Lausavísur: Steinarr Sjónason (B1)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den norsk-islandske skjaldedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Steinarr Sjónason
Islænder, omkr. 950-1000.
- 1. Lifðak lengi,
- létk ráða goð,
- hafðak aldri
- hosu mosrauða,
- battk aldri mér
- belg at halsi
- urtafullan,
- þó ek enn lifi.
- 2. Folk-Sýrar létk fjóra
- (frátt þú þess) ok átta
- skyggs fyr Skrýmis eggju
- skerðendr hliða verða;
- nú hefr bjóðr forsa Bersa
- Bestlu niðs á lesti
- sárgeitunga sveita
- sanneldingu feldan.
1. Længe har jeg levet; jeg har ladet guderne råde; aldrig har jeg haft (benyttet) mosrød hose; aldrig har jeg bundet en skindpose, fuld af urter, om halsen - og dog lever jeg endnu.
2. Lélk fjóra ok átta skerðendr folk-Sýrar hliða verða fyr eggju skyggs Skrýmis - þú frátt þess - nú hefr bjóðr Bestlu niðs forsa feldan Bersa á lesti sárgeitunga sveita sanneldingu = Jeg har ladet 12 krigere blive genstand for (hug af) den blanke Skrymirs æg - du spurgte derom -; nu har digteren (jeg) til sidst fældet Berse med sværdet.
