Lausavísur: Snorri Sturluson (B2)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Snorri Sturluson
Islandsk hövding og skjald, 1178-1241.


Lausavísur


1. (1221) Bjǫrn frák brýndu járni
(bragð gótt vas þat) lagðan,
gerði Guðlaugr fyrðum
geysihark, í barka;
auðkýfingr lét ævi
óblíðr fyr Grásíðu;
hvǫss vas hon heldr at kyssa;
harðmúlaðr vas Skúli.


2. (1226) Els, varð mynd á mǫ́lum,
meir á skylt til þeira
stála hjarls en Sturlu
starr reifandi Skeifu;
seggr vas samr at þiggja
sárbœtr, es því mœtir,
margr verðr hræddr of hodda
hald, en tregr at gjalda.


3. (1229) Raun ’s, at eigi einir
Eyfirðingar heyja
(drótt es sein til sátta)
snarþing fetilstinga,
es þingviðir þorðu
þramskýs (í gný býjar
títt gekk ǫld of óttu
inn) harmsakar minnask.


4. (1238) Herfanga bauð Hringi
hjaldr einskǫpuðr galdra
(Gautr hvatti þrym þreyta
þann) ok Hilditanni;
oflengi veldr Yngva
ósætt, en vel mætti
herstefnandi hafna
hans dóm, vǫlundr rómu.


5. (1239) Tveir lifið, Þórðr, en þeira
þá vas œðri hlutr brœðra
(rán vasa lýðum launat
laust) en sex á hausti;
gera svín, en verðr venjask
vǫ́r ætt, ef svá mætti,
ýskelfandi, ulfar,
afarkaupum, samhlaupa.


6. Eyjolfi ber, elfar
ulfesðjandi, kveðju
heim, þás hónum sómi
heyra bezt með eyrum;
þvít skilmildra skálda
skǫrungmann lofak ǫrvan;
hann lifi sælstr und sólu
sannauðigra manna.


7. Komk inn, þars sat svanni
svanna vænstr í ranni,
Gerðr leysti sú svarðar
svarðakr raðar garða.




   1. Frák Bjǫrn lagðan í barka brýndu járni — þat vas gótt bragð —; Guðlaugr gerði fyrðum geysihark; óblíðr auðkýfingr lét ævi fyr Grásíðu; hon vas heldr hvǫss at kyssa; Skúli vas harðmúlaðr = Jeg har hørt, at Björn blev stukket i halsen med skarpt jærn — del var et udmærket stik —; Gudløg gjorde mod mændene (Björn) et forfærdeligt anfald; den umilde rigmand lod sit liv for Gråside; den var temlig skarp at kysse; Skule havde (også) en hård mund (jfr. 1).

   2. Mynd varð á mǫ́lum; starr reifandi stála hjarls éls á meir skylt til þeira Skeifu en Sturlu; seggr vas samr at þiggja sárbœtr; margr verðr hræddr of hald hodda, en tregr at gjalda, es því mœtir = Sagen blev ordnet; den uböjelige kriger slægter mere Skeifa og hans æt på en Sturla; manden gik ind på at modtage sårbøder; mangen en bliver bekymret for pengenes besiddelse, men uvillig til at udrede, når det træffer sig.

   3. Raun ’s, at eigi heyja Eyfirðingar einir snarþing fetilstinga — drótt es sein til sátta —, es þramskýs þingviðir þorðu minnask harmsakar; titt gekk ǫld inn of óttu í gný býjar = Det har vist sig, at ikke holder Øfjords-mændene alene raske kampe — mænd er sene til fred —, eftersom krigerne turde mindes (hævne) deres smærte; tit gik mændene ind om morgenstunden, da det buldrede i gården.

   4. Einskǫpuðr galdra bauð Hringi ok Hilditanni herfanga hjaldr; Gautr hvatti þreyta þann þrym; oflengi veldr vǫlundr rómu ósætt Yngva, en vel mætti herstefnandi hafna hans dóm = Tryllesangenes eneste skaber (Odin) bød Ring og Hildetand at kæmpe, Gøt bød at holde den dyst; altfor længe volder kampsmeden ufred mellem fyrsterne; men hærstyreren kunde godt vrage hans dom.

   5. Lifið tveir, Þórðr, en sex á hausti, en þá vas œðri hlutr þeira brœðra; rán vasa launat lýðum laust; ýskelfandi, úlfar gera svín samhlaupa, ef svá mætti; en vǫ́r ætt verðr venjask afarkaupum = Nu lever (kun) I to, Tord, men seks i sidste efterår; da var de brødres lod bedre; plyndringen blev ikke lönnet mændene blidt; kriger, ulvene bevirker, at svinene slutter sig sammen, hvis det kunde mage sig således; men vor slægt må vænne sig til hårde handeler.

   6. Elfar ulfseðjandi, ber Eyjolfi kveðju heim, þás sómi hónum heyra bezt með eyrum; þvít lofak ǫrvan skǫrungmann skilmildra skálda; hann lifi sælstr sannauðigra manna und sólu = Søfarer, bring Eyjolv min hilsen, som det sommer sig bedst for ham at høre med sine øren; ti jeg priser den raske dygtige blandt de retskafne skjalde; leve han som den rigeste af alle i sandhed rige mænd på jorden.

   7. Komk inn, þars svanni, svanna vænstr, sat í ranni; sú Gerðr svarðar garða raðar leysti svarðakr = Jeg kom ind, hvor kvinden, dejligst af kvinder, sad i huset, den kvinde var ifærd med at rede sit udslagne hår.