Musatak (Holm)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

En isbjørn udenfor en hytte – af Emanuel A. Petersen

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888

36. Musatak
Kvinden, der havde en
Bjørn til Plejebarn

fortalt af Adlagdlak

Der var engang et Fruentimmer, der hverken havde Mand eller Børn, og som hed Musatak. En Dag, da hun var ude at plukke Bær, saae hun en lille bitle, nyfødt Bjørn, som hun tog hjem med sig og plejede. Den vilde ikke spise Sælkjød, derimod holdt den meget af Spæk. Naar der blev flenset en Sæl, og selv naar Naboerne fangede, fik Bjørneungen sin Part Spæk deraf. Den voxede til og gik ud og ind af Huset, og Musatak havde den meget kjær. Da den blev stor, gik den ud paa Isfangst, og kom da gjerne hjem med en Sæl, som Musatak flensede, og hvoraf Naboerne fik Kjød. Naar det blev Vinter, og Folk ikke kunde gaa paa Fangst paa Grund af Sne og Is, gik Bjørnen ud og kom som oftest hjem med Fangst, hvorved den frelste Naboerne fra Nød.

Bjørnen blev gift med en Menneskekone, og hun blev frugtsommelig og fødte en dejlig Bjørneunge. Moderen sad med den i Skjødet og madede den med Spæk; men snart efter begyndte den at gaa ud paa Fangst sammen med Faderen. En Dag, da Bjørnen var ude med sin Søn, kom de hen til nogle Folk, som fangede med ituartit (lang Isharpun). Disse Folk fangede Bjørneungen, og da de kom hjem, flensede de den og kogte den. Bjørnen lagde sig ovenpaa Husgangen, og da Mændene næste Morgen gik ud, slog den dem een for een ihjel med Lallen og kastede dem tilside. Det var et stort Hus, men Bjørnen havde snart dræbt alle Mandfolkene undtagen den ældste. Denne bandt en lang Kniv paa Enden af en Stang og kiggede ud af Vinduet efter Bjørnen. Da der ikke kom flere Folk ud at Huset, gik Bjørnen brummende ind i Gangen; men idet den skulde løfte Benet for at sætte Poten ind i Huset, stak Manden den med Kniven under Forbenet. Idet Bjørnen trak sig baglænds tilbage i Gangen, stak Manden den endnu tre Gange under Benet, hvorefter den faldt om og kunde ikke mere røre sig. Manden skar Bjørnen istykker; denne døde dog ikke, men var ligesom levende endnu. Da Rygraden blev skaaret over paa den, tabte den Bevidstheden, men kom dog snart til sig selv igjen. Først da Halsen blev skaaret over, tabte den fuldstændig Bevidstheden. Medens Bjørnen blev kogt, opholdt dens Sjæl sig under Gulvet for at afkøle sig; men da den første bed i dens Kjød, gjorde det meget ondt. Bjørnens Sjæl opholdt sig her i tre Dage, indtil Hovedet var spist. Derefter gik den hjem og saae der, at dens Plejemoder havde grædt saa meget, at Snottet hang helt ned til Gulvet.