Jens Andreas Friis biografi
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Jens Andreas Friis
(1821 -1896)
Friis [fri.s], Jens Andreas, norsk Sprogforsker, f. i Sogndal i Sogn 2. Maj 1821, d. i Kria 16. Febr 1896. Han blev Student 1840, tog teol. Embedseksamen 1844 og studerede derefter Lappisk og Finsk under Missionæren Stockfleth’s Vejledning. Han var Universitetsstipendiat i disse Fag 1847—49, da han fik et Rejsestipendium for at fortsætte sine Studier først hos E. Lönnrot i Finland, senere under Ophold i Finmarken. Efter sin Hjemkomst ansattes han 1851 som midlertidig Docent i Lappisk ved Univ. i Kria og som Udgiver af de for Skolen og Kirken nødvendige lappiske Skr. 1863 udnævntes han til ekstraordinær Lektor i det lappiske Sprog, 1866 blev han ekstraordinær Prof., 1874 ordinær Prof. 1856 udgav F. sine første sprogvidenskabelige Arbejder »Lappisk Grammatik« og »Lappiske Sprogprøver«. Uden at være Dialektforsker i moderne Forstand havde han dog Øje for de lappiske Dialekters Bet.; hans »Sprogprøver« er saaledes hentede fra 15 Sogne i det nordlige Norge. Særlig Fortjeneste indlagde han sig ved sin Fremstilling af den lappiske Syntaks. For det lappiske Skriftsprogs Udvikling havde hans lappiske Oversættelsesarbejder stor Bet. (Lærebøger i Religion, Salmebog, Revision af det ny Test.). Hans Hovedværk er »Ordbog over det lappiske Sprog med lat. og norsk Forklaring« (1883—87), der som den righoldigste Kilde til Kendskab af det lappiske Ordforraad har haft stor Bet. for den finsk-ugriske Sprogforskning, selv om Lydbetegnelsen er mangelfuld og Ordenes geogr. Udbredelse ikke angivet. Lappernes Folklore og Myter har F. behandlet i »Lappisk Mytologi, Eventyr og Folkesagn« (1871). Bebyggelsesforholdene i det nordligste Norge har han gjort Rede for i »Etnografisk Kart over Finmarkens Amt« (1861—62, omarbejdet Udg. 1888) og »Etnografisk Kart over Tromsø Amt« (1890). Velkendte blev hans Rejse- og Folkelivsskildringer: »En Sommer i Finmarken, russisk Lapland og Nordkarelen« (1871), »Kong Oscar II’s Rejse i Norge og Finmarken« (1873), »Skildringer fra Finmarken« (1891), og ikke mindst hans friske Jagtskildringer »Tilfjelds i Ferierne ell. Jæger- og Fiskerliv i Højfjeldene« (1876), der i eng. Overs. (1878) blev en i den eng. aristokratiske Sportsverden højt anset Bog; F. var bl. Sportsmændene en stor Autoritet, navnlig som Fluefisker og Vildrens jæger. Sin største Popularitet vandt F. dog som Forf. til de to romantiske Noveller »Fra Finmarken« (1881, siden udg. fl. Gange under Titlen »Lajla«) og »Klostret i Petschenga« (1884), hvori han skildrer norske og russ. Lappers Liv; begge disse Bøger opnaaede stor Udbredelse og blev overs, til fl. Sprog. I sine sidste Aar var F. beskæftiget med en Overs. af det gl. Test., hvortil Lappen Lars Hætta havde leveret et Udkast, og desuden arbejdede han paa en norsk-lappisk Ordbog. (Litt.: J. Qvigstad, »Uebersicht der Geschichte der lappischen Sprachforschung« [Journal de la Société finno-ougrienne XVI, 3, Helsingfors]; »Det kgl. Frederiks Univ. 1811-1911«, Festskrift [Kria 1911, Bd II, S. 346 ff.]).
G. Ht.
Kilde: Salmonsens Konversationsleksikon (1915-1930)
