Middelalderens geographiske optegnelser (CCR/FM) - Gripla
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Grønlands historiske mindesmærker III
Finnur Magnússon og C. C. Rafn
XXIX
Middelalderens geographiske optegnelser
Den originale Membran, der forhen har været bekjendt under dette Navn, besidde vi desværre ikke. Den er kun bekjendt af Björn Johnsens Grönlands Annaler (jfr. ovenfor I, 79–89), hvor den dog ikke nærmere beskrives. Navnet betyder noget der er grebet eller sammensanket i stor Hast. See Ant. Americ. 280—81, hvor det antages i Overeensstemmelse med Torfæus og Werlauff, at dette Skrift har været meget ældre end Columbus's Opdagelse af America. Verelius har, da han udgav Hervarar Saga, kjendt og excerperet Björn Johnsens Samlinger, hvorfor vi af denne Udgave, her tilföie enkelte ubetydelige Varianter. Vor Text er uddraget af den Arnæmagnæanske Samlings 115 i Svo. Björn Johnsen, som uagtet sine store literaire Fortjenester ikke havde nydt nogen videnskabelig Opdragelse, havde den Vane tilfælles med forskjellige af Middelalderens Afskrivere, at han, naar han meddeelte Oldskrifterne hele, eller blotte Uddrag af dem, i sine Samlinger (især Grönlands Annaler) interpolerede dem med sine egne Anmærkninger og Tillæg, saa at disse undertiden blive vanskelige at skjelne fra den gamle ægte Text. Saaledes mène vi at han her har indflettet en Anmærkning i nærværende Stykke, hvorved Griplas Beretning i en vis Henseende modsiges. Ligesom den af denne Aarsag er bleven indklamret i en Parenthese og udmærket ved særegen Tryk i Antiquitates Americanæ (S. 293–94), saa have vi fundet det rigtigst blot at optage den som en nedenfor Texten optaget interpolerende Anmærkning. I övrigt kan det ikke antages for umuligt at dette Stykke er taget af Hauk Erlendsöns egne Optegnelser i den tidtommeldte efter ham selv opkaldte Codex, som fuldstændig har været i Björn Johnsens Besiddelse (eller er saaledes bleven af ham afbenyttet), da den nævnte Laugmand, som bemærket, længe og gjerne opholdt sig i Norge, hvortil han ogsaa ved Embedsforretninger og andre Forholde for en Deel var bunden.
Beieraland[1] er viþ Saxland; hjá Saxlandi er Hollsetuland, þá Danmörk; ígegnum fellr sjór austrvegu; Svíþjóð liggr fyrir austan Danmörk, Noregr fyrir norðan, Finnmörk norðr af Noregi; þå vikr til landnorðrs og austrs, áðr en kemr til Bjarmalands; þat er skattgilt undir Garðaríki. Frá Bjarmalandi liggja óbygðir norðr allt til þess er Grænland kallast. En botnar gánga þar fyrir, ok vikr landinu til útsuðrs, eru jöklar ok firðir, eyjar liggja[2] utí fyrir jöklunum; fyrir einn jökulinn geta þeir ekki ransakaþ, fyrir annan er hálfs mánadar ferð, fyrir þriðja vikuferð; [er sá næstr bygðinni; þar[3] heitir Hvítserkr; þá vikr landinu til norðrs; en sá eigi vill missa bygðina, stefni hann i útsuðr. Garðar heita biskupsstóll í botninum á Eyriksfirði; þar er kirkja vigð hinum helga Nicholao; XII kirkjur eru á Grænlandi í hinni eystri bygd, IIIl ar í vestri bygð.
Nú er at segja, hvat til móts við Grænaland[4] gengr úr þeim botnum, sem fyrr eru nefndir: Furðustrandir heitir land, þar eru frost mikil, svâ [ekki er byggjanda[5], svá menn viti; suðr frá er[6] Helluland, þat er kallat Skrælíngjaland; þá[7] er skamt til Vínlands hins góða, er sumir menn ætla at gángi af Affrica; milli Vínlands ok Grænlands er Ginnúngagap, þat gengr úr hafi þvi, er Mare oceanum heitir, þat hverfr um allan heim. [Hæc verbotenus Gripla].
Her fölger i Björn Johnsens Text den rimeligvis ved ham selv affattede Interpolation, som er ommeldt i Indledningen: "en Grænlendingar sanna þat eigi, ok þikjast annars visír hafa vorðit bæði af viðreka þeim, er manna-verk eru á, ok af hreindýrum þeim, er mörk hafa á eyrum eðr bönd á hornum, svá ok áf sauðüm þeim, er þángat reka, er nú er í Noregi mark af, at höfuð hángir i Þrándheimi, ...annat i Björgvin, finnast þó mörg flejri”; d. e. Grönlænerne bekræfte det dog ikke, men troe at have bemærket, at det forholder sig anderledes, baade af Drivtömmer, som kjendelig er tilhugget af Mennesker, og ligeledes af Rensdyr, som have Mærker paa Örerne eller Baand paa Hornene, ligeledes af Faar, som drive derhen, hvoraf der nu ere Mærker i Norge, da et Hoved hænger i Trondhjem, et andet i Bergen, og der findes dog mange flere.
