Middelalderens geographiske optegnelser (CCR/FM) - Kursforskrifter

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXIX
Middelalderens geographiske optegnelser


Gamle Kursforskrifter til Grönland


Disse Optegnelser over den rette Kaas for Seilere til det forhen af skandinaviske Colonister beboede Grönland, kunde vel deles i to Classer, norske (eller islandske) og danske efter det Sprog, hvori de findes optegnede, men dette bliver dog neppe rigtigst, da de sidste kun vise sig som Oversættelse af de förste. De ægte gamle meddele vi her for sig, tilligemed et Tillæg, der vel kan siges at være et Slags Blandingsgods, men dog rimeligvis tildeels er bygget paa gamle norske eller islandske Efterretninger, som nu ikke mere haves.


De ægte Kildeskrifter ere fornemmelig:

1) Kong Olaf Tryggvesöns store Saga forfattet paa Latin ved Gunlaug Munk, tildeels bygget paa Ares og Sæmunds ældre Skrifter, men oversat og foröget paa Islandsk, rimeligvis ved Styrmer Frode; see ovenfor I, 53–57. Vi nævne dette Værk her först, da de ældste Efterretninger om vor Gjenstand fuldstændigst meddeles deri.

2) Landndáma oprindelig forfattet af Are Frode, fortsat af Styrmer, Sturla Thordsön og Marcus Thordsön, (see ovenfor I, 12–33). Det herefter fölgende Stykke er uden Tvivl oprindelig skrevet for dette Værks Indledning, da dets væsentlige Indhold gaaer ud paa at vise Islands Beliggenhed i Verden, ved Kursbestemmelse fra 4 af dets vigtigste Pynter til de, efter Forfatterens Formening, nærmest liggende Lande. Her kommer tillige Grönland, som Islands Colonie, i et Slags særegen Betragtning, med Hensyn til dets Handels- og Söfarts Forbindelse med Norge. Brudstykket af det 1ste Sögubrot i Fornmanna-Sögur 11te Bind S. 110—112 er sikkerlig kun en Udskrift af Landnáma.

3) Hauksbók, en Omarbeidelse af Landnáma ved Laugmand Hauk Erlendsön (1. c. I, 34—47). Denne Forfatter opholdt sig tit og længe i Norge, hvorfor han vel havde en noget nöiere Kundskab om Seiladsen fra dets Udhavne m. m. end hans Forgjængere i Landnámas Bearbeidelse, derfor er ogsaa det hertil hörende mere udförligt hos ham; dog synes han at lægge större Vægt paa den nöiagtige Beskrivelse over Kursen til Grönland end det vel kan passe med Noticens oprindelige Bestemmelse.

Disse vore Meddelelser ere tagne af de bedste Codices, om hvilke vi ovenfor, paa flere Steder, have givet udförlig Underretning. Det her tilföiede Variantmærke L betyder Landnáma (B), S det ovenommeldte Sögubrót (af en Membran fra 14de Aarhundrede i den Arnæmagnæanske Samling I, e, 3, 4to).


A. Olaf Tryggvesöns Saga, 112te Capitel, og Indledningen til Landnama.

  • a) Fornmanna Sögur, 1ta B. bls. 234.
  • b) Úr upphafi Landánimu.

Svà segja vitrir menn at or Noregi frá Staði sè VII dægra siglíng í vestr til Horns á austanverðu Íslandi. En frá Snæfellsnesi, þar sem skemst er, er[1] til Grænlands IV dægra haf í vestr at sigla. En svâ er sagt, ef siglt er or Björgyn til Hvarfsins á Grænlandi[2], at þá muni siglt vera tylft fyri sunnan Ísland. Frá Reykjanesi á sunnanverðu Íslandi er V dægra haf til Jölduhlaups[3] á Írlandi í suðr,[en frá Lánganesi á norðanverðu Íslandi[4] IV[5] norðr til Svalbarða i Hafsbotn.

Saa sige kyndige Mænd, at fra Norge fra Stad[6] er der 7 Dögns[7] Seilads til Horn[8] paa Islands Östkyst, men fra Sneefjeldsnæs, hvor Veien er kortest til Grönland[9], er der, over Havet, 4 Dages Seilads mod Vesten. Man siger og, at naar man farer fra Bergen til Hvarfet[10] paa Grönland, man da maa seile 12 Mile sönden for Island. Fra Reikjanæsset[11] i det sydlige Island er der 5 Dögns Hav til Joldubla&ð491;p[12] paa Irland mod Syd, men fra Langenæs[13] i det nordlige Island er der 4 Dögns Seilads Nord paa til Svalbarde[14] i Havbugten.[15]


B. Af Hauksbogen.

Svá segja vitrir menn, at or Noregi frá Staði se VII dægra siglíng til Horns á austanverðu Íslandi; en frá Snjófjallsnesi IIII dægra siglíng til Hvarfs á Grænalandi. Af Hernum[16] af Noregi skal sigla jamnan í vestr til Hvarfs á Grænlandi; ok er þá siglt fyri norðan Hjaltland, svâ at þvi at eins sé þat at allgóð sè sjóvar syn; en fyri sunnan Færeyjar, svâ at sjór er i miðjum hlíðum; en svâ fyri sunnan Ísland, að þeir hafa af fugl ok hval. Frá Reykjanesi á sunnanverdu Íslandi er III dægra haf til Jolldulaups[17] á Írlandi i suðr, en frá Lánganesi á nordanverðu Íslandi er IIII dægra haf til Svalbarða nordr i Hafsbotn[18]; [en dægrsiglíng er til úbygða á Grænalandi or Kolbeinsey i norðr.[19].

