Lausavísur: Jǫkull Bárðarson (B1)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Jǫkull Bárðarson
Islænder, d.1030.
- 1. 1028) (Hlautk frá Sult - en sæta
- síð fregn at ek kvíða,
- vǫ́n erumk hreggs at hreini
- hlýrvangs - skipi stýra,
- þvís, eimþreytir, átti
- Áleifr, Haka kleifar,
- (gramr vas sjalfr á sumri
- sigri ræntr) enn digri.
- 2. 1030) Svíða sǫ́r af mœði,
- setit hefk opt við betra;
- und ’s á oss sús sprændi
- ótrauð legi rauðum;
- byss mér blóð ór þessi
- ben; ték við þrek venjask;
- verpr hjalmgǫfugr hilmir
- heiðsær á mik reiði.
[Jǫkull]. 1. Hlautk stýra skipi frá Sult — en sæta fregn síð at ek kvíða; erumk hreggs vǫ́n at hlýrvangs hreini —, þvís Áleifr enn digri átti, Haka kleifar eimþreytir; gramr vas sjalfr sigri ræntr á sumri = Jeg fik det hverv at styre det skib fra Sult, — men kvinden skal sent høre, at jeg er ængstelig; jeg vænter storm mod skibet —, det som Olav den digre ejede, gavmilde mand; selv blev kongen sejren berøvet i sommer.
2. Sǫ́r svíða af mœði: hefk opt setit við betra; á oss es und sús ótrauð sprændi rauðum legi; blóð byss mér ór þessi ben; ték venjask við þrek; hjalmgǫfugr, heiðsær hilmir verpr reiði á mik = Mine sår svier af mødighed; jeg har ofte siddet og haft det bedre; jeg har et sår, som ufortrødent har udgydt sin røde vædske; blodet strömmer ud af dette sår; jeg vil dog vise mandighed; den hjælmprydede, gavmilde konge er vred på mig.
