Middelalderens geographiske optegnelser (CCR/FM) - Ordericus Vitalis om Grönland
| Velg språk | Latin | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Grønlands historiske mindesmærker III
Finnur Magnússon og C. C. Rafn
XXIX
Middelalderens geographiske optegnelser
Denne i England födte, men i Normandiet opdragne og som Geistlig senere ansatte Forfatter, skrev paa Latin en saakaldet Historia ecclesiastica i 13 Böger, hvilken han fuldendte 1141. I den 10de Bog af dette Værk, som er udgivet af du Chesne i Paris blandt flere gamle Skrifter om Normannernes Historie, 1619 Fol., ommeldes (S. 767) fölgende Lande som hörende til Norges Rige, i Kong Magnus Barfods, samt först i Sigurd Jorsalafarers og hans tvende Brödres Regjeringstid (1095-1130):
"Orcades insulæ et Finlanda, Islanda quoque et Grenlanda, ultra quam ad septentrionem terra non reperitur, aliæque plures usque in Gollandam (Gotlandam?) Regi Noricorum subjiciuntur, et de toto orbe divitiæ navigio illuc advehuntur"; d. e. "Örkenöerne og Finland samt Island og Grönland, nordenfor hvilket intet Land findes, ere undergivne de Norskes Konge, tilligemed andre flere (Lande eller Öer) lige til Golland (Gotland?), og Rigdomme fra alle Verdens Egne föres med Skibe dertil."
Dette er forsaavidt ikke rigtigt, som hverken Island eller Grönland paa den Tid var Norge undergivet, endskjöndt deres Indbyggere nedstammede (for det meste) fra Nordmænd, hvorfor disse tidt have anseet dem som norske Lande, længe förend de underkastede sig Norges Konge. Finland synes her at ommeldes som en Ö, og siges ligeledes udtrykkelig at höre Norge til. Intet heraf kan gjelde om det rette Finland. Det er derfor at formode at Skrivefeilen Finlanda her var indlöbet istedenfor Vinlanda (det americanske Vinland) muligvis opkommet ved Forvexlingen af V og F efter tydsk Udtale. See herom Rafns Antiquitates Americanæ S. 337, 460-61.
At den herskesyge Magnus Barfod, som ved Vaaben underkastede sig de skotske Öer, samt endog gjorde Fordringer paa Irland, som tilsidst kostede ham Livet, ogsaa har anseet sig for Grönlands og flere norske Coloniers retmæssige Herre, er ingenlunde usandsynligt. I det mindste kaldtes han Grönlands Herre” (Grænlands drottinn) afSkjalden Björn den Krumhaandede i et langt til Kongens Ære digtet Kvad (Hkr. store Kbh. Udg. III, 209, Fornm. S. VII, 42). Hvad der mislykkedes Kong Magnus udförte tildeels hans Sön Eystein med Blidhed og Klogskab, i det han saaledes formaaede Jæmteland til igjen at underkaste sig Norge; han erklærede og at han ikke kjendte de Mænd paa Island (og Grönland?) der ikke vilde lade sig bevæge af hans Anmodninger eller Trusler. En saadan Indflydelse kunde let ved Rygtet i fremmede Lande udgives for virkeligt Herredömme. I hans Tid (1112 eller 1113) sendtes Erik til Grönland, rimeligviis som dets Indbyggeres Biskop, og foretog 1121 sin Vinlandsreise. Han kom neppe tilbage, og Nordmanden Arnald ansattes i hans Sted, da en fast Bispestol doteredes og oprettedes i Grönland. For at udvirke dette bragte Grönlænderne Kong Sigurd betydelige Gaver, som af Nordmænd og andre let kunde ansees for Skat af Landet. Jfr. ovenfor II, 680-684.