Saa sige kyndige Mænd at fra Norge, fra Stad, er der 7 Dögns Seilads til Horn paa Islands Östkyst, men fra Sneefjeldsnes 4 Dögns Seilads til Hvarf paa Grönland. Af Hernum[20] i Norge skal man seile lige mod Vest til Hvarf paa Grönland; og da seiler man norden for Hetland, dog saaledes at man netop kan det, fordi at man har klar Udsigt over Havet, men sönden for Færöerne, saa at man over Söen kun seer Fjeldenes halve Höide, men saaledes sönden for Island, at dets Söfugle og Hvalfiske lade sig see. Fra Reikenæs paa Islands Sydkyst er der 3 Dögns Hav (Seilads) til Jöldulaup paa Irland mod Sönden, men fra Langenæs paa Islands Nordkyst er der 4 Dögns Hav til Svalbarde nordpaa i Havbugten, men et Dögns Seilads er der til Grönlands Ubygder fra Kolbeinsö[21] mod Norden.

Som et Slags Corollarier til de nysanförte ældgamle Kursforskrifter, tilföie vi andre islandske, som vel ere nyere, da de, som det synes, tildeels ere byggede paa gamle Efterretninger, som nu ikke mere haves, endskjöndt de mulig for en Deel af Oversætteren ere blevne misforstaaede eller ufuldstændig extraherede. De haves i en Copiebog (i den Arnæmagnæanske Samling 266 Fol.), fört i sin Tid af Gissur Einarsön, den förste evangeliske Biskop over Skalholts Stift fra 1541 til 1548. Disse Notater findes paa forskjellige Steder i Bogen, nemlig A) S. 154: "Þetta er rèttur kos til Grænlands sem vorir for(v)erarar í sínum bókum hafa uppskrifað: In primis frá Staðþmúla rètt (full)komið vestr, og svo fær (ferr) þú rètt upp á Vatznes á Grænlandi, og þar er straumur minnstur og þar er hann frí fyrir öllum svelg og hvalgrindum, þvi þeir eru upp á norðursiðu. Þå skal hann hafa tvo parta hafs til Ýrlands ok hinn þriðja part til Íslands ... Ef það er svo að veðrid er klárt og góð sjáfarsýn, kominn rètt i vestur, svo sèr Snæfellsjökul i noraust frá Íslandi og Hvitserk á Grænlandi í norvest" d. e. Dette er ret Kaas til Grönland, eftersom vore Forgængere have optegnet i deres Böger[22]. In primis fra Staðzmule (Staðarmúle, Stads-Klinten) fuldkommen lige mod Vest, da du styrer lige mod Vatnsnæs[23] i Grönland; der er Strömmen mindst og der er man fri for alle Svælg (Malströmme) og Hvalgrinder, thi de ligge paa Nordsiden[24]. Derfra er Seiladsen over Havet dobbelt saa lang til Irland som til Island[25]. Er Veiret klart og Udsigten over Havet god, med Kursen lige mod Vest, seer man [paa Reisen) fra (?) Island Sneefjelds Jökel i Nordost og Hvidserk paa Grönland mod Nordvest[26]. Den sidstanförte Periode er vistnok noget forvirret eller revet ud af sin Sammenhæng. B) S. 161 o. f. i et meget blandet Sprog, som synes at röbe fremmed (mest nederlandsk) Oprindelse. Dets Kursforskrifter angaae kun (Shetland) Færöerne og Island, men det er mærkeligt, at Herla (uden for Bergen) strax i Begyndelsen nævnes som Udgangspunktet "Af Herlu til Hjaltlands vestvart” o. s. v., hvorved det bekræftes at denne Ö eller Udhavn er den samme som de Gamles Hernar o. s. v., hvilket nogle have antaget for Hæröerne (nu Herrö) udenfor Sundmör, jfr. ofr. S. 212. C) Den af os nysanförte gamle Kursforskrift af Landnama o. s. v. D) Denne korte Notice: "Hafa vitrir menn sagt at suðvestr skal sigla til Nyálands undir [unden] Krysuvíkur bergi"; d. e. Kyndige Mænd have sagt at man skal seile i SV. til Nyaland (Newfoundland fra Krisevigs Klippefjeld. Denne Klint ligger kort östenfor Reikenæs; – Udtrykkene vise at Efterretningen er gammel, og dette er da saa meget mærkeligere som den i Virkeligheden er rigtig, da det allerede (i Antiqvit. Americ. S. 259—60, 262–63, 451–52) er oplyst at Nyaland er identisk med Newfoundland.

