Klerken der mistede livet, fordi han kom i dårligt selskab

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Små eventyr

Klerken der mistede livet, fordi han kom i dårligt selskab

Af klerki er týndiz af vándum félagskap

oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2026

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Hugo Gering: Islendzk æventyri, Verlag der Buchhandlung des Waisenhauses, Halle an der Saale, 1882

---

En vis mand sagde til sin søn: »Vogt dig for — min søn! — at komme forbi huse, hvor folk med dårlig adfærd holder til. For det at passere forbi giver anledning til at blive, og at blive giver anledning til at sætte sig, og at sætte sig giver anledning til slette gerninger.«

Det fortælles, at to klerke forlod en købstad sent på dagen og kom til et sted, hvor mange mennesker var samlet for at drikke. Den ene sagde til sin fælle: »Lad os gå en anden vej og følge den vise mands ord, som sagde, at man ikke skal passere forbi slette menneskers huse sent om aftenen.« Den anden svarede: »Det skader ikke at gå forbi.« Og de passerede da forbi huset og hørte folk synge, og den ene af dem standsede, fordi det lød smukt. Hans fælle mindede ham om deres hensigt, men det ville han ikke. Så gik hans fælle videre, mens han selv blev stående. Til sidst gik han ind, og da han kom ind, begyndte alle at trække i ham og ville give ham noget at drikke. Han tog plads og drak sammen med dem. Før nogen anede uråd, kom vægteren fra byen; han var på jagt efter spioner og kom løbende ind i stuen, hvor han fandt klerken, og han pågreb ham og alle dem, der var derinde, og anklagede dem for svig og førte dem til galgen. Og klerken var mellem dem, og han sagde sørgende: »Enhver, der tragter efter slette menneskers selskab, må i sandhed lide døden uden at have fortjent det.«

---

Note: