Lausavísur: Jǫkull Bárðarson (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Jǫkull Bárðarson
Islænder, d.1030.


Lausavísur


1. 1028) (Hlautk frá Sult - en sæta
síð fregn at ek kvíða,
vǫ́n erumk hreggs at hreini
hlýrvangs - skipi stýra,
þvís, eimþreytir, átti
Áleifr, Haka kleifar,
(gramr vas sjalfr á sumri
sigri ræntr) enn digri.


2. 1030) Svíða sǫ́r af mœði,
setit hefk opt við betra;
und ’s á oss sús sprændi
ótrauð legi rauðum;
byss mér blóð ór þessi
ben; ték við þrek venjask;
verpr hjalmgǫfugr hilmir
heiðsær á mik reiði.




   [Jǫkull]. 1. Hlautk stýra skipi frá Sult — en sæta fregn síð at ek kvíða; erumk hreggs vǫ́n at hlýrvangs hreini —, þvís Áleifr enn digri átti, Haka kleifar eimþreytir; gramr vas sjalfr sigri ræntr á sumri = Jeg fik det hverv at styre det skib fra Sult, — men kvinden skal sent høre, at jeg er ængstelig; jeg vænter storm mod skibet —, det som Olav den digre ejede, gavmilde mand; selv blev kongen sejren berøvet i sommer.

   2. Sǫ́r svíða af mœði: hefk opt setit við betra; á oss es und sús ótrauð sprændi rauðum legi; blóð byss mér ór þessi ben; ték venjask við þrek; hjalmgǫfugr, heiðsær hilmir verpr reiði á mik = Mine sår svier af mødighed; jeg har ofte siddet og haft det bedre; jeg har et sår, som ufortrødent har udgydt sin røde vædske; blodet strömmer ud af dette sår; jeg vil dog vise mandighed; den hjælmprydede, gavmilde konge er vred på mig.