De nyere danske Oversættelser af de gamle norske Kursforskrifter skulle, hernedenfor, nærmere omhandles paa vedkommende Steder.


Fodnoter

  1. till. L.
  2. i vestr fullt, lige mod Vest, till. C, S; rett i vestr (af samme Mening) L.
  3. Ölduhlaups, S.
  4. fra [ udelader L.
  5. dægra haf, till. L; dægra, S.
  6. Forbjerget Stat eller Stad, det vestligste i Norge, er den yderste Spidse af Statlandet ved Nordfjordens Udlöb sönden for Söndmör.
  7. Dögn (dægr) betyder her et Etmaal eller Tidslöbet af Dag og Nat tilsammen: 24 Timer; see ovenfor I, 162–163, 483.
  8. Et Forbjerg ogsaa kaldes Eystrahorn eller Øster-Horn, Islands sydostligste Spidse. Vester-Horn er derimod den nordvestligste, det yderste Punkt af de saakaldte Hornstrande (Hornstrandir).
  9. Jfr. ovenfor I, 140, 146.
  10. Rimeligvis enten Statenhuk eller Cap Farvel. See herom de geographiske Undersögelser, hvormed nærværende Værk sluttes.
  11. Islands sydligste Spidse, see ellers herovenfor II, 140, 143–44.
  12. Efter Petersens Mening er Jöldu- eller Ølduhlaup (Bölgernes Brydning) en Oversættelse af Lough swilly, Benævnelsen paa en stor Bugt ved Cap Malin, den nordligste Spidse af Irland.
  13. Islands nordostligste Spidse.
  14. d. e. den kolde eller for Blæst udsatte Kyst, en Deel af det nordostlige Grönland.
  15. Hafsbotn betyder en Bugt som skjærer sig fra Havet ind i Fastlandet; de gamle Islændere have rimeligvis haft nogen Underretning om den store Bugt, hvortil Scoresbys Sund danner Indlöbet, men de have antaget Afstanden for nærmere end den virkelig var. Dog synes andre Benævnelser og Efterretninger at vise at de, efter Ares Tid, virkelig have haft större Kundskab om hine fjerne nordöstlige Egne. Man har fordum undertiden kaldt dem Tröllabotnar, Troldenes Havbugter, af deres eskimoiske Indbyggere, som man ansaae for Trolde eller Troldenes Afkom; jfr. ovenfor II, 108, 203–207. At vor Forfatter har forestilt sig Svalbarde i visse Maader som beboet, synes at fremlyse deraf, at den her adskilles fra (eller sættes i et Slags Modsætning til) Ubygderne i Grönland.
  16. Varianter af forskjellige Codices af Landnama, efter deres Betegnelser i den nye nu forberedte Udgave: Husnum, E, Aa, C, K2; Husum, A, b, d, e; Husunum, Sk, K. Rimeligviis burde her læses Husum o. s. v., hvis Bergens Stad meentes ved denne Benævnelse.
  17. Ölduhlaups, E, Af.
  18. Hafsbotna, Abe, K 1, 2. Þessi hafsbotnar eru fyrir austan Greipar á Grænlandi ok cru aldre isalausir; d. c. Disse Havbugter ere östen for Greipar paa Grönland og ere aldrig frie for Iis, Af, Sk.
  19. Fra [ mangler, som ovenfor kan sees, i den ældste Bearbeidelse af Landmáma, men det tillægges ligeledes af C, Af.
  20. Hernar (ogsaa kaldet Herdla, Hern og Herna) er vistnok den nuværende Herö, tre Mile fra Bergen i Norge, hvorfra Islandsfarere og Grönlandsfarere forhen have plejet at afgaae.
  21. Kolbeinsö er en lille ubeboet Öe, kaldet i Sökortene Mevenklint; den ligger 12 Mile nordenfor Grimsö (Grimsey), altsaa henved 18 Mile nordenfor Öfjords Syssel i Island.
  22. Vi erindre ikke at have seet dette uden Tvivl gamle Navn for Forbjergets yderste Pynt saaledes skrevet.
  23. Er dette vel feilskrevet for Hvarfsnæs? Skulde der have været en Indsö eller særdeles godt Vand som kunde berettige Stedet til et saadant Navn?
  24. Det er rimeligt at-Puisortok (m fl,) menes her.
  25. Fra Cap Farvel vilde denne Regning ikke være meget fejlagtig. En Reminiscens om Fortidens Fart eller Handel mellem Island og Grönland synes at ligge i denne Notice.
  26. Hvis Nordvest ikke her er feilskrevet for Sydvest, – maa vel Blaaserk, der ofte er bleven forvexlet med Hvidserk, menes her; jfr. ovenfor I, 176, 186, 204.