Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Dyrefabler
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Dyrefabler
Manden, som skaffede sin Søn et Forspand af Ræve. En Mand skaffer ved Trolddom sin Søn et Spand af ti Ræve, saa hurtige og stærke, at de med Lethed løber med en hel Bjørn paa Slæden. En Dag, da Sønnen faar to Bjørne, møder han en Mand, der tilbyder at binde sin Slæde foran og hjælpe ham med Kørslen; men da han binder Linen til det forreste Tværtræ og Rævespandet sætter Far¬ten op, svinger hans Slæde rundt og knuses. Først længe efter Sønnen kommer den fremmede til Bopladsen.
Kvinden, som havde en Hund til Mand. En Aandemaners Datter, som ikke vil gifte sig, faar en Hund til Ægtefælle og føder seks Hvalpe. Med dem flytter hun til en lille Ø, og Hunden henter Føde i en Pose hos sin Svigerfader. Denne fylder en Dag Sten i Posen for at drukne Hunden; men ved Trylleord holder den sig oppe. Da Aandemaneren næste Gang besøger Øen, bider Datterbørnene ham ihjel. Kvinden sætter siden Hvalpene to og to ud paa Havet paa gamle Støvlesaaler. De bliver til Grønlændere, Hundemennesker (Erqigdlit) og hvide Mænd.
De to Søstre, der giftede sig med en Hval og en Ørn. To Søstre leger "Hus" ved Stranden, og for at faa en Mand raaber den ene, at hun vil tage et gammelt Hvalhoved. Dette bliver levende, og hun maa ægte Hvalen. Paa samme Maade faar den anden en Kæmpeørn. Denne bringer Svigerforældre og Kone rigelig Mad, men dog længes hun hjem og klatrer ned fra Reden ad et Tov, hun har flettet af Se¬ner af Ørnens Fangst. Da Ørnen flyver til Forældrenes Boplads, skyder Faderen forgæves efter den, hvorimod en forældreløs sender den en dræbende Pil. Ogsaa den anden Søster længes bort fra Hvalen. der er meget skinsyg. Faderen bygger en Konebaad, som er hur¬tigere end en Tejst, og ved List undslipper Datteren. Hvalen forføl¬ger Baaden, og Konen redder sig kun ved at kaste sine Klæder ud til Hvalen. Tilsidst løber den med stor Kraft op paa Stranden og bliver igen til et Hvalhoved.
Fangeren, der søgte Ly hos Ravnene. En Fanger plejer at blive ude, naar det er Uvejr, og er ved sin Hjemkomst aldrig det mindste for¬kommen. En Dag han er ude med sin Søn, overfaldes de af Storm og ror til et Hus, som Sønnen ikke kender. Folkene er mørke, og endog Kvinderne har Skæg. De er gæstfri og tillige selv meget graadige. I Huset er der ogsaa en ganske blond Mand og en anden med stor, krum Næse. Efter Afrejsen fortæller Faderen, at Folkene var Ravne, den lyse Mand en Maage og den anden en Falk. Desuden paalægger han Sønnen intet at fortælle. Da denne alligevel ikke kan tie og de senere under en Snestorm søger Ravneboet, er alle forsvundne, og de fryser ihjel.
Manden, som havde en Gaas til Kone. En Mand, der forgæves sø¬ger sig en Kone, overrasker en Mængde nøgne Kvinder, som leger i en Sø. Efter at have sønderrevet de bedst syede Klæder, giver han sig til Kende, hvorpaa Kvinderne ifører sig deres Tøj og flyver bort som Vildgæs, undtagen hun, hvis Dragt er revet itu. Hende tager Manden til Kone, og hun føder to Sønner, men en Dag flyver hun i Fugleham bort med dem. Under sin Søgen kommer Manden til en Elv. hvor en Mand hugger Spaaner af et Stykke Drivtræ og lader dem flyde bort i Skikkelse af Sødyr. Paa en Spaan flyver Ægtemanden til det Hus, hvor Konen og Sønnerne bor. Hun dysser ham i Søvn, saa han sover et Aar, og imedens er hun og Børnene atter forsvundne. Bedrøvet vender Manden hjem.
Lusen. En Lus raaber ind gennem Vinduet efter sine Vanter for at rejse efter sine Børn. Konen advarer den mod, hvad Menneskene vil gøre; men Lusen rejser uden Vanter og vender aldrig tilbage.
Manden, som kørte med Blaaræve. En Mand haanes, fordi han ikke har Hunde. Hans Plejemoder lærer ham Trylleord, der skafter ham Ræve som Forspand. Da Bopladsfolkene nu haaner ham, fordi hans Dyr er saa smaa og løber foran Slæden, sætter han Farten op og kører nogle af dem over, saa de dør. Derpaa lader han Rævene løbe og kører siden ikke i Slæde.
Slagsmaal mellem en Rype og en Angeltaske. En Rype og en Angeltaske kommer i Slagsmaal. Angeltasken slæber Rypen ud i Vandet, men Rypen river dens Bryst itu og kommer atter op. Siden da kagler Ryperne: "Qa-qer-qa-qâq!" ɔ: Det var med Nød og næppe, jeg kom op igen!
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 363-365. København, 1921.
