Middelalderens geographiske optegnelser (CCR/FM) - Beskrivelse v. Ivar Baardsön

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXIX
Middelalderens geographiske optegnelser


Grønlands Beskrivelse ved Ivar Baardsön


Denne mærkværdige Beskrivelse er affattet efter en af hin Tids sagkyndigste Mænds, og saa at sige mest vedkommende Embedsmands egne mundtlige eller skriftlige Underretninger, oprindelig skreven paa gammel Norsk; dog haves den ikke mere i Originalen, men kun i forskjellige gamle Oversættelser, af hvilke vi her meddele den mest bekjendte danske. Af den haves 4 forskjellige Exemplarer i den Arnæmagnæanske Haandskriftsamling, under Nr. 777 i 4to, betegnede med de samme Bogstaver, hvormed de her anföres. Af disse synes A, hvilket vi lægge til Grund for nærværende Udgave, mest at nærme sig til Originalen, endskjöndt B er ældre, nemlig fra det 16de Aarhundrede og den ellers mere fölger den gamle danske Retskrivningsmaade; saavel det sidstmeldte som C og D have vi collationeret, ligesom ogsaa tre ældre Udgaver, nemlig Estrups,(udskrevet efter en Codex i Dresdens Kongelige Bibliothek, mærket G, Nr. 52 a) trykt i det Skandinaviske Lit. Selskabs Skrifters 20de Bind, her mærket E; en anden i Nyt Dansk Magazin (M) og den tredie i Peder Claussön Undals Norriges Beskrivelse (N), – af hvilke samtlige Afskrifter vi her anföre de vigtigste afvigende Læsemaader. De oprindelige Navne ere, tildeels ved Fordanskningen, blevne ukjendelige; de rigtige angive vi da blandt Varianterne. Det af os til Grund lagte Haandskrift fölger mest den Orden, i hvilken Fjordene (eller de efter dem opkaldte Bygdelag) anföres i Flatöbogen. Beskrivelsen begynder med en Oversættelse eller saadan ny Bearbeidelse af de gamle Kursforskrifter, hvilke vi herovenfor (III, 209-215) have meddeelt i Grundsproget. Disse have vi jævnfört med end een Oversættelse af samme Art, da den er bleven revideret af Arne Magnussen selv; den findes i hans Haandskriftsaming (bagved Arngrim Johnsens Grænlandia) under Nr. 773, 4to, under Titelen: "Om Grönlands Seiling", formodentlig skreven, efter en ældre Original, i det 17de Aarhundrede; – den betegnes som F. Desuden fortjene ogsaa andre Oversættelser af Ivar Baardsöns Skrift at benyttes. Blandt disse udmærker sig især en Engelsk, indfört i Skriftet: "Purchas his Pilgrimes P. III London 1625 p. 518 sq.: A . Treatise of Iver Boty, a Gronlander, translated out of the Norsh Language into High Dutch, in the yeere 1560. And after out of High Dutch into Low Dutch, by William Barentson of Amsterdam, who was chiefe Pilot aforesaid. The same Copie in High Dutch is in the hands of Jodocus Hondius, which I have seene. And this was translated out of Low Dutch by Master William Sybre, Marchant, in the yeere 1608 for the use of me Henrie Hudson. William Barentsons Booke is in the hands of Master Peter Plantius, who lent the same unto me.” Da de topographiske Navne paa mange Maader ere blevne feilagtig skrevne i de danske Haandskrifter, og især eres to förste Udgaver, saa kan man ikke undres over at end flere og værre Feil have indsneget sig i en Oversættelse, som var gaaet gjennem trende fremmede Sprog, Tydsk, Hollandsk og Engelsk. Ikke desmindre see vi, at denne sidstmeldte Oversættelse oprindelig er affattet efter et meget gammelt Original-Exemplar, med adskillige særdeles gode Læsemaader, hvorfor vi og have taget Hensyn til den (mærket som P) i nærværende Collationering. Den som havde udfærdiget den af Udgiveren benyttede Afskrift har bemærket (S. 520), at selve Beretningen var bleven fundet paa Færöerne i en gammel Regnebog, for henved 100 Aar siden. Forskrifterne for Kursen til Grönland findes og, i det islandske Sprog, i Anhanget til den paa Skalholt 1688 trykte Oversættelse af Arngrim Johnsens Grönlandia, og Biskop Theodorus Thorlacius bevidner, at han har fundet den sammesteds paa löse Blade (– nokkrum blöðum, sem fundust í Skálholti). Vel synes enkelte Ord deri at röbe en dansk til Grund for Oversættelsen liggende Original, men denne har da i al Fald hört til de bedre, hvorfor denne Bearbeidelse (mærket p) her ogsaa medtages. Ivars egen Beskrivelse har Torfæus oversat i sin Grænlandia S. 41 o. f. Foruden denoprindelige danske Oversættelse (formodentlig vort Nr. 777, a) og Claussöns Udgave har han endvidere benyttet et islandsk Exemplar, som dog kun har været oversat fra dansk, og desuden en tydsk Oversættelse, trykt i Nürnberg 1679 af en vis S. von V., (Ausführliche Beschreibung Grönlands S. 16-18)”. Enkelte herfra uddragne Varianter betegnes P og G.

