Jomfru i Hindeham

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Jæger
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
12. Jomfru i Hindeham.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Moder lærte hun Sønnen sin :
— i Skove —
„Du skyde ikke den liden Hind!
— som Guldet bær under Bove.


2. Du skyde Hjort og du skyde Raa,
— i Skove —
den liden Hind den lade du gaa !“
— som Guldet bær under Bove.


3. Hr. Peder ganger i Rosenlund,
der spiller en Hind alt for hans Hund.


4. Den liden Hind spiller for hans Fod[2],
han glemte, at han den gange lod[3].


5. Han spændte Buen[4] for sit Knæ,
saa skød han den Hind alt til et Træ.


6. Hr. Peder drog af sine Handsker smaa,
selver vilde han Hinden flaa.


7. Han flaaed i hendes Nakke,
han fandt sin Søsters Lokker.


8. Han flaaed i hendes Bringe,
han fandt sin Søsters Guldringe.


9. Han flaaed i hendes Side,
fandt hendes Hænder hvide.


10. Hr. Peder kaste[5] sin Kniv mod Jord:
„Nu har jeg sandet min Moders Ord !“ —


11. Der falder Rim alt ud med Aa,
sæl er den Svend, god Lykke kan faa.


12. Tranen flyver saa højt i Sky,
— i Skove —
sæl[6] er den Svend, Ulykke kan fly.
— som Guldet bær under Bove.



Fodnoter

  1. Indl. S. 71; DgF. II Bd. Nr. 58.
  2. 4 spille, bevæge sig livlig, springe frem og tilbage.
  3. at han lod den gange, at han skulde lade den gaa i Fred.
  4. Buen (ɔ: Laasbuen, Armbrøsten) var trang at spænde; den maatte sættes mod Jorden (foran Knæet) og holdes med Foden, medens man med Hænderne trak i Strengen. Han skød Hinden, mens den stod op ad et Træ (derved blev Sigtet tydeligere).
  5. 10 kaste, gl. Fortid.
  6. 12 sæl, lykkelig.