Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Sang til Havet

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Nidvise mellem Kuitse og Kangaitsukâk. Det er Kuitse der svarer. – Kaarali, 1921

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen


Myter og sagn fra Angmagssalik

Sang til Havet

Hele Vinteren ligger Storisen sammenfrosset ud for Østgrønlands Kyster, opskruet og utilgængelig for Slæderejsende; men naar Foraaret kommer og Isen begynder at løsne sig, kommer en Tid med glade Fangstdage for de dristige Jægere.

Ingen tom Tværdriver

er jeg.

Ingen stum Kedsommelighed,

ava — ajajâ, ajajâ — ajâ.

Jeg besteg Sermilik-Fjældene

og saa ud over Havet,

det store Hav,

ava — ajajâ, ajajâ — ajâ.

Spredt laa Storisen langs med Landene;

et Isfjæld var ved at skære sig ud i rum Sø,

og Uigordlît-Klipperne stod

som Støtter i Havet,

ava — ajajâ, ajâ.

Jeg blev svimmel,

mit Aandedræt blev tungt,

og jeg syntes, at mit Liv

vilde blive alt for kort,

ava — ajajâ, ajajâ — ajâ.

Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 345. København, 1921.