Saa sigger vise[1] Mend, som føde ehre udi Grönnland, och sist komne af Grönnland[2], att norden aff Stad[3] udi Norge er vij Dagge Seyling rett udi Vester thill (Horns[4], som ligger østen[5] paa Island[6].

Item fraa Snefelsnes af Island, [som er stackist till Grönnland[7], 2 Dage och thou Netters Seyling, rett i Vester att zeylle, och der[8] ligger Gunbjernerschier[9] rett paa Mittveyen emellum Grönland och Island[10]. Thette vaar gammell Seylling; en[11] nu er kommen Is[12] udaff landnorden[13] Botnen[14] saa ner forschreffne Scher, att ingen kan uden Liffs Fare denn gamble Leed[15] seyle, som hereffter hörres.

Item fraa Langenes, som ligger nordist[16] paa Island (ved forschreffne Horn[17], ehr ij Dagges och ij Netters Seyling [till Svalbarde i[18] Haflsbotnen[19].

Item de som seyle ville [udaff Bergen rettledese[20] till Grönnland, och komme iche till Island, da schulle de zeylle rett udi Vester, saa lenge de komme synden ved Island till Röchenesf[21], och da schulle de vere xij[22] Uger Søes sønder i Haffed aff forschreffne Röchenes, och saa med forschreffne Vesterlede schall hand komme under det höye[23] Land udi Grönland, som heder Hvarfi[24]; een Dag tillforn, för mand kand see forschreffne Hvarf, schall hand se ett andet höitt[25] Bergh[26], som heder Hvidserk[27]; en under[28] forschreffne thou Fjelld, som Hvarf[29] heder och Hvidserk, ligger edt Nes, som heder Herrioldtznes[30], och derved [ligger en Haffn, som hedder Sand[31], [almindelig Haffnr for [Normænd och Kjöbmænd[32].

Item seyller mand[33] udaff Island, da schall hand[34] thagge [sinn Kaes[35] fraa Snefelsnes, som ligger [een Thølldt Søes[36] vester lenger paa Island end forschreffne Röchenes, och seylle da rett[37] udi Vester [een Dagh[38] och een Natt, [en stevne siden i Sudvest[39]: en sidan stefna i utsubr; [40] , att fly forschreffne Is, som ligger ved Gunbiernerscher[41], och siden een Dag och een Natt rett i Nordvest; och saa kommer hand rettledis under forschreffne höye Land Hvarf i Grönnland, som forschreffne Herrioldtznes och Sandhaffn ligger under.

Item den (østerste Bygd[42], som er udi Grönnland, ligger rett for Østen ved[43] Herrioldztnes, och hedder Skagefjord; det er en stor Bygd[44].

Item langt øster aff Skagefjord [ligger en Fjord, och er iche bygt[45], som hedder[46] Berrefjord[47], och framb i Fjorden ligger ett langt Reff[48] thvertt for Indgangen, saa at ingen store Schiff maa der indkomme, uden daa stoer Ström ehr; och tha nar stoer Ström løber, løbe der utallige Hvalle; i den samme Berrefjord vantter[49] aldrig Fische; udi den samme Fjord er allmindelig Hvaellfischeri, och dog mett Biscopens Loff, thi Fjorden ligger till Dombkierchen. Och udi den Fjord ligger[50] en stoer Høøll[51], enn[52] Hvaells-Høøl, och første Søenn [gaar ud[53], daa løber all Hvallfischen i thend samme Høøll.

Item øster lenger fraa forschreffne Berrefjord ligger enn Fjord, som hedder[54] Öllumlengri[55] ; hand er móó[56] udenfore och megett bredere inden till; hand er saa lang, att ingen ved Ende paa hannem; hand haffver ingen Ström i sig; hand er fuld med smaa Hollme; der ehr noch Fugle och Egh; der er slett Land paa bade Sider, voxitt med grönntt gres, saa langt som nogen Mand der farer[57].

Item øster lenger till Issbergen[58] ligger en Haffn, som hedder Finsbudere[59], saa kallit, fordi att i St. Olluffs[60] Thid brød der ett Schiff, som allmindig Røgte ganger end udi[61] Dag udi Grönland, at oppaa[62] det Schib var St. Olluffs Smasvend, och hand druchnede der med de andre, och de som daa efterleffde, groffve der nedr de Døde, och reste der op store Stenkors[63] paa de Dødes Graffver, och de stande enn udi Dagh.

