Loke straffes (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Loke straffes.


Da Loke havde voldet Balders Død og bevirket, at han ikke blev udløst fra Hel, samt forhaanet Aser og Asynjer ved Ægers Gilde, optændtes naturligvis Gudernes Vrede imod ham. Han løb derfor bort og skjulte sig i et Bjærg, hvor han byggede sig et Hus med fire Döre paa, hvorfra han kunde se til alle Verdenshjørner. Tit forvandlede han sig om Dagen til en Laks og skjulte sig i en Fos. Han overvejede ved sig selv, hvilke Kunstgreb Aserne vel vilde finde paa, for at fange ham i Fossen, og sad i Huset bag Ilden og tog Garn og knyttede Masker, saaledes som man siden forfærdiger Net. Da blev han Aserne var ikke langt fra sig: Odin havde fra Hlidskjalf set, hvor han var. Han sprang öjeblikkelig op, kastede Nettet paa Ilden og styrtede sig ud i Floden. Da Aserne kom til Huset, gik Kvaser, den viseste af alle, först ind. Saa snart han paa Ilden saa den hvide Aske, hvor Nettet var brændt, begreb han, at det var et Bedskab til at fange Fisk med, og sagde det til Aserne. Disse knyttede saa et Net, saaledes som de af den hvide Aske saa, at Loke havde gjort det. Da det var færdigt, gik de til Floden og kastede det ud i Fossen. Thor holdt den ene Ende af det, og alle de andre Aser den anden. Saaledes droge de Nettet igennem Strömmen. Loke svømmede foran det og gemte sig mellem to Stene, saa de droge Nettet over ham. Imidlertid mærkede de dog, at der var noget levende. De gaa nu atter til Fossen og kaste Nettet ud, efter först at have bundet noget saa tungt til det, at intet kunde gaa under det. Loke svømmede igen foran det. Da han imidlertid ser, at der kun er et kort Stykke til Havet, springer han over Nettet og tilbage op i Fossen. Nu bleve Aserne ham var. De gaa saa tredje Gang op til Fossen og dele sig i to Flokke, men Thor vader midt igennem Strömmen. Saaledes gaa de ned til Havet. Da Loke indsaa, at han kun havde Valget mellem at springe ud i Havet, hvad der var livsfarligt, eller endnu en Gang at hoppe over Garnet, valgte han atter det sidste og sprang saa hurtigt som muligt der over. Thor greb efter ham og fik ham fat om Livet, men Loke gled igennem Haanden, saaledes at Guden forst fik fast Tag i ham ved Halen [1]. Saaledes blev Loke endelig fangen. Aserne bragte ham ind i en Hule, toge tre flade Stene, oprejste dem paa Kant og sloge et Hul i hver af dem. De toge saa Lokes Sönner Vale og Narfe. Den förste forvandlede de til en Ulv, der sønderrev Broderen. De toge derpaa dennes Tarme og bandt Loke med dem over de tre Stene, saa at den ene stod under hans Skuldre, den anden under hans Lænder og den tredje under hans Knæhaser: Tarmene, hvormed han var bunden, bleve til Jærn. Da tog Skade en Giftorm og hængte den op over ham, for at dens Edder skulde dryppe ned paa hans Ansigt. Sigyn, hans Kone, staar hos ham og holder et Bækken under Giftdraaberne. Naar Bækkenet er fuldt, gaar hun bort og slaar Edderen ud. Imidlertid drypper Giften ned paa hans Ansigt, og han farer da saa stærkt sammen, at hele Jorden skælver derved. Det kaldes Jordskælv. Saaledes ligger han lænket til Gudernes Tusmørke.


Anmærkning.

I Völuspá og den yngre Edda knyttes Lokes Straf umiddelbart til Balders Død, medens Digtet i den ældre Edda om Lokes Forhaanelse af Aser og Asynjer ved Ægers Gilde sætter Straffen umiddelbart efter dette Gilde.
  Fortællingen om Sigyn, der staar hos den skönne, svigefulde Mand og holder et Bækken under Giftdraaberne, som dryppe ned over ham, frembyder et stort og rörende Billede paa ægteskabelig Trofasthed.


Fodnoter:

1) Deraf - tilföjes der - har Laksen en spids Hale.