Manden i huldebåden
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Manden i huldebåden
Anker Eli Petersen
© 2005
Bygden Gásadalur på Vágoy ligger højt fra havet og har ingen strandbred, så de kan ikke have både stående der om vinteren. Skrænten ned mod havet er lodret og ca. femten favne høj. Desuden var der for få mænd i bygden til at de kunne bemande en af de store, havgående både. De havde derfor både sammen med mændene i nabobygden Bø og fiskede sammen med dem.
En nat gik en mand fra Gásadal mod Akranes, hvor båden fra Bø skulle lægge til og tage ham med. Undervejs så han at en båd var på vej ind mod næsset, og da han ikke ville at de skulle vente på ham, løb han hurtigt ned til dem. Han lagde mærke til at der var syv mænd i båden og at en plads var ledig på en af bænkene. Han kunne dog ikke udskille mændene, fordi det stadig var mørkt. Manden anede ingen fare og sprang ombord på båden, som så straks begyndte at sejle ud på havet.
Manden fra Gásadal satte sig på bænken, men da han så sig omkring, kunne han ikke kende nogen af mændene. Han blev nu klar over, at han var kommet blandt huldemænd. Han ville dog ikke vise at han var skrækslagen og roede som de andre.
De sejlede ud på en fiskebanke nord for Vágoy, og der satte huldemændene madding på krogene og kastede snørerne. Manden fra Gásadal sad stille og foretog sig ikke noget, fordi han godt nok havde bragt fiskesnøren med sig, men fiskekrogene var tilbage i Bø, og desuden havde han ingen madding.
Bådsformanden spurgte ham hvorfor han ikke kastede ud, og manden svarede at det var fordi han hverken havde krog eller madding.
Huldemanden gav ham straks de ting han manglede, og krogene var ikke mere end kommet ned på havbunden, før han mærkede det nappe og drog en stor fisk op af vandet. Da han havde slået fisken ihjel, tog formanden den og satte mærke på den, og alle de fisk han fangede blev mærkede på den måde.
Til sidst roede de hjem med båden fuld af fisk, og lagde til land ved Akranes, det samme sted hvor de tog manden fra Gásadal ombord. Der smed de alle de fisk han havde fisket op på land.
Da manden var kommet på land, opdagede han at han havde glemt sin kniv. Han råbte derfor til dem:
"Jeg glemte den skarpe!"
Huldemanden tog kniven og kastede den efter ham, men ramte ham ikke. Han råbte:
"Forbandet være du, lykkemand! Du er en hund, og sagde ikke engang tak for at komme med på båden."
(Når man er sammen med huldefolk, må man ikke nævne kniv, sværd, økse og lignende med deres rette navn, men hellere nævne dem med andre ord, som f. eks. "skarpe". Man må heller ikke takke huldefolk for deres tjenester, ellers kan de få magt over en).
Lignende sagn bliver også fortalt om en mand fra Strendur og en fra Eiði, som begge fiskede med huldebåde. Manden fra Eiði fiskede en hel vinter sammen med huldemænd.