Item øster lenger till Isbjergen[64] ligger en stor Øe, som hedder Kaarsøøe[65]. Ther er allminnig Jactvedtschaff efter hvide Björne, och da med Bispens Orloff, thi den Øe høerer Dombkierchen till. Da er indted øster lenger, da mand kand see, uden Isoch Sne bade till Land og Vand[66]

Item at komme till den Materiem, som föere røert er, om Bygder[67] paa Grönnland, som sagt var om Bygder paa Grönnland, at Skagefjord er [østerst Bygd[68] paa Grönnland østen Herrioldtznes.

Item for Vesten[69] Herrioldtznes ligger Ketilsfjord[70]; och der er fulld bygt; och oppaa høgre Hand, som mand indseigler i Fjorden, ligger ett stort Os[71] , som [store Ellffver[72] løbe udi; hos den Os stander en Kierche[73], som hedder[74] Auroos[75] Kierche, som vigt er till det hellige Kaars; hun eyer alt ud til [Herrioldtznes, Öyer[76], Holmer, Vragh, och allt [ind till[77] Peiters Vigh.

Item ved Peitersvig[78] ligger en stoer Bygd, som hedder[79] Vatnsdal[80]. Ner[81] den Bygd ehr edt stoertt Vand[82], thou Vegger[83] Søes brett, fulltt med Fisch. Peitersvig Kierche eyger al Vatnsdalsbygd.

Item end fraa den Bygd ligger edt stortt Closter, som Canonici Regulares ere udi, som vigt er thill St. Olluff och St. Augustinum. Clostered eyer alt (ind i Bottnen[84] och alt ud paa den anden Side.

Item nest Ketilsfjordr[85] ligger Rafnsfjord[86], och langt ind udi den Fjord ligger edt Søster-Closter Ordinis Sancti Benedicti; det Closter eger alt ind i Bottnen och ud fraa Vaage Kierche, som (vigt) er till St. Olluff Konningh. Voge Kierche eger alt Land Fjorden udenfore. Ind i Fjorden ere mange Hollme, och Klostered eger alle sammen Heltten med Dombkierchen; udi disse Hollme er meget varmbt Vand, som om Vinteren ehr saa hitt, att ingen (maa komme neer[87], men om Sommeren ehr det vell till Made hett, saa att mand maa der baade udi, och mange fanger der Helseboed, och bliffver karsche och fanger Helseboed af Sotter.

Item der nest ligger Eynerfjord[88], och émellum hannem och forskreffne Rafnsfjord ligger en stoer Hoffgaard, som høerer Konningen till, och den Gard hedder Foss; och der stander en kostelig Kierche, vigt til Sanctum Nicolaum, som Konningen haffver att forlenne; och der ner ligger en stoer Fischesøe fuld med Fisch, och thaa nar stortt Vand och Regen kommer, och nar det Vand udfallder[89] och mindsches, daa bliffver der utalig meget Fisch liggendis igen paa Sandet[90]

Item da mand indseyler paa venstre[91] Hand ind udi Einerfjord, ligger enn Vig, som hedder Thorvaldsvig, och end lenger[92] i Fjorden ligger paa samme Side edt[93] Nes, som hedderI Originalen enten Klining eller Kliningr, rimelig vis det samme som det danske Klyne o. s. v., limagtigt Leer eller fed Mosejord. Klining[94], och [end lenger[95] ligger enn Vig, som hedder Grauevig[96], [och fraa[97] Grauevig[98] end lenger ligger en stoer Gard, som hedder[99] Daler[100], och høer Dombkierchen till. [Och oppaa høgre Hand, som indzeylles udi Fjorden[101] till Dombkierchen, som stander ind udi Botnen[102], ligger en stoer Schouff, [och hører Dombkierchen till; udi den samme Schouff[103] haffuer Domkiercken alt sitt Femett[104] baade stordt och smaa; Dombkierchen eyer alld Einars Fjord och sammeledes denn store Øee, som ligger uden fore Einarsfjord, och hedder[105] Renøøe[106], saa kaldit, fordi om Høsten løbe der utallige Rendjuer; der er almindelig Vedschaff, och da[107] iche uden Bischopens Orloff. Och paa den Øe ehr (de) bedste Talgesteen[108] , som paa Grönnland sees, saa natturlig gode att de gjöre deraff Gryder och Kander, och er saa stadig Steen, att Illden kand den iche fortere, och gjöres der saa store Kander[109] af een[110] Steen, som x eller xij Tønner ganger udi. Och daa vester lenger for[111] Landet ligger en Øe, som hedder Langøe, och i den Øe ligger viij store Bundegarde. Dombkierchen eyer alld Øen uden Thienden; Thienden ligger till Hvalsøe Kierche.

