Johannes Præst

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif Original.gif


Johannes Præst[1]


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2017



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Jon Præst på www.tekstnet.dk



Prolog

I Herrens navn, Amen!

Johannes Præst
Vignet på et kort fra 1558

Vi — Johannes Præst, af Guds nåde og Jesu Kristi vold og dyd konge over alle konger og herre over alle jorderigets herrer — sender romerkongen Emanuel en hilsen, at han må glædes derved. Vi har i vort herredømme erfaret, at du elsker os højlig, og at du ønsker at vide om de bemærkelsesværdige ting, der findes i vore lande. Derfor vil vor nåde først lade dig vide, hvor vor myndighed findes, og i hvilke lande vort kongedømme er.

Giv agt på og tro uden tvivl på, at vi — Johannes Præst — er herre over alle jorderigets herrer og konge over alle konger med rigdom og dyd og ære. Hele 72 konger er os skatskyldige, og de er alle gode kristne, og vi hjælper alle de fattige, der er i vore lande.


Indien

Fremdeles findes vore lande i Indien. Vi råder over tre Indielande, og vi bor i det yderste Indien, dér hvor Sankt Thomas hviler, og det ligger dér borte, hvor solen står op og strækker sig østpå til Babylonien. 72 konger tjener os, men af dem er få kristne, og dog er de os skatskyldige.

I hvert af disse lande fødes dyr, som kaldes elefanter og kameler og dromedarer og pantere og krokodiller og hvide løver og vildmænd og urokser og 40 alen høje jætter og turser og nøgne mænd og en fugl, der kaldes Fønix. Og desuden alle de dyr, der findes i hele verden.

I et andet af vore lande flyder det desuden ganske med honning og mælk. Endvidere skader gift og slanger ikke i et andet af vore lande, for dér kan slanger ikke leve og ingen skade gøre.

Desuden flyder i det yderste Indien en å, som hedder Olenas. Den løber fra Paradis og deler sig i mange strømme og løber omkring i vort land. Deri findes gode, kostbare sten, som kaldes smaragd, krysolit, onyx, beryl, jaspis, ametyst, topas, sardonyx og mange andre ædelstene. Langs denne å vokser desuden urter, som bærer deres rødder på sig, og da kan man jage trolde bort og tvinge dem til at sige, hvem de er, og hvad de hedder, og derfor kan ingen trolde gøre skade dér.

Endvidere vokser der i et andet af vore lande lutter peber, og dermed køber man korn og klæder og skind.


Indiens undere

I dette samme land finds desuden en kilde ni dagsrejser fra Paradis, hvor Adam var. Den, som fastende drikker en drik af denne kilde, bliver ikke ramt af sygdom, og han bliver så ung, som var han en 30 år gammel mand.

Endvidere er der også omkring vort land et hav af sand uden vand, og der dannes som bølger af sand i havet, og det er aldrig blidt. Dette hav kan ingen mand krydse, og derfor véd ingen, hvor vejen derover går.

Desuden findes i vore lande fugle, som hedder salamandere. Af deres skind laver vore fruer os klæder, og de vaskes ikke på anden måde end ved at blive kastet i ild.

Man bekymrer sig ikke om guld og sølv og ædelstene i vore lande. Desuden giver vi alle udlændinge husly, og der er ingen tyve blandt os. Vi har få heste, men tillader os at tro, at ingen i hele verden er rigere end os.


Krigsførelse

Endvidere når vi drager i kamp mod vore fjender, da lader vi 30 kors med guldklæde og med ædelstene føre foran os som faner, og under hvert kors er der 2000 ridende og 2000 til fods foruden de øvrige, som følger med.

Desuden når vi rider hjem, da føres et trækors uden klæde foran os, for at vi skal ihukomme Vor Herres død. Også et guldkar fyldt med jord føres foran os, for at vi skal huske på, at vi skal blive til jord. Tillige et sølvkar fyldt med guld, som er et tegn på, at vi er herre over alle jorderigets herrer.

Og ingen blandt os lyver, og der er ingen udådsmænd mellem os, og der er ingen horkarle hos os.


Elfenbenspaladset

Desuden er vort palads lig det palads, som Sankt Thomas byggede til Guds konge af Indien. Det er overalt beklædt med elefenben, for at det ikke skal brænde, og inde i huset hænger to guldæbler og to karbunkelsten sidder i dem, for at guldet skal skinne om dagen og stenene om natten. Portene til vort palads er af sardonyx og teristes[2], og dér kan ingen komme hemmeligt ind med gift. Nogle af vinduerne er af krysolit, andre er af krystal. Nogle af de borde, vi spiser ved, er af guld og andre af ametyst, og bordstolene er af elfenben.

