Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Episke Sagn
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Episke Sagn
"Storfjærteren". En daarlig Fanger drager ud for at ægte Kúnga’s Datter. Undervejs slaar han Følge med en skarpsynet Bueskytte, en Mand med fin Hørelse og en tredie, der øver sig i at fjærte. Den, der skal ægte Pigen, maa med hende hente Vand fra en fjern Kilde og komme først tilbage. Fangeren udgiver sig for syg, og Storfjærteren løber for ham, men dysses i Søvn og vækkes først, da Bueskytten skyder en Sten væk under hans Hoved. Kúnga’s Datter har imedens hældt Vandet ud af hans Spand, men Storfjærteren kommer dog først. Paa Hjemrejsen med Pigen opdager Manden med den fine Hørelse, at Kúnga og hans Bopladsfæller sætter efter dem. Storfjærteren slipper et Par mægtige Vinde, der blæser Forfølgerne tilbage; tilsidst spiddes de paa lange Knive, de selv har stillet foran deres Hus.
Qarnartoq og Ânaralâq. Q. og Â. er gift med samme Mand. Q. er den yngste og behandles ilde af sin Medhustru, hvorfor hun flygter med sin lille Søn. Ved Trolddom kommer hun over en strid Elv og finder et Hvalaadsel, der giver hende Kød for Vinteren. Drengens Dukker bliver levende og leger med ham. En Dag kommer Manden og overtaler Q. til at vende tilbage. En Hund afbider Â.s ene Bryst, saa hun dør.
Aandemaneren, der foretog en Aandeflugt med nogle af sine Hjælpeaander til Folkene ved den store Havarm, som løb tør ved Lavvande. En Aandemaner har hørt om en Boplads, hvor man fanger Sæler ved at stænge dem inde i en Havarm, der løber tør ved Ebbe. Med nogle Hjælpeaander foretager han en Aandeflugt dertil, idet Tôrnârssuk viser dem Vej, efter at de først i nogen Tid har tabt ham af Syne. De kan ikke straks komme ind i det fremmede Hus, da Lamperne der er tændt; men en stedlig Aandemaner opdager dem og lader Lamperne slukke, saa de kan komme frem. De deltager i en Leg, som gaar ud paa med en Narhvalstand at ramme Hullerne i en Tand af Klapmyds, der er ophængt mellem Bjørnetænder. Den, der rammer, vil leve længe. Aandemaneren rammer og glæder sig derover. Han faar nu to af Husets Aandemanere til Hjælpeaander og rejser hjem. Siden faar han Besøg af de nye Hjælpeaander, af hvilke den ene har en knækket Underkæbe. Denne fortæller, hvorledes de med Sten har afspærret den Havarm, hvor de fanger Sæler; men Fangsten er farlig, da Flodbølgen kommer pludseligt. Selv er han engang bleven overrasket og kastet paa Land af Flodbølgen, og derved er hans Underkæbe brækket.
Aandemaneren, der kunde flænse i sit eget Kød. En Aandemaner er ikke i Stand til at paakalde Aandeme ved Trommesang, men kun idet han lægger sig paa Briksen under et Skind. Dog er han saa mægtig, at han kan læge Saar blot ved at stryge over dem med Haanden. Da en Bopladsfælle bliver syg, udlægger han en anden Aandemaner som Sjæleraner. Den anklagede udfordrer ham da til at kappes med ham i Aandemaning under Trommesang. Denne skærer i Stedet for sin Brystkasse op og heler den straks igen, hvorpaa den fremmede Aandemaner beskæmmet vender hjem.
Spøgeriet ved Ingmikôrtoq. En Aandemaner hindres af sønderbrudt Is i at naa hjem til sin Boplads og overnatter i en gammel Hustomt. Et Trolddyr søger forgæves at overfalde ham. Paa Bopladsen er der Gæster, og under Gildet hører man Trolddyret arbejde sig gennem Husgangen. Først da Værten slynger en Lampe efter det, vender det om og viser sig aldrig senere.
Suvdluitsoq (Rørtang). S. er Storfanger, men vredagtig og kvindekær. Hans Stedsøn dør som Følge af hans Plagerier, og da hans Steddatter, som han selv vil ægte, gifter sig med en ung Mand, piner han sin Kone, til hun gaar ind paa at hjælpe ham at faa Datteren tilbage. De bortfører hende i Konebaad, men forfølges af hendes Svigerfader, der atter tager hende hjem.
Pikuakitsainât (den korthaarede), der flygtede. En Kvinde, som andre Kvinder af Misundelse over hendes store Haar kalder P., flygter for sin Mand og Svigerfader, der vil dræbe hende. Siden forfølges hun af tre Bjørne, men undslipper i Skikkelse af en Snespurv. Hun møder en Mand, som hun giver Anvisning paa Bjørnene, og efter at de er dræbt, følger hun ham hjem. Da han er gift med tre Grovædertroldkvinder, kommer hun først ind i Huset, efter at de har spist sig mætte, og flygter igen samme Nat. Hun opdager, at Menneskene ikke længere kan høre hende; thi hun har hos Troldene sovet et helt Aar og er nu en Dødning, hvorfor hun vandrer til de dødes Land.
Det gamle Ægtepar, hvis Søn blev røvet af Ingnerssuit. Et gammelt Ægtepar rejser tilbage fra Sommerpladsen med deres Søn. Denne finder en smukt forarbejdet Harpun og tager den op. Næste Dag forsvinder han, idet han røves af Ingnerssuit, som fører ham til deres Boliger. Forældrene finder hans Kajak paa Land og forstaar hans Skæbne.
Manden uden Kajak, der vilde være Aandemaner. En Dreng, der ikke vil ro i Kajak, træffer en Dværg, som bliver hans Hjælpeaand. De gaar til Dværgens Hus, hvor en anden Dværg uden Held overfalder Drengen. Næste Dag besøger de andre Dværge, der mishandler Hjælpeaanden, men straffes af Drengen, og den følgende Dag gaar Dværgen som Gæst med Drengen hjem. Han bliver en stor Aandemaner.
Pigen og Manden, der søgte bort fra Menneskene. En ung Pige flygter bort og lever som Eneboer. Tre Bjørne fanger regelmæssigt Sæler ved hendes Hus, og deres Levninger skaffer hende Kød. Siden forlader en ung Mand sin Boplads, kommer til Pigens Hus og ægter hende. Da han ser Bjørnene, dræber han dem. Kort efter kommer han til nogle Kæmpe-Indlandsboers Hus. Husherren beskylder ham for at have dræbt hans Hunde og rejser en Storm, saa at Manden kun med Nød og næppe naar hjem.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 365-367. København, 1921.