Bayern grændser til Saxen; til Saxen grændser igjen Holsteen, derpaa kommer Danmark; Havet löber igjennem Österlandene. Sverrig ligger östen for Danmark, Norge norden for; Finmarken nord fra Norge; dernæst dreier Landet af mod Nordost og Öst, indtil man kommer til Bjarmeland; dette Land er skatskyldigt under Garderige. Fra Bjarmeland ligge Ubygder lige nord til det Land, som kaldes Grönland. Men der ere Bugter for, og Landet strækker sig imod Sydvest; der ere Jökler og Fjorde; der ligge Öer udenfor Jöklerne; til den ene Jökel kan man ikke undersöge; til den anden er en halv Maaneds Seilads, til den tredie en Uges Seilads; den er nærmest ved Bygden; den kaldes Hvidserk[8]; dernæst drejer Landet imod Nord; men den som ikke vil forfejle Bygden, han stævne i Sydvest[9]. Gardar hedder Bispestolen i Bunden af Eriksfjord; der er en Kirke, indviet til den hellige Nicolaus; 12 Kirker ere paa Grönland i den östre Bygd, 4 i den vestre[10].
Nu maa berettes, hvad der ligger ligeoverfor Grönland udfra de Bugter, som för bleve omtalte: Furdustrande hedder et Land; der er saa stærk Frost, at Landet, saa vidt man veed, ikke er beboeligt[11]; der sönden for er Helleland, det kaldes Skrællingeland[12]; derfra er ikke langt til Vinland det Gode, som nogle formene gaaer ud fra Africa; mellem Vinland og Grönland er Ginnungagap, som flyder fra det Hav, der kaldes Mare oceanum og omgiver hele Jorden[13]. [Hæc verbotenus Gripla].
Fodnoter
- ↑ Beiernland, G.
- ↑ þar, ibi add. D.
- ↑ Þat, G; ab (Er så næstr bygðinni, er, D.
- ↑ Grænland, D, G, Werel , l. c.
- ↑ er obyggjanda, ib, Verel.
- ↑ sic E, Vercl.; abest in D.
- ↑ þat, U.
- ↑ Om Beliggenheden af Isbjerget Hvidserk, der ofte af de Nyere er blevet urigtig sammenblandet med Blaaserk, Grönlands historiske Mindesmærker. 3 Bind. see ovenfor, i en af de ældste Underretninger hvor det nævnes II, 686, 720. Jfr. den næstfölgende Anmærkning og de der paaberaabte Steder af nærværende Værk.
- ↑ Dette maa forstaaes om de Seilere, der kom fra Island, eller havde sat deres Kaas efter den saakaldte Eiriksstefna; jfr. ovenfor, om Erik den Rödes förste Opdagelsesreise I, 176, 186—87, 204.
- ↑ Hermed kan en Beretning om det gamle Grönlands Kirker jænnföres, som vi nedenunder komme til at meddele af Flatöbogen.
- ↑ Her synes Forfatteren at mene Kysten af Labrador, men sætter derved de Gamles Furdustrandir altfor nordlig; jfr. ovenfor I, 410, 416, 483-84; Ant. Amer, S. 426-28 (og paa flere Steder, efter Registeret).
- ↑ Her har mulig været et ulæseligt eller utydeligt Sted i Membranen, hvilket Björn Johnsen ikke ret har kunnet komme ud af; dog er det muligt at vor Forfatter har i alt for stor Hast her overfaret de ældste Beretninger ved Udarbeidelsen af sit Uddrag
- ↑ I det Arnæmagnæanske Haandskrift Nr. 770 c paa Papir, fra det 17de Aarhundrede, indeholdes fölgende geographiske Notat: "Fyrir vestan hit mikla haf frá Spania, er sumir kalla Ginnúngagap, þat gengr landa ímilli, þá heitir til norðrs fyrst Vinland hit góða, þarnæst heitir Markland enn til norðrs, þá eru óbygðir, er Skrælingjar byggja; þá eru enn óbygðir til Grænlands, ok eru þar tvær bygðir, Vestrbygd ok Austrbygð, en siðan eru þá hafsbotnar, jöklafjöll ok óbygðir, er vikr við Hálogaland"; d. e. Vesten for det store Hav, fra Spanien (af) som nogle kalde Ginnüngagap og som adskiller Landene, nævnes (i Ordenen), mod Norden: först Vinland det Gode; dernæst nævnes Markland, end længere mod Norden ere Ubygder, som kun beboes af Skrællinger (Eskimoer), da strække sig end videre (virkelige?) Ubygder til Grönland, men der ere to Bygder, Öster-Bygd og Vester-Bygd, men derpaa fölge Havbugter, Jökelfjelde og Ubygder, som strække sig saa langt (mod Östen) at de (tildeels) ligge lige overfor Helge land” (i Norge).