Item nest Einarsfjord ligger Hvalsøerfjord[112]; der ligger en Kierche, som hedder Hvalsøefjords[113] Kierche; hun eyer ald Fjorden, och saa alld Rambstadefjord[114], som nest ligger. Udi denne Fjord er en stoer Hoffgard, som Konningen hører till, och hedder[115] Thjodhildestad[116].

Item dernest ligger Erichsfjord, och først i Fjorden ligger en Øe, som hedder Eriksøe[117]; hun hører Hallfdellen Dombkierchen till och Hallfdellen[118] Dyurenes [119]-Kierche till; Dyurenes Kierche ehr den störste Kierche Sogn, som paa Grönnland ligger, och ligger den samme Kierche paa Vesterhanden[120], som mand indseyller i Erichsfjord. Dyurenes Kierche eyer aldt[121] innd udi Mittfjord; Mittfjord schjuder ud fraa Erichsfjord rett udi Nordvest; och ind lenger udi Erichsfjord liggerSólarfjall (det af Solen beskinnede Fjeld?) forekommer (ogsaa i Fleertallet), som Navn for eet eller flere Fjelde og en derved liggende anseelig Gaard i Grönlands Österbygd; see ovenfor II, 506, 570, 712, 724, samt III, 246, hvor Stedet regnes til Isefjorden; muelig har det ligget mellem denne Fjord og Eriksfjord, hvorfor det snart er blevet regnet til hint snart til dette Bygdelag. Solefjellds[122] Kierche; hun eger ald Mittfjord. Da lenger ind i Fjorden ligger Leyder[123] Kierche[124] hun eger alt ind i Botnen och saa ud paa den anden Side til Burfjelld[125]; och alldt 'ud fraa Burfjeld høerer Dombkierchen till. Der ligger en stoer Gard, som hedder Brattelede[126], som pleyer[127] Lagmader[128]att i boe.

Nu sigges derefter at fare till (Øyer. Vester lenger [129]fraa Langøe ligger fire Øer, som hedder Lambøer[130],(och Lambøer) Sund, och derfor hedder det Lambøer Sund,(fordi) det Sund ligger imellum Lambøø og Langøe. Da ind lenger till Erichsfjord ligger edt andet Sund, som hedder Fossasund[131]. Disse forschreffne Øer høerer Dombkierchen till, och forschreffne Fossasund ligger i Indgangen till Erichsfjord.

Item der[132] nordenfor Erichsfjord ligger thou Vigger, som hedder Ydrevig [och Indrevig[133], thi de ligge saa till.

Item dernest norden ligger Bredefjord, och i den Fjord ligger Mjoefjord[134], tha norden lenger[135] Eirarfjord[136], dernest[137] Borgerfjord[138], da Lodmunderfjord, [tha nest och vesterst[139] af Østrebygden ligger Issefjord[140]. Alle desse Øer[141] ere bøgde.

Item fran Østerbygd och til Vesterbygd er en Tølt Sjøes, och alt ubygt. Og da fram udi Vesterbøgt stander en stoer Kierche, som hedder Stensnes[142] -Kierche; den Kierche var en Stumd Domkierche och Bischops-Sedet. Nu haffuer Skrellinge all Vesterbygden ud[143]; daa er der noch Heste, Geder, Nød, Faar, alt villdt och ingen Follch, christenn eller hedenn[144].

Item dette alt, som [forsagt[145] er, sagde[146] oss Iffver Bardsend Grönlænder[147], som[148]var Forstander paa Bischobsgarden i Gardum paa Grönnland udi mange Aar, at hand hafde alt dette seett, och hand var en af dennem, som var udneffender aff Lagmanden[149], at fare till Vesterbygden emod de Skrelinge, att uddriffve de Schrellinge udaf Vesterbygd; och da de komme didt, da funde de ingen Mand, endten christenn eller heden, uden noget villdt Fæ og Faaer, och bespissede sig aff det villtt Fæ, och toge[150] saa meget som Schivene kunde berre, och zeylede saa der med hjemb, och forschreffne Iffver var der med.

Item (da norden lenger fraa Vesterbygde ligger et stortt Fjeld, som hedder Hemelrachs Fjelld [151], och lenger af end til dette Fjelld maa ingen Mand zeylle, som Liff vill beholde, for de mange Haffsvælge, som der ligge om alt Haffved.

Item udi Grönland ehr noch Søllfbjerrig, hvide Björne, haffvendis røde Fleche udi Hovedett, hvide Falche, Hvalstendr, Röstungsvörde[152], allehande Fischekjönn mere end udi nogen andre Land; der er och Malmersten[153] allehande Lyder[154]; ther er Thoeligesten[155], som aldrigh schader Illd, och af de Stene hugge de Grönlender Potter, Gryder, Schoelle[156] och saa store Kar, att udi edt Kar ma ligge x eller xii Thønner. Der er noch Rendyer[157].

Item udi Grönnland kommer aldrigh store Stormeveder.

