaar mindst strøm og søe, men bi for norden gaar Bølgerne saa høye som Fiælde, og bryder imod hin anden, i forfærdeligste maader. Naar mand gaar denne Kaas, da vinder mand en tredie part af Vejen, til Iirland, og de tou Parter til Iisland: og dersom mand kommer saavidt westlig, da faaes med det samme udj nordvest at sees det Grønlandske Bierg Hvidtserck; og i nordost Sneefells Jøkull udj Iisland, saafremt det er klart veirlig; men dersom Norden Vinden kuuler op, og øger paa, da faar mand stræbe, at gaa med een Bilægger, saa Skibet iche forsettis i den farlige søe, som gaar Vestenpaa Irland. Men derimod, dersom Sønden vinden er sterk, da faar mand, saa megit mueligt, holde Kaasen lige frem, og stræve, at mand kand have det field Hvit-Serk i nord; dog saa, at mand icke bliver formegit forsætt, saa faar mand holde til lands, at mand kand naae Erichsfiords Hafn, iche langt fra den gaard Garde (hvilchet næppelig lader sig giøre, effterdj Garde ligger udj Einarsfiord, fremst i gabet).
Naar mand er kommen midt i Hafved mellom Iisland og Grønland, da udj klart veyr, kommer strax Snæfells-Jøkul paa Iisland, og Hvitserk paa Grønland, i sigte: og siges derfor viist, at til hver Land af disse toe, er iche over 30 Iislandske Søefarende folkes miile (30 Wikur Sioar) det er 37 ½ Tydske miile; thi 12 uger søes giøre 15 tydske miile; hvilchet vidnes af wiidden mellom Iislands Klimper, nefnlig Reikianæs for synden, og Snæfellsnæs for Westen, som de gamle har sagt være 12 uger Søes; thi de Iislandske miile til Lands ere megit større end de Norske.
Fremdeelis om Kaasen til Grønland, melder den anførte Instrux, eller forskrefne Effterretning saa ledis: Fra den sydlige side ved Breidefiord, skal seigles lige i West, indtil mand faar Hvitserk i sigte: dereffter i øster [lat. libonotum, ɔ: sydvest], indtil at samme Bierg kommer i norden; da skal der, næst Gud, ingen fare være for Iisen: og strax mand vryer til Lands, kommer mand først til Erichsfiord. [Men fra den nordlige side ved Breidefiord seigles i sydvest, indtil Hvitserk kommer i nord, da kan mand ogsaa trygt søge Ulland som forhen meldet;] og omskiønt Iisen kand møde, skal mand ligevel gaa syden an; dog saa, at mand iche kommer nær ved Irland, fordi Hafved bruser en 20 uger Søes, udfra samme land. Irland ligger fra Grønland udj Sydost; mens Iisland i osten til sydost.
Hidindtill har ieg skreven bemelte Erckebiskops underretning effter, om Seiglatzen til Grønland; om hvilchet, sampt det øvrige, at ligne og schielne ieg sætter til den gunstige læsere.
Wdi een af hans Kongl: Mai: Bøger, skreven paa Papier, som indeholder adskillige gamle Historier, staar bageffter Kroka-Refs Digt, saaledis: Grønland var bebygt aff Erich den Røde, 14 aar førend de udi Iisland anammede den Christelige troe: Den første der fandt dette Land, var een mand, ved nafn Gunnbiørn, af hvilchen Gunnbiarnar-Skær haver bekommet nafn, og ligger udi Haved 6. miil fra Geirfugle-skær, lige over for Reikianæs: derfra 12. miile, imod sønden, skal mand seigle fort til Garde paa Grønland, som der er Bispe-Sædet.
