Loke og hans Slægt (Nordisk Mytologi efter Kilderne)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891
Loke som er Sön af en Jætte og en Jætinde, er smuk af Udseende, men ond af Sind, ustadig i sin Færd, listig og svigefuld. Ofte bragte han Aserne i den störste Forlegenhed, men ofte hjalp han dem ogsaa med listige Raad.
Hans Kone hed Sigyn, deres Sön var Narfe.
Med Jætinden Angerbode havde Loke tre Börn: Midgaardsormen, Hel og Fenrisulven. Da Guderne af Spaadomme vidste, at disse tre Søskende, som opfødtes i Jøtunheim, skulde volde dem stor Men, og tyktes, at der var meget ondt at vente af dem, saadan Moder og endnu mere saadan Fader, som de havde, lod Alfader Guderne tage dem og føre dem til sig. Han kastede saa Ormen i det dybe Hav, der omgiver alle Lande. Den voksede saaledes, at den ligger midt i Havet om alle Lande og bider sig i sin Hale. Hel kastede han ned i Niflhejm og gav hende Magt over ni Verdener, der skulde være Opholdssted for dem, som døde af Sygdom eller Alderdom. Hun ejer der store Boliger, hendes Gaarde ere overvættes höje, og Gitrene store. Hendes Tærskel hedder slugende Afgrund, hendes Vægtæppe truende Sorg, hendes Fad Hunger, hendes Kniv Sult, hendes Seng Sygeleje, hendes Træl og Trælkvinde Ganglad. Hel er halv blaasort, halv med menneskelig Hudfarve, ludende og grum at se til. Ulven opfødte Aserne hjemme, kun Tyr var djærv nok til at gaa hen til den og give den Mad.