Item Sne kommer[158] megen udi Grönland; der er iche saa kalldt som i Island eller Norge[159]. Der vogxer paa höye Fjellden och nedre under de[160] Aaldes[161] Frugt saa store som [nogre Eble[162], och goede att ede; der voxser den beste Hvede som verre maa[163].

Fodnoter

  1. ↑ viss (visse, paalidelige) F.
  2. ↑ De ældste islandske Kildeskrifter til disse Efterretninger ere formodentlig de, som ere aftrykte ovenfor S. 210 212, hvortil vi her maae henvise.
  3. ↑ Stadt, B, C; et Bierg, till. F.
  4. ↑ et Bierg, till. samme.
  5. ↑ saal. F; öfferst, A o. fl.
  6. ↑ fra i Austrhorns å Islandi, p; the East part of Island, called Horn nesse, P.
  7. ↑ s. e. stackit t. G., B, E, M; och til Grönland er stackist Seilats ret i Vester, N; er stittst, b; ok er pat kallat, og antager man, till.
  8. ↑ saal. N; da, de övr
  9. ↑ Isl. Gunnbjarnarsker; Gundborgerschier, smaae Öer, F.
  10. ↑ Her menes sikkerlig blot den beboede Deel af Grönland, især dens östligste eller sydligste Kyst. Om Gunbjörnsskjærene have vi udförlig handlet ovenfor I, 71-149, hvorved vi antage at det er fuldstændig blevet oplyst, at de saakaldte Gunbjörnsskjær, der sildigere fik Navn af Krosseyar udgjöre den hele Øgruppe, som nu i forskjellige Afdelinger er bekjendt under Navnene Danells Öer og Graahs Öer. Det heranförte bestyrker denne Sætning paa det fuldstændigste, da disse Öer netop, efter de ældste Söfareres Kaas i disse Farvande, virkelig laae midtveis mellem den sydligste Deel af Islands Vesterland og den beboede Deel af Grönland. De sögte nemlig först Landkjending af Gunbjörnsskjær, for derefter nogenlunde at kunne have Östkysten i det mindste af og til i Sigte, indtil de kunde dreie af ved Landets sydligste Spidse, for at söge Sandhavn ved Herjolfsnæs o. s. v.
  11. ↑ end, B. C, D; Isl. en ; mens, E
  12. ↑ saal. B, C, E, M; jschiff, urigtig, A, D.
  13. ↑ Isl. landnorðr, Nordost.
  14. ↑ Botnum, E, F; Trollebotnen, M.
  15. ↑ Leed er det Islandske leið, Vei, Kours.
  16. ↑ saal. N; öster F; öfferst, A o. fl.; norðaustan, b.
  17. ↑ saal. E; Horne, F; Horns, A; fra [ er 18 Uger Sjöes til Österhorn; fra Österhorn, N.
  18. ↑ udel. E,
  19. ↑ Hafbotn, E.
  20. ↑ Isl. rettleiðis.
  21. ↑ Isl. Reykjanes.
  22. ↑ 6, E; 2, F.
  23. ↑ höghe. F.
  24. ↑ heeder et hoegh Bjerghvarff, F.
  25. ↑ hvitt, hvidt, M, p.
  26. ↑ snjofjall, h.
  27. ↑ Hvytserk, F.
  28. ↑ skal vel her have Betydningen af det tydske unter, mellem, E; midli, mellem, þ.
  29. ↑ Hverf, F.
  30. ↑ Isl. Herjolfsnes, Herjulfsnes.
  31. ↑ den Sandhafn, E; Sandhöfn, b.
  32. ↑ fra [ Almenningshafn, F.
  33. ↑ the Norway Merchants Ships, P.
  34. ↑ hand, F.
  35. ↑ fra [sit schoss, rettet til schiuss af Arne Magnussen, som har tegnet derved i Margen: lege Cours.
  36. ↑ een Tylt Söes, B; tolf vikur sjöar, b.
  37. ↑ fattes i N.
  38. ↑ fra [et Dog – skal vel være: et Dögn.
  39. ↑ efter p
  40. ↑ and after Southwest, P; gandske lidet ved Sudvest, A o.fl.; g. l. Vest Sydvest, E, M ; ret i Nordvest, B; til Synders, N.
  41. ↑ Om den herommeldte Havis handler Kongespeilet; vedkommende Steder deraf ville indrykkes i det fölgende.
  42. ↑ saal. N; Osterbye, A; Bye allevegne i A o.fl. for Bygd.
  43. ↑ udel. af B.