Inde i vort palads brænder desuden ikke andet lys om natten end det, der er gjort af balsam. Vort herberg er fremdeles så vidunderligt skabt med ædelstene, at sengene er af safir for renligheds skyld. Vi har nogle smukke kvinder, men vi kommer ikke hos dem på nær én gang om året, fordi vi vil avle børn med dem.

Desuden spiser vi ét måltid om dagen ved vort bord. Og dér spiser også 30.000 mand hver dag, og de modtager også hver dag alle mål[3] og penge og klæder ved bordet. Dette bord er af smaragd, og to stolper af ametyst holder det oppe, og på grund af disse stenes gode egenskaber, bliver ingen, der sider ved bordet, drukken.

Endvidere begyndes et af vort huse med en stople, og på den stolpe sidder et hoved, og på hovedet ligger en skyggesten[4], og herpå står to stolper, og på hver stolpe en skyggesten, og et hoved på hver, og på disse to stolper står fire stolper, og et hoved på hver stolpe, og en sten på hvert hoved. Og således sættes stolper oven på hinanden — og der bliver hele tiden flere og flere — indtil der er 108 stolper, og på hver af dem sidder et hoved og en skyggesten, og hver stolpe er 16 alen høj, og på den højeste stolpe ligger et spejl, og på det spejl ligger en sten, og på den sten kan man forunderligt se, hvad alle i hele verden siger om os. Og denne sten bevogtes hver dag af 1000 bevæbnede mænd, for at den ikke skal blive kastet ned eller slået i stykker ved svig eller forræderi.

Desuden betjener 7 konger og 60 hertuger os hver dag ved bordet. Ved vort bord spiser hver dag 12 biskopper på vor højre side og 20 lydbiskopper på vor venstre side foruden de patriarker, som sidder ved siden af. Ved vort bord sidder også abbeden, som hver dag tjener i vort kapel. Og hver måned kommer nogle igen, mens andre drager bort. Og derfor ønsker vi hverken at kalde os konge eller biskop, for sådan kaldes vore tjenestemænd. Vore kæmnere kaldes biskopper og konger; vore droster kaldes biskopper og konger; vor skænk kaldes biskop og konge; vor marsk kaldes hertug og konge; vor steger kaldes hertug og konge. Derfor ønsker vi ikke at kaldes som dem, men vi vil kaldes ved det mindre navn, som er præst, og det er det sidste i Guds sted.

I øvrigt er vort land fire måneders færd bredt, men ingen mand véd, hvor langt det er.


Guldpaladset

Vi har desuden et palads, som vor fader byggede til os, før Vor Herre blev født, fordi Gud kom til vor fader i en drøm og bad ham bygge et palads til sin søn, som skulle fødes og skulle være herre over alverdens herrer og konge over alverdens konger. Og dér skænker Gud så megen nåde, at hvis man går derind, da sulter man ikke, og ingen dør dér. Og en mand kan være aldrig så syg og så sulten, men hvis han går derind og står dér en stund, da går han så vel helbredt ud, at han aldrig bliver syg, og så vel mæt, som havde han spist af 100 retter.

En dag om morgenen stod vor fader op og var så skræmt af drømmen, at han bød opføre et palads af kostbare stene og af pure guld og ren safir og iblandet topas, således at safiren skal lyse i huset ganske som himmelen og topasen som stjerner. Og gulvet er helt belagt med krystal. 50 stolper findes dér af pure guld — 16 alen høje og med så stor omkreds, at man kun lige kan nå omkring dem. Og på hver stolpe er der en karbunkel så stor som en bold, og af dem oplyses huset som verden af solen. Stolperne bliver smallere opad, for hvis de var så store oppe, som de er nede, da kunne karbunklerne ikke give så meget lys, men der kommer så meget lys fra dem, at intet er så småt, at det ikke kan ses dér.

Der er intet vindue og ingen huller i huset, for at stenenes lys ikke skal mindskes af himmelskin eller af solskin. På vor fødselsdag eller på andre dage, hvor vi vil bære vor krone, da går vi derind og er derinde, så længe det behager os, og siden går vi ud så vel mætte, som havde vi spist af 100 retter.

Herre Emanuel! — nu har du hørt, hvor stort vort vælde og herredømme er, og hvilke lande der er os skatskyldige, og hvilke mænd der tjener os, og hermed kan du vel forstå, at ingen konge i hele verden kan sammenlignes med os.


Epilog

Her ender det sendebrev, som Johannes Præst sendte romerkongen til hilsen.




Noter:

  1. Teksten er overleveret i håndskriftet Thott 585, 8º, der dateres til ca. 1500. Teksten om Johannes Præst (eller Jon Præst) anses for at være afskrevet efter et noget ældre forlæg.
  2. (?)
  3. Drikkevarer(?)
  4. (?)