Nøkken (2)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
|
Nøkken (2)
Anker Eli Petersen
© 2005
Nøkken lever i indsøer. Nede i dybet, helt nede på bunden har han sit tilholdssted, men derfra drager han ofte op på land, og ham er der ingen der vil møde.
Oftest ligner han en smuk lille hest, som tilsyneladende er tam og venlig, og på den måde lokker han folk til at komme og klappe ham og stryge ham hen over ryggen. Men hvis man kommer til at røre ved halen, så hænger man fast ved ham, og da undslipper ingen, men bliver draget med ham ned til bunden af søen.
Til andre tider forklæder han sig som en smuk ung mand, som lokker piger til sig og lover dem morskab og glæde i sin hal, hvis de vil følge med ham. Men hvis pigerne får mistanke om, hvem de har med at gøre, så skal de nævne ham med hans rette navn, "nykur", så mister han magten over dem og er tvunget til at lade dem gå.
Det siges ellers om nøkken, at han kan omskabe sig til hvilket som helst firefodet dyr. Det eneste han ikke kan genskabe er hornet på en vædder eller vædderlam.
Men, som sagt, når han ikke har skiftet ham, ligner han en hest, og det er faktisk lykkedes for mænd at få magt over ham, ved at riste kors over ryggen på ham. De har brugt ham til at slæbe store klippestykker ned fra fjeldene til at bygge stengærder eller huse med. Dette kan man stadig se i Húsavík på Sandoy og Eiði på Eysturoy, og de store klippestykker som findes der, viser hvor stærk han er.
På Takmýrum på Sandoy ligger en stor klippe, som de ville have ham til at slæbe til Húsavík, men der gik halen itu, og klippen blev stående. En del af nøkkens hale, som var fæstnet til klippen, hænger endnu ved den.