  44. ↑ Som bekjendt har ogsaa en Fjord og et derved liggende stort Bygdelag i Island samme Navn. Den nævnes aldeles ikke i de ældre Beskrivelser, og var da muelig den sidst bebyggede Deel af den gamle Colonie, maaskee dog med Undtagelse af den tilsidst dertil regnede Sölvedal og Sölvefjord (see ovenfor I, 180, 190, 206, samt III, 226), hvis nemlig Björn Johnsens Læsemaade paa sidstanförte Sted er den rigtige; til de ældre Oldskrifters Orden af Fjordene eller Bygdelagene passer den ikke, da Sölvedalen i Landnáma og Erik den Rödes Saga nævnes mellem Rafnsfjord og Alptafjord.
  45. ↑ en Bygd, B; er en Bygd, E.
  46. ↑ Dersom Berufjörðr virkelig har staaet i Originalen, betyder Navnet Hunbjörnes Fjord; – en Fjord (med en Handelshavn) paa Islands Østerland har den samme Benævnelse.
  47. ↑ Isl. Berufjördr; Beare Ford, P.
  48. ↑ Landret, E.
  49. ↑ saal. A, B, C, D, E; Isl. vantar, fattes, mangler.
  50. ↑ er, E.
  51. ↑ Höll, Dyb; Isl. hylr.
  52. ↑ och heder, B, E, M, N.
  53. ↑ fra [ beginder at indgange, B; derudi indfalder, N.
  54. ↑ Navnet betyder: "længere end andre”, d.e.:(andre Fjorde).
  55. ↑ saal. H, Allum lengri, A og de övr.
  56. ↑ Isl. mjor, mjö; small, B, C, D, E.
  57. ↑ rettet, faar, A; furit haffver, B.
  58. ↑ Isberget, E, B.
  59. ↑ rettet, Fimbudr, A, D; Frindbuder, B; Fimbuder, C, E; udelades af M; Fünkabudir, p; Fendebother, P. Om dette Navn og den historiske Person, hvoraf det rimeligvis er taget, kunne vi henvise til vore Uddrag af Olaf den Helliges Saga, med de dertil föiede Oplysninger ovenfor II, 239.
  60. ↑ Olufs, B.
  61. ↑ thenne, till. B. – h) Isl. uppä; och paa, B.
  62. ↑ Isl. uppä; och paa, B.
  63. ↑ Stene, E, M.
  64. ↑ Isbjerget, E; Isbjergene, B.
  65. ↑ formodentlig Isl. Krossey; Korsöc, E o.fl.; Raansöe (Raasöe eller Ramsöe), N; Ränsey, b; Corse Hought, P. Det kunde være rimeligt at der i Originalen har staaet Kårsey af Navnet Kär (eller Kårr) – men man maa dog snarere formode, at Krossey (eller Korsö) var det rette: muelig fordi man der havde opreist et Kors, for at betegne Öen som Domkirkens eller Bispestolens Eiendom. Jfr. det ovenfor (I, 135-149) anförte.
  66. ↑ Strand, B.
  67. ↑ rettet, Byer, A o. fl.
  68. ↑ rettet, Österby, A, B, C, D.
  69. ↑ Isl. fyri vestan; vestenfor, B.
  70. ↑ saal. E; isl. Ketilsfjördr; Kjedeltsfjord, A; Kedelfjord, B.
  71. ↑ saal. M; Isl. os betyder et dybt Sted i en Elv eller Fjord, især i Nærheden af Udlóbet; Aas, B, E; Aa, M; Foss, A.
  72. ↑ en stor Elff, M; a great streame, P.
  73. ↑ a great Church, P.
  74. ↑ Det islandske Årós, som udtales Auroos, betyder Aaens eller Elvens Udlöb; saaledes kaldtes og fordum Stæderne Aarhus i Jylland og Aros i Sverrig.
  75. ↑ isl. Aros; Oenostie, M; Korskirke, M; Krokskirkja, p.
  76. ↑ Saal de övr.; Herjulfs-Öenn, A.
  77. ↑ Saal. B; indtill, A, E.
  78. ↑ Peitthers, B; Peters, E.
  79. ↑ Navnet betyder: Indsöens Dal; som bekjendt har et Bygdelag paa Islands Nordland den selvsamme Benævnelse.
  80. ↑ rettet efter Flatöbogen; (see ovenf. III. 246); Verdsdall, A og de örr. urigtig for Wandsdal; wartsdale} P; Vandsdalebygd, N; Vandalabygd, b, G.
  81. ↑ Nordenfor, M.
  82. ↑ Isl. vatn, Indsö.
  83. ↑ Isl. vikur; Uger,E.
  84. ↑ Indbotnen i Landet, B; ud til Botnen, E.
  85. ↑ Kedeltzfjord, A; Kidelfjord, B.
  86. ↑ rettet, Isl Rafnsfjördr; Ranipnesfjord, A, B, E; Rampnesfjord, C, D; Rampefjord, M; Rumpeyjarfjördr, b.
  87. ↑ kan der bade, M.
  88. ↑ Isl. Einarsfjördr.
  89. ↑ rettet efter N, indfalder, de övrige.
  90. ↑ thend thörre Grunndt, M.
  91. ↑ vester, M.
  92. ↑ ind, till. E.
  93. ↑ lidet, till. B, E, M, N.
  94. ↑ Klening, B; Kleineng, C; Kleining, E; N saaledes: Naar man löber ind i Lynesfjord, der ligger et lidet Næs i Fjorden om Bagbord (til Venstre), hedder Klining, N.
  95. ↑ lenger ind, H.
  96. ↑ Graavig, Eggers; Granvigh, E; Grannevig, M; Grantevig, N; Granwike, P; Grandevig, B; Grantvig, C; Grenjuvík, þ.
  97. ↑ De mange Maader, hvorpaa dette Navn skrives i de forskjellige Exemplarer, gjöre dets etymologiske Forklaring höist usikker og vaklende.
  98. ↑ mangler i B, C, E.
  99. ↑ Navnet har ligefrem Betydningen Dal; saaledes kaldes og en stor Gaard i Rangaavalle Syssel i det sydlige Island.
  100. ↑ saal. N; Daller, A, E.
  101. ↑ samme Fjord, B, E; fra [ Og om Skifbord (til Höire) som indseglis paa Fjorden, N.
  102. ↑ saal. B, E; Bonnen, A.
  103. ↑ fra [der, B.
  104. ↑ Femmett burde vel snarere skrives fenet eller fenet af det Islandske fenaðr (fenað), Kvæg, Faar.
  105. ↑ Af Ordet reinn (hreinn) en Han-Ren; heraf det ældre og nyere islandske hreindýr (Rensdyr).
  106. ↑ Reignöe, B; Rönöe, C; Rindsöe, N; Rinsey, þ.
  107. ↑ doch, B, E.
  108. ↑ saal. B, M, N; Kelljesteen, A, det bör upaatvivlelig skrives Telljesteen. De övrige Haandskrifter have Afændringerne Thelljesteen, C, Tæljesteen eller Vegsteen, E, og A paa andre Steder Thoeligesteen; hvoraf det fremlyser, at det islandske Ord maa have været talgusteinn, Dansk Vegsteen, jfr. Fornmanna Sögur V, 215.
  109. ↑ Kar, B, E; or Cisternes, P.
  110. ↑ den, E.
  111. ↑ fra, E.
  112. ↑ Isl. Hvalseyjarfjörðr; Hvalsöefjord, B, E.
  113. ↑ St. Arons, M.
  114. ↑ saal. A, D; mulig rettere Kambstadefjord, Ramstadfjord, B, E; Ramstaðarfjörðr, b; Rammestedfjord, N; Romse Ford, Þ. Dette Stedsnavn har en meget usædvanlig Form, hvorfor vi formode, at K her er blevet læst (eller feilskrevet) for R. Kambr betyder vel egentligt en Kam, men ogsaa den överste takkede eller korsdannede Deel af et Fjeld eller Klippemuur. Rambstaðir maatte derimod komme af ramb, Raven, Slingren, men Ramstaðr af ramr, stærk, fast, og dette vilde nok kunne give en Mening for en Gaards Navn.
  115. ↑ Denne Gaard er rimeligvis bleven opkaldt efter Thjodhild, Erik den Rödes Kone, der bar dette Navn efter at hun havde antaget Christendommen; forhen hed hun Thorhilde; see ovenfor I, 382, 388, 466, 471.
  116. ↑ Thyodhyllestad, A; Thjodillestad, B, E; Hellestad, N.
  117. ↑ saal. rettet efter P: an high Land called Ericks Hought: Hæriöö, A; Henöe, B; Herey (af heri, Hare), E; Heröe, M.
  118. ↑ Dyurenes kan oprindelig have været kaldet: 1) Dyranes af Dyre, (Dýri, Díri) et Mands Egennavn, ligesom Dyrefjord i Island; 2) Dýrnes eller Dýranes af et eller flere (vilde) Dyr; 3) Diarnes, det ypperlige (eller kostbare) Næs, af Adjectivet dyr (d}rr, dir).
  119. ↑ Djurnæs, B, E.
  120. ↑ den venstre Haand, E; om Skibsborde, N.
  121. ↑ midt, till. E.
  122. ↑ Saltfjalls, b.
  123. ↑ Isl. Leiðar, af leið; Leirdals, þ.
  124. ↑ Disse Ord have sikkerlig i Originalen været forenede som leiðar-kirkja, d. e. Kirken for det saakaldte leið eller leiðar-þing, der efter de islandske Love plejede at holdes som en Art af Herredsting (dog for adskillige Herreder paa een Gang), kort efter at Altinget eller Landstinget var blevet sluttet. I Grönland er det vel blevet holdt paa Brattelid som Laugmandens faste Bopæl; Leyder Kirche" er vel den samme som Kirken i (eller for) Brattelid, som liggende paa dets Grund, nævnt ovenfor III, 246.,
  125. ↑ Brofeldts, B; Burefjeld, N; Burafjall, b.
  126. ↑ Bratlede, B; Bratlide, E.
  127. ↑ Nemlig Laugmanden (Isl. lögmaðr, lögsögumaðr, Svensk lagman) Landets höieste Embedsmand. See ovenfor II, 433, 435, 441–43, 532, 572.
  128. ↑ rettet; Ladmader, A.
  129. ↑ saal. E; Öer vester lengere, de fleste.
  130. ↑ Lamme-Öerne, rimeligvis saaledes kaldte af god Græsgang for Lam eller Faar
  131. ↑ Formodentlig kaldet saaledes af forskjellige Fosse eller Vandfald i dets Nærhed.
  132. ↑ mangler i B, C, D, E.
  133. ↑ tillagt af de övrige.
  134. ↑ Moefjord, E. Bredefjordens Navn, forklarer sig selv, Breiðifjörðr er endnu en bekjendt Bugt i Island. Mjóifjörðr betyder derimod den smalle Fjord, jfr. ovenfor III,
  135. ↑ Hvis Navnet er rigtig skrevet, maa Fjorden være blevet saaledes kaldet af eyri eller Öre, en ved den liggende flad og bred Landtunge eller Strandbred.
  136. ↑ saal. E; Eynerfjord, A o.fl.
  137. ↑ Af en Borg eller et Fjeld af lignende Skikkelse; to Fjorde i Island bære det samme Navn.
  138. ↑ saal. B, M; Burgerfjord, A; Bjurgerfjord, E.
  139. ↑ tha mest vesterst, B; endelig og vesterværts, F.
  140. ↑ Skal være Isefjord eller Isafjörðr, saaledes kaldes en bekjendt Bugt i Island og en anden i Danmark.
  141. ↑ maaskee rettere Fjorde, Fjord, fattes i M; og Fjordt, till. N.
  142. ↑ Sandnes, see ovenfor S. 246); Strosnes, N; Straumsnes, efter Biskop Thord Thorlacius's Gisning.
  143. ↑ inde, B.
  144. ↑ Her menes vel faste Beboere eller Jordbrugere, Bönder, – da Skrællingerne eller Eskimoerne kun ere Nomader, som efter Behag snart opholde sig paa eet, snart paa et andet Sted, uden i mindste Maade at dyrke Jorden, da de kun ernære sig ved Jagt eller Fiskeri. Den hele sidste Periode er muelig kun en sildigere Glosse, tagen af Ivars strax nedenfor meddeelte udförligere Efterretning.
  145. ↑ forskreffuit staar, B.
  146. ↑ fortalt, E; haffver beret, M.
  147. ↑ saal. B; Baardtszen, M; Bort, A, C, D; Bere. Bevius eller Berius, Torfæus; Boty, P. E.
  148. ↑ födt vor paa samme Grönnlandt, och hanndt, till. M.
  149. ↑ Lannditt, M.
  150. ↑ saal. E; Faaer, A.
  151. ↑ Himinradzfjall, f.; Hemeuell Radszfielt, B; Hammelrads F., C; Himmelradsfjeld, N; Hemmerolds. E; Hemel Hatsfeldt, P; muelig Himinraki, Himmelrækker d. e rækkende op til Himlen.
  152. ↑ fattes i B; Rosmertænder, E.
  153. ↑ Dette besynderlige Ord skal her betyde Marmor, Isl. marmari.
  154. ↑ af det Isl. litir, Farver (Enkelt. litr) gammel Dansk Löd; eller Farffue, till. B. – c.
  155. ↑ Talgesteen, B; Tælgesteen, E. Talgsteen; see Varianterne. Om de fleste af disse grönlandske Produkter handle de Steder af Kontingsskuggsjá,som meddeles af os i det fölgende.
  156. ↑ Keyler, B; Kjedeler, E.
  157. ↑ paa some Oör, till. B.
  158. ↑ ikke, till, E.
  159. ↑ Saaledes er det vel forekommet Ivar Baardsön i hans kuldskjære Alderdom. Her menes vel og især Östbygden, som ligger sydligere end Island.
  160. ↑ Ordet aldin brugtes fordum om alslags Træfrugt; deraf det nydanske Olden, hvorunder baade Agern og Bog (Egens og Bögens Frugter) indbefattes.
  161. ↑ Oldenn, E, det Islandske aldin.
  162. ↑ Æbler. E.
  163. ↑ Her er Grönland aabenbare forvexlet med Vinland, der fordum havde den störste Samfærsel med det först nævnte. Sce ovenfor I, 222, 270, 272, 420.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Middelalderens_geographiske_optegnelser_(CCR/FM)_-_Beskrivelse_v._Ivar_Baardsön&oldid=46261»